Kalk eller ikke kalk ?

  

 

Her er en redaktørs opråb til alle behandlere i Danmark med en artikel, som måske ikke giver et svar, men blot nogle bekymringspunkter om, hvordan vores liv måske ser ud om tre årtier i en mælkefri opvækst, der ikke nødvendigvis er erstattet af kalkrige grønne grøntsager. Og om vi er ved at skabe ubalance i et ellers fint nerve-muskel-pendul?

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

Vi har i et par årtier været meget bevidste om brugen af magnesium som kosttilskud, hvor vi bruger det til at hjælpe på uro i sind og ben. Vi bruger det til at få en nerveimpuls sendt videre fra en muskel/nervecelle til den næste og til i øvrigt at løfte andre mineraler ind i cellerne. Og det strømmer ind med positive resultater, hvor der med et uskadeligt magnesiumtilskud er opnået virkelig gode resultater – også på tilstande, hvor man tidligere måtte lade stå til eller forsøge med medicin.

I årtier har vi ment, at danskerne får alt for meget kalk, fordi vi jo er et mælkedrikkende land, og det er rigtig mange holdt op med at være. Er vi nu ved at forrykke balancen til den anden side? Står vi over for kalkmangler om nogle årtier, fordi vi har spist for mange magnesiumtilskud? Fordi de to mineraler arbejder så tæt sammen og hjælper hinanden med at udføre deres vigtige arbejde, skal der være en balance. Forskerne er bestemt ikke enige med hensyn til, om forholdet mellem calcium og magnesium skal være 1:1, altså en del calcium og en del magnesium, og det er da også svært at måle, for det handler i høj grad ikke kun om, hvor meget vi spiser, men endnu mere om, hvad vi egentlig optager i vores celler efter en tur gennem tarmsystemet.

 

 

Her kommer ikke et svar, men et bekymringspunkt

Kigger vi på fødevarestyrelsens opgørelse over, hvorfra en dansker lettest får sin nødvendige kalk fra, ligger mælkeprodukter på førstepladsen skarpt forfulgt af bladrige grønne grøntsager, fx spinat. Calcium eller i daglig tale kalk skal bruges til at bygge knogler op med i barndommen og til at forebygge afkalkning af knogler i alderdommen, men er også vigtig for at få fx vores hjertemuskel til at fungere optimalt. Fra officielt hold mener man, at tilskud mest er for folk, der ikke får mælkeprodukter i dagligdagen, eller til 60+ for at forebygge mangler, især fordi mange ældre bliver småtspisende, og så er det måske begrænset, hvor mange gram spinat, der lander på tallerkenen.

Resultatet af for lidt calcium er hos børn ”bløde knogler” og sikkert også en række mentale problemstillinger, da mineralet sammen med magnesium skal hjælpe med at få bragt information fra en nervecelle til den næste. Det ved man mindre om, da det officielle Danmark bedst kan forholde sig til det, man kan se med en forholdsvis ukompliceret scanningsmetode af knoglerne.

Men hvad kan der ske, hvis man er alt for fokuseret på kun magnesium, frem for en kombination af de to mineraler og gerne sammen med de andre mineraler og D-vitamin, som giver et yderligere skub til optagelighed ude i knoglerne?

Vil vi se, at de næste generationer får problemer? Fx når de mange anti-mælkedrikkere vokser op og bliver ældre? Vil vi se en øget forekomst af afkalkning og knogleskørhed? Det vides ikke i skrivende stund, og måske er det på tide, at pendulet svinger tilbage til et sundere udgangspunkt:

De to mineraler er helt afhængige af hinanden, og spiser du ikke mælkeprodukter i nogen form og heller ikke er helt vild med grønne grønsager, er det måske værd at tage et kalktilskud, så du passer godt på både hjerte og knogler. Og vel at mærke ikke skubber magnesium ud i et hjørne af vores bevidsthed, så vi om tre årtier får magnesiummangel igen. For det er jo derfor, vi er blevet så ivrige på magnesiumprodukter: Vi har haft brug for dem, det har vi stadig, men ÅH, ikke som monoterapi, men som en helstøbt løsning for muskler, nerver og knogler.

 

Her kommer måske et svar …

Et lidt anderledes kalktilskud kunne jo være løsningen, hvis du ikke kun vil spise kalk:

Berthelsens Kalk Balance+ indeholder ikke kun let optagelig calcium, men også magnesium, D vitamin og så det næsten nye skud på stammen: ”Vi vil så gerne have kalken ind i knoglerne og ikke flydende frit rundt i vores blodkar”, nemlig den helt specielle alge, rødalge fra Island.

Vitaminer og mineraler har Berthelsen og hans efterkommere arbejdet med i snart fire årtier, og forskningen bekræfter i dag, hvad der tidligere er blevet sagt af så mange dygtige behandlere og udviklere af kosttilskud: Anvend hele spektret af spormineraler, og sørg også for en god balance mellem de to makromineraler, calcium og magnesium. I produktet Kalk Balance+ er der desuden vegansk D3 og vitamin K2, som begge støtter muligheden for en sund knoglestruktur gennem hele livet.

 

 

Mikro og makro fra havet
Det bioaktive og letoptagelige Aquamin calcium og magnesium er tilsat i forholdet 2:1. Magnesium er yderst vigtigt i forhold til kalk, da magnesium regulerer fordelingen af kalk i kroppens celler og sørger for at give knoglecellerne kalk, mens kalkindholdet i blødere væv, som fx muskelceller, blodkar, hudceller og bindevæv, får tildelt langt mindre kalk.

Du får ud over de 72 spormineraler 600 mg calcium og 300 mg magnesium samt 30 mcg vegansk D-vitamin og 45 mcg K2 fordelt på tre synkevenlige tabletter.

 

En bedre optagelighed fra havalger

Aquamin, som udgør en stor del af Kalk Balance+, er et multimineralkompleks, som er udvundet af rødalgen Lithothamnion calcareum, der vokser i det kølige farvand nordvest for Island.

Algens unikke struktur er meget porøs og er derfor meget lettere for kroppen at optage end calciumkilder udvundet på land. Havplanter (herunder alger og tang) er desuden 10 – 20 gange rigere på mineraler end planter, som er dyrket på land.