Hvorfor du skal vælge en biopat og naturopath ibm

blivbiopat-01

   

Af Marianne Palm

 

Der er tusindvis af komplementære behandlere i Danmark, og de fleste er specialiserede i deres helt eget felt. Nogle er manuelle terapeuter, andre zoneterapeuter, nogle behandlere sværger til akupunktur, mens flere også er til healing, klassisk homøopati eller til osteopati.

Hvad kendetegner en biopat/naturopath ibm, og hvorfor måske starte din rejse hos os ud i at få fornyede kræfter, få kigget kroppen efter i sømmene eller få en ny værktøjskasse til at komme videre i dit liv?

Det har vi spurgt en masse af vores klienter om, og svarene var lette at sammenfatte, for der var nogle helt klare budskaber:

“ Jeg får med det samme et overblik over, hvilke belastende faktorer der påvirker mit liv, og nogle klare ideer om, hvilke belastninger jeg umiddelbart kan gøre noget ved, og hvilke der kræver noget ekstra af mig. Og ja, dejligt jordnært: Der er jo også belastninger, man ikke bare kan trylle væk. Det var dejligt at møde en behandler, som ikke mener, at alt kan klares med et snuptag”.

“Jeg får udleveret et program, som ikke er baseret på tilfældige sælgere, der kom forbi min biopat, men hvor man rent faktisk kunne se og høre, at der var faglig baggrund i de forslag, hun kom med. Det har jeg savnet, og jeg har savnet en, “der holder mig i hånden” i processen”.

“Hele min familie, tanter og onkler, bedsteforældre og mine sønner og min mand går til biopat. Er vi sunde og raske, kommer vi forbi en gang om året for et sundhedstjek, har vi problemer, kommer vi lidt oftere for at blive guidet på bedste vis. Det er hver gang en god oplevelse, der er sat tid nok af til at komme i dybden, og svarene er altid både rummelige og baseret på høj faglig viden. Og så sparer vi penge, fordi vi nøjagtig ved, hvilke kosttilskud vi hver især har brug for. Hverken mere eller mindre”.

“Og så sparer vi penge, fordi vi nøjagtig ved, hvilke kosttilskud vi hver især har brug for. Hverken mere eller mindre.”

 

En masse faglig viden

Biopater og naturopather gennemgår i dag en 5-årig uddannelse (fem år, hvis man ikke har fx faget anatomi, fysiologi og sygdomslære i forvejen), hvor man går helt ned i dybden med århundreder gammel erfaringsbaseret viden, den nyeste forskning og evidensbaseret praksis ud i biologiske metoder, der kan støtte kroppen.

Hovedfagene er anatomi, fysiologi og sygdomslære, komplementære sundhedsstrategier, funktionel medicin, lægemiddellære, ernæringsterapi, bl.a. terapeutisk anvendelse af vitaminer, mineraler, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og beslægtede næringsstoffer. Behandlerne er særligt uddannet i reguleringsterapi og immun- og symbioseterapi, herunder særlig grundig viden om urteterapi og homøopati baseret på forskning.

Vi er også uddannet i kommunikation og klientpsykologi og lægger særlig vægt på forståelsen af, at det er summen af belastende faktorer, der som regel skaber sygdom. Derfor findes der ikke en kur, som passer til alle, der er altid behov for helt individuelle løsninger.

Nogle af løsningerne kan være at henvise til andre fagspecialister, fordi vi sagtens kan rumme at sige højt, at vi ikke kan alting, men er nødt til at være i et netværk af læger, kiropraktorer og andre manuelle terapeuter, og ofte er nødt til at henvise tilbage til lægerne, der kan lave de fornødne diagnoser.

Vi er til gengæld specialiseret i et væld af kroniske problemstillinger, der alle har udgangspunkt i vores organsystemer og samarbejdet mellem de mange organer:

  • Nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret, som vi sammen med kredsløbet betragter som de overordnede organsystemer.
  • Fordøjelsen, det kolossale univers, som har så stor betydning for alle andre organer.
  • Luftvejene, urinveje, underlivsorganerne og selvfølgelig kroppens største organ, huden.


“Får vi organerne til at arbejde sammen med dig om at skabe de bedste betingelser – og vi får dig til at give organsystemerne de bedste muligheder – viser erfaring og forskning, at vi kan være den vigtigste støtte for dig i processen med at forblive sund eller blive rask.”


Vi skriver ikke, at vi kan helbrede, for hvad er egentlig det?

En herpes virus vil sikkert kunne gemme sig i årevis, og så er man jo ikke helbredt, den er blot gået i dvale. Men vi kan ved at støtte krop, sind og ånd optimere mulighederne for, at den ikke stikker sit hoved frem flere gange om året.

Vi kan heller ikke rette en skæv storetå ud, men vi kan skabe nogle bedre betingelser, så eventuelle inflammationer holder op med at skade celler og væv og dermed få færre smerter i forbindelse med den medfødte skæve tå.


Undgå at fare vild

Inflammationer er nu om dage næsten blevet et trendy ord, men vi skaber sammen med dig den helt individuelle løsning, så du ikke farer vild i de mange behandlingsmuligheder eller farer vild på nettet og i helsekostbutikkerne.


Specialisering

På listen over biopater og naturopather finder du også behandlere, der har specialiseret sig i forskellige segmenter, lige fra autoimmune sygdomme til hormonelle udfordringer.

Mange er også uddannet i helt andre specialer, kig videre her:

www.Biopat.dk

www.Naturopath.dk

Eller

www.Biopat-og Naturopathgruppen.dk

400 thoughts on “Hvorfor du skal vælge en biopat og naturopath ibm

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *