Mange folk, som prøver at tage Q10 for at få mere energi, undrer sig over, at de ikke kan mærke en virkning. Det skyldes, at kun ganske få Q10-præparater overhovedet er i stand til at komme ind i blodet og videre ud til cellerne.
Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018
I de senere år har der været meget skriveri om stoffet coenzym Q10. I 2014 viste en stor undersøgelse, at hvis hjertesvigtpatienter indtager stoffet, har de en 43 % lavere risiko for at dø af deres sygdom. Dette er kun en blandt hundreder af undersøgelser, som bekræfter, at Q10 virker. Men denne forskning afslører derimod ikke, at det kun er de færreste Q10-præparater, som kroppen kan optage. Det præparat, som blev anvendt i den store hjerteundersøgelse, hedder Bio-Qinon Q10, og er fremstillet på en særlig måde, som netop bevirker, at det kan komme igennem tarmslimhinden og ind i blodet. Det er en detalje, som er afgørende for præparatets effekt.
Kan ikke komme igennem tarmvæggen
Fra naturens side opfører stoffet Q10 sig sådan, at de enkelte Q10-molekyler klumper sig sammen og danner nogle store krystaller ved temperaturer, der ligger lavere end 49 grader. Disse krystaller er for store til at passere igennem tarmvæggen, og det betyder, at Q10-molekylerne ikke kan optages i blodet. I stedet fortsætter de store, uopløste krystaller hele vejen igennem fordøjelsen og ud igen. Det er spild af penge.
Forhindrer krystaldannelsen
Q10 er et fedtopløseligt stof. Derfor vil det typisk ligge i en form for vegetabilsk olie i nogle gelatinekapsler. Det er ikke ligegyldigt, hvilken olie de ligger i, for oliens smeltepunkt er afgørende for, om Q10-molekylerne danner krystaller eller ej. Det er faktisk lykkedes at forhindre krystaldannelsen ved at anvende olier med forskelligt smeltepunkt og udsætte dem for en særlig varmebehandling. Det er denne nu patenterede teknik, som Pharma Nord anvender til fremstilling af Bio-Qinon Q10.
”Snefnug” opløses ved kropstemperatur
I stedet for at Q10-molekylerne klumper sig sammen og danner krystaller inde i kapslerne, danner de noget, der mest af alt minder om en slags snefnug. De har ikke en massiv overflade som krystallerne, men derimod en langt mere åben og porøs overflade, som er let at nedbryde. Q10-krystallerne slipper taget, og snefnuggene går op i total opløsning allerede ved omkring 37 grader – altså i det øjeblik, kapslerne når ned i mavesækken. Det bevirker, at Q10-molekylerne er frie og kan komme ind i blodbanen.
Forbløffende ringe optagelighed
En førende Q10-forsker satte sig for at lave en undersøgelse, hvor man undersøgte forskellige Q10-præparaters optagelighed. De færreste Q10-producenter gør sig i forvejen den ulejlighed at dokumentere, om deres præparater kan optages i kroppen, og sammenlignende undersøgelser med forskellige præparater findes der så godt som ingen af. Undersøgelsen viste skam også et overraskende resultat. Seks forskellige Q10-præparater blev givet til i alt 11 mandlige og kvindelige testpersoner. Præparaterne blev givet med så lang tids mellemrum, at de nåede at blive vasket ud. Kun et af præparaterne (Q10 fra Pharma Nord) blev optaget i blodet hos samtlige deltagere. De øvrige fem præparater viste kun begrænset optagelighed hos 35 % af deltagerne. Pharma Nords Q10 havde mindst tre gange højere optagelighed end alle de andre Q10-præparater.
Forskere skal kunne stole på præparaterne
Det er ikke kun for forbrugere, at denne viden har stor betydning. For videnskaben er det afgørende at have en sikkerhed for, om det Q10-præparat, man anvender til videnskabelig forskning, har en forudsigelig optagelighed og effekt. Alt for meget forskning inden for dette område bliver udført med Q10-præparater, som forskerne ikke ved nok om. Det indebærer, at de forventede resultater i værste fald udebliver. Forskerne bag det føromtalte forsøg med hjertesvigtpatienter vidste på forhånd, at de ville anvende Bio-Qinon Q10, da det er et af de få Q10-præparater med dokumenteret optagelighed. Det er heller ikke tilfældigt, at samme præparat blev valgt af de svenske forskere bag KiSel-10 undersøgelsen, som blev offentliggjort i International Journal of Cardiology i 2013. Her fandt man, at ældre mennesker, som fik Q10 og selen, havde 54 % lavere hjerte-kar-dødelighed og markant forbedret hjertefunktion.
Hvad gør Q10?
Coenzym Q10 er et stof, der findes naturligt i alle kroppens celler. Det indgår i energiomsætningen og har desuden en vigtig funktion som antioxidant. Vi mennesker danner selv det meste af det Q10, vi behøver. Egenproduktionen foregår i leveren. Allerede fra omkring 20-årsalderen begynder vi dog at producere gradvist mindre af stoffet år for år. Det begynder at give mærkbare forandringer i energiniveauet ved 40-50-årsalderen. Ved sygdom (for eksempel hjertesvigt) daler cellernes Q10-niveau yderligere, især i hjertemusklens celler. Det kan hæmme hjertets pumpekraft mærkbart.
