Du har én, jeg har én, alle har en. Vi taler om en 1½ kilos masse af fedtvæv, også kaldet hjernen. Men selvom vi alle render rundt med en supercomputer oppe på øverste etage, er der mildt sagt stor forskel på, hvor gode vi er til at huske, lære og koncentrere os. Hvordan kan det være og især, hvad kan vi selv gøre for at få – og ikke mindst bevare – en toptunet hjerne?
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – julen 2014
Hjernen har givet os mesterværker inden for litteratur, kunst og musik. Hjernen har bragt os til månen og tilbage igen. Og hjernen kontrollerer alle kropsaktiviteter, lige fra hjerteslag og seksuelle funktioner, til følelser, indlæring og hukommelse. Hjernen menes endog at have indflydelse på, hvordan kroppen bekæmper sygdomme via immunsystemet og på, hvordan mennesker reagerer på medicin. Og endelig er det hjernen, der skaber vores tanker, vores håb, drømme og fantasi. Med andre ord er det hjernen, der er med til at gøre os til de mennesker, vi er.
Pas på de frie radikaler
Ligesom du kan holde kroppen i form, kan du holde hjernen sund og forebygge et væld af lidelser, som er knyttet til en nedsat hjernefunktion. Hjernens største fjende er angreb af frie radikaler. Forskningen beretter da også netop om, at anti-oxidante polyfenoler beskytter hjernen mod plak og inflammation og styrker blodforsyning og blodkar.
Det er især skader fra angreb af frie radikaler, der afgør hvor hurtig vores hjerne forkalkes og forgår. Hjerner er meget sårbare over for oxida-tion, da de overvejende består af fedtstoffer og samtidig har et højt stofskifte. Forskellige forhold bevirker, at hjernen udsættes for flere angreb af frie radikaler end andre. Der er arvelige forhold, miljømæssige eller livsstilsmæssige. Forskningen har vist os, at skaderne på hjernen i høj grad kan forebygges, således at man kan fremstå mentalt funktionsduelig og absolut troværdig helt op i den højeste alderdom. Det gælder især om at have et effektivt antioxidantforsvar, men også andre tiltag forebygger en intellektuel deroute.
Bodybuilding for hjernen
Det gælder om at følge mottoet: Use it or loose it. Når en hjernecelle aktiveres, sker det gennem frigivelse af kemiske substanser i synapserne, kaldet neurotransmittere, som gør dem mere effektive. Forskning har vist, at hjerneceller (neuroner), som holdes “i form” har flere forbindingsled, flere synapser, og således opnås større effektivitet i hjernen.
Kloge hoveder:
- Læser bøger
- Spiller skak
- Taler flere sprog
- Løser kryds og tværs
- Lærer nye ting
- Undgår stress
- Spiser hjernen i form
Man ved, at stimulering og udfordring gør hjernen mere modstandsdygtig over for mental svækkelse, simpelthen fordi det stimulerer hjernen til at danne nye nerveforbindelser – en ting man tidligere mente var umuligt for så højt specialiserede celler som hjerneceller.
Man ved også, at stress er hjernens fjende nummer et. Brug et par timer daglig på egne behov for at få stresset ned, og lær at tackle stressen. Sidst, men ikke mindst, giv din hjerne sund næring. Ligesom du spiser dig til en sund krop, kan du spise dig til en toptunet hjerne.
Det betyder, at du (som du allerede ved) skal spise sundt og varieret. Men husk også at tage et bredt dagligt tilskud af antioxidanter, vitaminer og mineraler, og selv om ældre menneskers behov for mad kan falde med årene, så falder deres behov for antioxidanter, vitaminer og mineraler ikke.
Valnødder og granatæble beskytter hjernen
I et forsøg med rotter har forskere set, at ellaginsyre fra valnød og fra granatæble indeholder polyfenoler, der bremser inflammationer i hjernen og således forbedrer den neurologiske kommunikation. En særlig interessant egenskab ved polyfenolerne er deres antioxidative virkning. Hjernen tager decideret skade af for dårlig og for meget mad samt manglende vandindtag. Man ved, at det skader nervesystemet og producerer oxidativ stress, og i forsøget så forskerne, hvorledes ellaginsyren så at sige detoxer og beskytter hjernen mod blødninger i kapillærerne samt mod degeneration af neuroner og fibriller. Selvom det udelukkende var et dyrestudie, er det interessant at se en markant virkning efter blot 4 uger. Rotterne fordoblede deres kognitive evner ved at spise valnødder.
Fyrrenålebark forbedrer hjernens signaloverførsel
Flavonoiderne i fyrretræsbark forbedrer den rummelige hukommelse, viser et studie fra 2009. I kognitiv psykologi og neurovidenskab er rumlig hukommelse den del af hukommelsen, der er ansvarlig for registrering af oplysninger om ens omgivelser og dens rumlige orientering.
I et andet studie har man set, hvorledes flavonoiderne i fyrrenålebark signifikant reducerer tabet af præ- og postsynaptiske proteiner. Præsy-naptiske proteiner er afgørende for overførelsen af de elektriske impulser fra en nervecelle til en anden. Postsynaptiske proteiner sørger for modtagelsen af neurotransmissionen og er forbundet til den postsynaptiske membran. I et studie fra 2006 fandt man ud af, at det aktive stof i fyrrenålebark, pycnogenol, nedsatte hyperaktivitet og øgede koncentration og opmærksomhed. Sidst, men ikke mindst, har forskere i et studie fra 2011 set, hvorledes flavonoiderne i fyrrenålebark har vist sig at forbedre de vaskulære kapillærer, optimere flowet i hjernen og øge blodtil-førslen. Den øgede blodtilførsel betyder mere ilt og flere næringsstoffer til hjernens celler, ligesom flere affaldsstoffer kan filtreres fra. Den øg-ede drænage sørger yderligere for at hæmme mikro-inflammationer.
Vidste du, at kronisk stress ændrer kognitive funktioner som indlæring og hukommelse.
Hvordan foregår hjernens signaloverførsel?
Neuronerne taler sammen gennem elektrokemiske signaler, som rejser fra en hjernecelles axon til den næstes dentrit, til den næste og så vid-ere. Hjernecellernes forbindelsesled kaldes synapser, og neuronernes kommunikation kaldes synaptisk transmission. Nerveceller danner synapser med forskellige typer celler og med andre nerveceller i centralnervesystemets neuronale netværk, hvori sanseindtryk analyseres, og reaktioner planlægges og styres under deres udførelse, og hvori hukommelsen har sæde.
Hjernens yndlingsdrik er grøn te
Grøn te er spækket med aminosyren L-theanine. L-theanine markerer sig ved at kunne genskabe en harmonisk mental tilstand, hvis man er for stresset. I dag ved man med sikkerhed, at stress påvirker både nervesystemet, det endokrine system og hormonsystemet negativt. Kronisk stress giver et uhensigtsmæssigt forøget niveau af cortisol. Cortisol nedbryder ganske enkelt hukommelsen og ændrer generelt kognitive funktioner som koncentration og indlæring. I forsøg med mus, foretaget sidste år, har forskere set, hvorledes L-theanine beskytter hjernen mod neurale ødelæggelser, opstået pga. stress. Det sker ved, at L-theanine i hjernen øger produktionen af dopamin og seretonin, som er humørstyrkende. Theanin forøger Alpha (α bølge aktivitet), som er et tegn på induceret afslapning. Det er også derfor vi oplever en følelse af velvære kort efter, vi har indtaget en kop te. Tilsyneladende nulstiller theanin virkningen af koffein på nervesystemet samt reducerer stresshormonet kortisol. L-theanin er også forbundet med forbedret indlæring, koncentrations- og huskeevner og kan muligvis være forebyggende af sygdomme som Alzheimers og demens.
Peber forøger effekten af polyfenoler
Er man god og sørger for at fodre hjernen med valnødder, fyrrenålebark, grøn te og granatæble, gør man klogt i også at få sort peber. Forsøg viser, at piperine i sort peber øger optagelsen af ellaginsyren fra granatæble og valnød og optagelsen af pycnogenol fra fyrrenålebark samt den grønne te´s polyfenoler. Simple blodprøver viser flere polyfenoler i blodet ved indtagelse af piperine og en øget virkning fra 20 % og helt op til 200 %.
Stress og demens
Oxidativt stress menes at yde et væsentligt bidrag til udvikling af demens og apopleksi. Og man ved med sikkerhed, at en længerevarende til-førsel af stresshormoner svækker hjernen og gør os dumme og glemsomme. Naturlige antioxidanter findes især i planter og kan via kosten beskytte mod oxidering (harskning) af kroppens, herunder hjernens, celler ved at hæmme reaktioner med ilt.
Clear Brain består af naturlige ekstrakter af valnød, granatæble, fyrrenålebark, grøn te, peber, samt vitaminer og jod. Alle ingredienser, der sørger for en normal kognitiv funktion og mental ydeevne – og som samtidig reducerer træthed og optimerer indlæring, hukommelse, koncentration og opmærksomhed.
Sammenligner man den menneskelige hjerne med den mest hardcore supercomputer, er computeren ikke meget andet end en glorificeret regnemaskine.
Fascinerende fakta om vores forunderlige hjerne
- Antallet af neuroner i den menneskelige hjerne er 100 milliarder
- Antallet af neuroner i en blækspruttehjerne er 300 milliarder
- Hos et foster vokser antallet af neuroner med 250.000 neuroner i minuttet
- En fjerdedel af hjernen bliver brugt til at styre øjnene
- Kraniet er fuld af små huller ved roden, så kranienerverne kan nå hjernen
- Den gennemsnitlige menneskehjerne vejer 1375 gram
- Den gennemsnitlige computer klarer 100 millioner instruktioner i sekundet, mens verdens hurtigste computer, NEC’s Earth Simulator, ud- fører 40 billioner (40.000 milliarder) operationer i sekundet. Hjernen håndterer en 10 kvadrillion instruktioner i sekundet, det er en 10 billion billioner – eller 100 millioner milliarder milliarder
- Einsteins hjerne var hverken større eller mindre end gennemsnittets
- Hjernens nerveimpulser bevæger sig med mere end 110 m/s
- Hjernens nerveimpulser laver energi nok til en lyspære
- Hjernen bruger mere energi end noget andet organ – en femtedel af al den mad, vi spiser
- Vi mister i gennemsnit 85.000 neuroner per dag (ca. 1 i sekundet)
- Der er 186 millioner flere neuroner i den venstre hjernehalvdel
- Hjernebarkens totale overflade areal er 2500 cm2
- Antal synapser i hjernebarken er 60.000 milliarder
- Der er seks lag i hjernebarken
- Længden af nervetråde i hjernen = 150.000 til 180.000 km
Kilde: dr.dk
