Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler. Kobber har stor betydning for celleånding, hæmoglobin (det binder jern til hæmoglobin) og for pigmentdannelse i hud og hår samt ved dannelse af bindevæv og visse fedtstoffer til hjernen. Kobber medvirker ved omsætning af C-vitaminer, jod og proteiner.
Mangelfølger
Kobbermangel forekommer sjældent og da oftest i forbindelse med fejlernæring, ekstreme slankekure og ved bulimi. Stor kobbermangel kan ligesom for meget kobber forårsage agressioner og depressioner. Af mangelfølger kan nævnes diverse hudlidelser, pigmentsvind, hårtab og tidlig gråhårethed, allergi, luftvejsproblemer, infektioner, stress og stofskifteforstyrrelser. Kobbermangel kan øge risikoen for at udvikle kredsløbslidelser og føre til oplagring af jern i leveren, så der opstår blodmangel.
