Græskar på menuen

[envira-gallery id=”259262″]

 

Det er højsæson for græskar, og de er som skabt til at bringe smuk orange farve og vidunderlig sødmefuld smag til de mørke dages måltider.

 

Af Lisbeth Tordendahl

 

Græskar kan bruges til al mulig andet god mad, ikke mindst supper, der kan laves i et utal af variationer.

Hokkaido og butternut er de to mest tilgængelige græskar i danske butikker. Hokkaido er fyldigere og mere sød i smagen end butternut, men hokkaido græskar varierer også i smag. Hokkaido med grøn skal har generelt lidt mindre vand i kødet, og de har typisk mere smag end de orange. Både den grønne og den orange skal rundt om græskarret kan spises. Hokkaido og butternut kan bruges i samme typer af opskrifter og kan som regel også erstatte hinanden, selvfølgelig med lidt forskelligt slutresultat.

Find flere opskrifter med græskar på min blog, bl.a. glutenfri græskarboller, quinoagrød og græskar-appelsinmarmelade.

 

Hokkaidosuppe med kokos, karry og sorte bønner

En dejlig fløjlsblød og mættende suppe, der kan være færdig på en halv times tid, inklusive forberedelse.

 

Det skal du bruge til 2 portioner:

1 mellemstort løg

3 fed hvidløg

Hokkaidogræskar

1 gulerod

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

4 dl vand

1 dl kokosmælk

1,5 spsk. medium stærk karry

1 spsk. stødt gurkemeje

Salt

Friskkværnet peber

Ca. 240 g kogte sorte bønner

Ristede kokoschips

 

Sådan gør du:

Skær løg i tern og hvidløg i tynde skiver. Er der grimme og knudrede dele på hokkaidoskallen, så skær dem fra (skær hele skallen fra, hvis det er grøn hokkaido, de kan bruges i en anden ret, der ikke skal være gylden i farven). Skær græskarret i stykker, du skal bruge fire store håndfulde i alt. Skær guleroden i mindre stykker.

Varm olien i en gryde, og sautér løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt græskar, gulerod, vand, kokosmælk, karry, gurkemeje, lidt salt og peber, og bring det hele i kog. Lad det koge under låg i 20 minutter. Blend suppen (det nemmeste er en stavblender direkte i gryden), justér evt. tykkelsen, hvis den er for tyk, og smag til med salt og peber. Fordel de fleste af de sorte bønner i to skåle, hæld suppen over. Top suppen med resten af bønnerne og kokoschips.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *