OBS: Tilmelding til seminaret med Patrick Holford d. 7. november nederst på denne side eller klik på billedet af Patrick Holford herover!
Personlig fortælling af Erik Andersen, alias Krølle Erik om hans vej til mødet med Patrick Holford som nu kommer til Danmark d. 7. november!
Jeg hedder Erik og er nu 72 år, og har et godt og aktivt liv, er stadig både selvstændig murer og musiker, som jeg har været de sidste 50 år.
Massivt alkoholmisbrug og afhængighed
Jeg havde en skæv start på voksenlivet med en svær angstsygdom, som jeg selvbehandlede med alkohol, hvilket jo endte med et massivt alkoholmisbrug og afhængighed efter nogle år. Til sidst drak jeg stort set hele døgnet rundt, og var holdt helt op med at indtage fast føde. En tilstand ikke mange slipper levende fra.
Var også helt opgivet af det traditionelle sundhedsvæsen, havde været til afrusning 4 gange, hvilket i sig selv er en pæn rekord, men lige lidt hjalp det.
Havde også været omkring AA, men det var min tilstand alt for lang ude til.
Jeg var jo nok det man kalder, helt uden for terapeutisk rækkevidde?
En kæmpe hånd fra oven
Men så skete miraklet en dag, som om der kom en kæmpe hånd fra oven, og trak mig op af et stort hul. Faktisk gik jeg på arbejde som murer i den tilstand, kan ikke helt forstå det i dag, men det gjorde jeg, ganske vist var det ikke hver dag, det var muligt.
Jeg var blevet ringet op af en kunde i Farum, der skulle have bygget en tilbygning til sit lille hus i haveforeningen Trevang.
Min kunde hed Elisabeth, og hun gjorde store øjne, da jeg nærmest væltede ind i gangen til hendes hus. Enhver anden havde jo nok bare ringet til en anden murer, men det gjorde Elisabeth ikke. Har du lyst til at tale om, hvorfor du har det så dårligt, spurgte hun.
Elisabeth Mallung var alternativ behandler og behandlede mig den næste måned med store doser vitaminer, urter og blomsterdråber. Jeg kom overraskende hurtigt på benene efter denne behandling. Efter et par måneder kunne jeg nu bygge Elisabets lille tilbygning. Jeg fortsatte selv med alle vitaminerne, da jeg jo kunne mærke, at min alkoholtrang forsvandt. I nogle år havde jeg enkelte tilbagefald, men til sidst forsvandt trangen helt. Har nu været helt fri af mit problem i ca. 20 år.
Min vej til foreningen May Day
Blev i en anden anledning patient i Claus Hanckes klinik, og fortale om min oplevelse med alkoholproblemet, og behandlingen hos Elisabeth og vitaminerne. En dag blev jeg ringet op af Erik Kirchheiner, der fortalte mig, at han var ved at skrive en bog om netop behandling af alkoholafhængighed med store doser både vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer. Bogen skulle hedde Nye Veje til
Helbredelse af Alkoholisme. Han ville gerne bringe min historie i bogen, som en case story. Vi aftalte at skulle mødes, så jeg kunne fortælle min historie.
Men så skete det tragiske, at Erik Kirchheiner døde kort tid efter, så vores møde kom aldrig i stand.
Jeg havde i Claus Hanckes klinik set et opslag om en ny forening May Day, der ville kæmpe for retten til mere selvbestemmelse i valg af behandlinger. Jeg syntes det lød spændende, og med tanken på min egen genvej ud af mit alkoholhelvede, meldte jeg mig straks ind.
I May Day mødte jeg mange spændende mennesker og fik her et stort netværk af ligesindede. Da Erik Kirchheiner var en af grundpillerne i May Day, var det to fra May Day, der hjalp med at rydde boet, Tamara Theresa og Peter Johannesen.
Tamara og Peter tilbød at jeg kunne arve det ufærdige manuskript og alle Eriks lærebøger om orthomolekylær alkoholbehandling.
Det var noget af en skat, jeg her fik forærende. Jeg som troede jeg havde oplevet et mirakel ved min helbredelse fra en uhelbredelig sygdom, fandt nu ud af, at der her var tale om en meget videnskabeligt funderet behandlingsform. Det tog mig næsten et år at komme igennem alle bøgerne, som jeg blev helt opslugt af.
Mit møde med Kurt Weinrich og Patrick Holford
I netværket omkring May Day var en herre ved navn Kurt Weinrich. Tror det var Tamara der introducerede os for hinanden? Kurt importerede helsevarer fra Polen, Aroniasaft og Livets Olie. Kurt og jeg blev hurtigt venner, og jeg begyndte at hjælpe ham med hans spirende virksomhed. Da jeg kendte alle helsekostbutikker i byen, tilbød jeg Kurt at tage rundt og få hans produkter ind på hylderne der. Således blev jeg Kurts første sælger, og solgte hans første flaske olie til Drogisten på Finsensvej på Frederiksberg.
Jeg viste Kurt nogle af Erik Kirchheiners amerikanske bøger, om helbredelse af alkoholisme, som han blev lige så opslugt af som jeg selv. Vi aftalte at det skulle være en fælles sag at kæmpe for udbredelsen af dette budskab.
Kurts virksomhed Din Sundhed, ekspanderede meget hurtigt, og en del år senere voksede det helt til London i en periode. Jeg var igennem alle årene løst tilknyttet firmaet, og blev tilkaldt når det brændte på. En dag spurgte Kurt mig, om jeg kunne hjælpe ham i London på en helsemesse der. Det skulle jeg ikke tænke meget over, for at sige ja til.
Kurt havde i sit arbejde med at markedsføre sine produkter i England, mødt deres svar på vores Erik Kirchheiner, Patrick Holford som har skrevet et meget stort antal
bøger, om naturlig sundhed. Kurt havde opdaget, at han også havde skrevet en bog om misbrugsbehandling ” How To Quit Witout Feeling S**T ”
Kurt Introducerede Patrick og mig for hinanden, og allerede ved første møde for ca. 10 år siden talte vi om, at Patrick skulle komme til Danmark.
Herhjemme fortsatte Kurt og jeg, vi var til en konference hos WHO, hvor jeg for første gang mødte Anette Søgård Nielsen, der er leder af den danske alkoholforskning på SDU i Odense.
Jeg har skrevet artikler, og medvirket i en TV -udsendelse med Carsten Vagn-Hansen på DK4. Jeg har skrevet min historie på siden Hope, der er den officielle platform for alkoholbehandling i Danmark, bestyret af Alkohol & Samfund og Sundhedsstyrelsen. Det jeg håber, er at kunne råbe det etablerede sundhedsvæsen op, så de kan forstå, at her er en behandling, der kan redde mange mennesker.
Jeg fortsætter med at komme på de store konferencer, hvor jeg altid taler med Anette Søgård Nielsen, og jeg har foræret hende Patrick Holfords bog om misbrugsbehandling. Har også fortalt hende om alle de gamle pionerer som Roger Williams og Linus Pauling. Det er faktisk endt med, at hun har inviteret mig til at komme på SDU i Odense og holde et oplæg for hendes forskerteam om orthomolekylær misbrugsbehandling.
Jeg føler ved at have arvet disse så vigtige bøger, at jeg har fået overrakt en stafet som jeg må videregive. Er derfor meget taknemlig over, at det endelig er lykkedes, at Patrick Holford kan komme til Danmark, og øse af sin ufatteligt store viden, ikke blot om misbrugsbehandling, men også om ernæringens betydning for mental sundhed.
Patrick Holford kommer til Danmark d. 7. november
Patrick Holford er en fantastisk levende foredragsholder, og selv på engelsk meget let forståelig. Har fulgt ham flere gange i London, senest på hans “Food For The Brain” konference i 2019. Her introducerede Patrick mig for den danske ernæringsterapeut Ida Mette Holm, der siden har været en stor hjælp, i planlægningen af vores seminar 7. nov. hvor det nu bliver muligt for mange at høre denne enestående kapacitet øse af sin viden.
Køb billetter til seminaret med Patrick Holford via linket herunder eller klik på plakaten:
https://mayday.nemtilmeld.dk/6/