Juice dig sund

 juices
Juicing er en fantastisk måde at starte dagen på. Du tilfører store mængder næring – vitaminer, mineraler, antioxidanter, essentielle fedtstoffer, proteiner, enzymer, fibre osv. Derfor kan juicing hjælpe kroppen med at forebygge sygdom, inflammation, hjerte-kar-problemer, gigt, hudproblemer, tarmproblemer.
 
Af Caroline Fibæk, naturopath IBM og madskribent
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning –  april/maj 2016
Mange har svært ved at nå op på Sundhedsstyrelsens anbefaling på 600 gram frugt og grønt hver dag. Jeg anbefaler faktisk, at du kravler op på et kilo frugt, grønt og bær om dagen. Derfor kan du med fordel juice dine grøntsager og superfoods.
Der er også fibre i juicer
Kroppen har brug for fibre. De uopløselige fibre sørger for at holde hele peristaltikken i gang i tarmsystemet, så vi undgår forstoppelse. De opløselige fibre (pektiner og planteslim), som altså ikke fjernes fra saften, absorberer vand og hjælper med at hæmme bakterielle vækster i tarmen og støtter hele mikrofloraen. Derfor har de en vis prebiotisk effekt. De opløselige fibre har en fantastisk effekt på blodsukkeret – de sænker faktisk blodsukkeret og kan balancere det dagen igennem. De opløselige fibre sænker yderligere kolesterolet og bremser hele
transittiden for den mad, vi indtager, så vi udnytter langt flere virkestoffer fra maden i tarmen.
Boost din tarmflora juice
Denne juice er fyldt med næring til de gode bakterier i dit tarmsystem
DET SKAL DU BRUGE
5 jordskokker
1/2 broccoli
1 bundt persille
1 pære
1 agurk
1 spsk. aloe vera juice
SÅDAN GØR DU
Juice jordskokker, broccoli, persille, pære og agurk. Tilsæt 1 spsk. aloe vera juice, og nyd med det samme.
TIP: Boost ekstra med Valleforce, Brottrunk eller mælkesyrebakterier.
BONUS: Inulin fra jordskokkerne kan sætte gang i tarmsystemet til at starte med. Klorofyl i persillen hindrer dannelse af luft i maven. Oplever du luft i maven, kan du tilsætte 1/2 tsk. nigellafrø og 1 kardemommekapsel i juiceren, inden du kører grøntsagerne igennem.
Hent gratis e-bog om juicing her: www.greengoddess.dk