Alzheimers sygdom og demens er to beslægtede begreber, men de refererer til forskellige tilstande inden for hjernesygdomme. Her er forskellen mellem dem.
Af Marianne Palm
Demens er en overordnet term, som beskriver en gruppe symptomer, der påvirker kognitive funktioner som hukommelse, tænkning, orientering, opmærksomhed, sprog og problemløsningsevne.
Demens er ikke en sygdom i sig selv, men en samling af symptomer, der kan skyldes forskellige underliggende årsager.
Demens kan have mange forskellige årsager, herunder Alzheimers sygdom, vaskulær demens (forårsaget af problemer med blodcirkulationen i hjernen), Lewy body demens, fronto-temporal demens og andre sygdomme i hjernen.
Alzheimers sygdom er en specifik og hyppig årsag til demens. Det er den mest almindelige årsag til demens hos ældre mennesker.
Alzheimers sygdom er en progressiv, neuro-degenerativ sygdom, der primært påvirker hukommelse og kognitiv funktion. Det fører til ophobning af unormale proteiner i hjernen, såsom beta-amyloid og tau-proteiner, hvilket resulterer i tab af hjerneceller og krympning af hjernen.
Symptomerne på Alzheimers sygdom udvikler sig gradvist og inkluderer hukommelsestab, forvirring, sprogproblemer, sværhedsgrad ved at udføre daglige opgaver og ændringer i personlighed og adfærd.
I sammenfattende træk er demens en bred betegnelse for en række kognitive symptomer, mens Alzheimers sygdom er en specifik type demens, der har karakteristiske træk og årsager. Det er vigtigt at bemærke, at der findes andre årsager til demens ud over Alzheimers, og nøjagtig diagnose er vigtig for at bestemme den bedste behandling og pleje for en person med demenssymptomer.
Hvad du selv kan gøre – og hvor du kan finde mere støtteterapi
Man ved, at der er en del, du kan gøre for måske at forebygge Alzheimers eller, hvis du er i god tid, kan forsinke, hvornår symptomerne indtræffer.
Forskningen foregår uophørligt, og nedenfor kan du først læse om, hvad de mere officielle kilder siger om sygdommen, og dernæst får vi her på sund-forskning kigget på, om der er en yderligere støtteterapi i form af kosttilskud, som kan hjælpe dig med at optimere din hverdag i årtierne før, at sygdommen normalt bryder ud.
Det er jo på mange måder en snigende sygdom, og bliver du gammel nok, kan du måske ikke undgå den, hvis du har generne for den. Det ved vi ikke i skrivende stund, og derfor skal du tage alle vores artikler som inspiration til selv at gøre en forskel i dit fremtidige liv.
Vigtige forebyggende foranstaltninger er beskrevet fint af både netdoktor og Alzheimerforeningen, hvor sidstnævnte også har en internationalt anerkendt test, hvor du kan få set mere på de faktorer, man fra officiel side har fundet for værende vigtige i forebyggelsen.
Testen kan du finde her: https://www.hjernesundtesten.dk/#
Forebyggelse af Alzheimers sygdom involverer en kombination af livsstilsændringer og sundhedsforanstaltninger, der kan bidrage til at mindske risikoen for at udvikle sygdommen.
Her er nogle generelle retningslinjer
I kursiv nævnes nogle af sund-forsknings betragtninger, som ikke ellers er nævnt på danske hjemmesider. Noterne bliver uddybet i andre artikler.
Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan have en positiv effekt på hjernens sundhed. Stræb efter mindst 150 minutters moderat intensitetstræning om ugen.
Sund kost: En afbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein og sunde fedtstoffer kan hjælpe med at beskytte hjernen. Undgå overskydende sukker og mættede samt brankede fedtstoffer. Det mættede fedt skal maksimalt udgøre 10 pct. af dit fedtindtag, men det er ikke alle enige i, så det står indtil videre hen i det uvisse. At fedtsyrer er vitale for vores hjerne, er ingen dog uenige om. Læs mere om fedtstoffer gennem alle siderne her eller på sund-forskning.dk
Mental stimulation: Udfordr din hjerne regelmæssigt ved at læse, løse krydsord, spille puslespil eller lære nye færdigheder. Spil bridge, meld dig ind i bogklubber – hvad som helst der skaber en god plasticitet i din hjerne. Se en særskilt artikel om emnet.
Socialt engagement: Opbyg og oprethold sociale forbindelser og relationer. Samvær med venner og familie kan hjælpe med at mindske stress og styrke hjernens sundhed.
Gode sovevaner: Sørg for tilstrækkelig søvn, da søvnproblemer kan påvirke hjernen negativt.
Stresshåndtering: Reducer stressniveauer gennem teknikker som meditation, dyb vejrtrækning eller yoga. Langvarig stress kan skade hjernen. Læs også her i magasinet om de for hjernen livgivende urter.
Kroniske sygdomme: Kontroller og behandl kroniske tilstande som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, da de kan øge risikoen for Alzheimers.
Man er begyndt at kalde Alzheimers for diabetes 3, da de udløsende faktorer meget vel kan ligne de samme som for diabetes 2.
Alkohol og rygning: Drik alkohol med måde, og undgå rygning, da begge faktorer kan øge risikoen for Alzheimers. Hvis du skal drikke, så drik hellere rødvin end anden alkohol pga. det høje indhold af antioxidanter.
Aktivt sind: Vær opmærksom på de tidlige tegn på demens, og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du eller en ven eller et familiemedlem har symptomer.
Genetisk rådgivning: Hvis du har en familie-historie med Alzheimers eller er bekymret for din risiko, kan genetisk rådgivning være nyttig for at forstå din genetiske sårbarhed.
Husk, at der ikke findes nogen garanti for at forhindre Alzheimers fuldstændigt, men ved at skabe en sund livsstil og tage forebyggende foranstaltninger kan du potentielt reducere din risiko og forbedre din generelle sundhed.
Type 3 diabetes
Beskrivelse
Type 3 diabetes er den foreslåede term for Alzheimers, der resulterer i insulinresistens i hjernen. Anden brug af termen: Nogle medlemmer af Diabetes-fællesskabet refererer til patienter med type 1-diabetes, der har vægtrelateret insulinresistens og andre symptomer på type 2-diabetes.
Sådan kan vi forhindre hvert tredje tilfælde af demens, skriver netdoktor i en offentliggjort artikel fra 2022.
Op mod hvert tredje demenstilfælde kan forebygges, hvis man mindsker omgangen med en række risikofaktorer. Ifølge et nyt studie er der især fire faktorer, som danskere skal være særligt opmærksomme på.
Omkring 47 millioner mennesker er ramt af demens på verdensplan, og det tal øges konstant. Tidligere forskning har vist, at omkring 40 pct. af tilfældene skyldes 12 risikofaktorer, som vi potentielt kan bekæmpe. I Danmark er det særligt fire af faktorerne, der er værd at kigge på. Det viser en ny undersøgelse fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
De 12 risikofaktorer
-
- Fysisk inaktivitet
-
- Ukorrigeret høretab
-
- Forhøjet blodtryk
-
- Svær overvægt
-
- Depression
-
- Daglig rygning
-
- Diabetes
-
- Lavt uddannelsesniveau
-
- Oplevelse af social isolation
-
- Traumatisk hjerneskade
-
- Et højt alkoholforbrug med mere end 14 genstande om ugen
-
- Eksponering for luftforurening
Fire risikofaktorer er særligt vigtige i Danmark
De 12 faktorer er globale risikofaktorer, men da vi i Danmark fx har et relativt højt uddannelsesniveau, er der nogle risikofaktorer, som er mere relevante at kigge på end andre. Forskere ved Nationalt Videnscenter for Demens har fundet frem til, at fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt er de faktorer, vi skal være særligt opmærksomme på for potentielt at kunne forebygge flest tilfælde af demens.
Selvom de fire risikofaktorer er stærkt forbundet med forekomsten af demens i Danmark, er det stadig vigtigt at være opmærksom på de øvrige faktorer, fx kan et højt alkoholforbrug og traumatisk hjerneskade være direkte årsager til demens.
Kilde: netdoktor.dk
Al bevægelse tæller og meget gerne brug af alle muskler
At komme i gang med motion bliver lettere:
- Hvis du vælger noget, du synes, er sjovt – prøv forskellige muligheder af, og vælg måske to til tre forskellige motions-/bevægelsesformer.
- Hvis du finder en makker, du laver aftalen med, så I kommer af sted, selvom du umiddelbart er træt. Al motion giver energi!
- Motivation skaber du ved at bruge dine muskler, der sender signalstoffer til din hjerne om at fungere optimalt – så brug alle muskelgrupper, også din hjerne til at skabe fornuft i din hverdag. Din hjerne vil belønne dig med selvtilfredshed, ro, glæde og et bedre sovemønster.
- Få energi fra vitaminer, mineraler, fedtsyrer, Q10 og urter til sunde muskler og et sundt nervesystem.
Musklerne sender de rette signalstoffer til din hjerne, så den bliver motiveret og måske kan forebygge sygdomme i hjernen.
