Kys mig, kys mig lige, bare ikke lige nu …

MIROIR FEMME

 

Seks stærke ingredienser mod sår på læber

 

Af Marianne Palm

 

Du mærker måske som det første nogle små prikkende tegn, der hurtigt udvikler sig til et sår, som gør ondt, og så har det med at komme, når man mindst venter det og absolut ikke har lyst til at skulle have små sår på eller omkring læberne.

Men bare rolig, du er absolut ikke alene om problemet; man mener, at 80 pct. af alle danskere går rundt med den irriterende og meget skjulte virus, herpes simplex, der så engang i mellem – eller alt for ofte? – stikker sit irriterende fjæs frem. Produktudviklere og forskere verden over vil gerne gøre kål på problemet, og det har Natur Drogeriet fulgt op på ved simpelthen at finde seks af de stærke frem.

 

Vind over herpes simplex med L-Lysin

L-Lysin er en aminosyre, som ud over at være en vigtig byggesten for alle celler, heriblandt muskler og hormoner, også er det allervigtigste våben mod herpes simplex, der skaber forkølelsessår. For herpes virus-cellen overlever bl.a. ved at have en cellemembran, der er bygget op af en aminosyre, L-Arginin, og den skal have kamp til stregen af L-Lysin, som du finder i ”Kiss me”. Begge aminosyrer skal kroppen bruge i dagligdagen, men har du et akut herpesudbrud, så prøv at undgå en lang række af fødevarer med L-Arginin, desværre også nogle meget almindelige. Du kan se dem alle på listen her: https://maddata.dk/naeringsstoffer/arginin/102

 

Vi tager hatten af for den røde

Du har, hvis du er flittig læser af sund-forskning, allerede mødt den røde solhat, Echinacea purpurea, i alle mulige sammenhænge, og her er den selvfølgelig igen. Den regulerer immunforsvaret, støtter dig, så du bedre kan undgå angreb af bakterier og virus, og ved hele tiden at optimere dit immunforsvar er der større chance for, at herpes virus forbliver i dvale. At slippe helt af med herpes virus, er nok umuligt, men biopater og naturopather har opdaget, at jo mere vi hver især optimerer vores immunforsvar, jo færre udbrud af virus. Der kan således gå masser af år uden et udbrud, men bliver du presset, fx på grund af manglende søvn eller for meget arbejde, kan herpesudbruddet dukke op igen.

 

Olivenbladenes antibakterielle og antivirale virkning

Det er efterhånden velkendt, at olivenblade kan trylle skadelige bakterier, svampe og virus væk, og hos Natur Drogeriet er der selvfølgelig også sat fokus på dette så velkendte træs mange muligheder. Det er imidlertid ikke de små grønne eller sorte bær, men bladene, der viser sig som en mulighed for at give herpes en på hatten, når den toner frem som en irriterende følgesvend. Kiss me er derfor ikke kun et akut middel, men et kosttilskud, du kan anvende i de uger og måneder, hvor du typisk får herpesudbrud på læberne. Der er tilsat 1200 mg pulveriserede blade, en god mundfuld, af aktive stoffer.

 

Quercetin ”Kver-se-tin”, ”Kværk-virus”

Quercetin finder du i de fleste af meget farverige planter, og man ved i dag, at det aktive plantestof er en flavonoid i kategorien polyphenoler. Det er en gruppe aktive plantestoffer, der helt overordnet er med til at skabe den farverigdom, naturen byder på, lige fra rødvin til gurkemeje. I Kiss me har produktudviklerne tilsat quercetin for plantestoffets antivirale virkning, og det er der gode grunde til, da mange studier viser det aktive plantestofs virkning på bl.a. herpesvirus, men også andre vira, på hjerte-kredsløb og ja, mange af de sygdomme, et moderne menneske kan få problemer med.
Så spis farverigt hver dag, og nyd virkningen, ikke kun på virus, men på sundheden i alle celler.

 

Zink er måske et af de mest undersøgte mineraler sammen med selen

Når vi vil gøre noget godt for vores immunforsvar og forebygge, at der opstår både akutte og kroniske problemer, skal vi sørge for at få nok vitaminer og mineraler, ikke kun til lige at få kropsfunktionerne til at køre, men også at skabe overskud til, at kroppen kan gøre noget ekstra for at komme herpesvirus til livs. Derfor giver det så meget mening, at Natur Drogeriet har tilført ekstra zink og selen til Kiss me, som jo netop både skal forebygge antallet af herpesvirus pr. år og ligeledes skabe overskud til at undgå andre problemer i kroppen.

For når alt kommer til alt, så ved de fleste med herpes godt, at den stikker sit fjæs frem, når vi måske er presset af andre infektioner, fx en forkølelse, eller vi er presset mentalt af dagligdagens udfordringer.

 

Zink bidrager blandt andet til:

  • Zink bidrager til en normal kognitiv funktion
  • Zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion
  • Zink bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer, fedtstoffer, proteiner og kulhydrater
  • Zink bidrager til en normal omsætning af vitamin A
  • Zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår
  • Zink bidrager til at vedligeholde normale negle
  • Zink bidrager til at vedligeholde en normal hud
  • Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet
  • Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn
  • Zink bidrager til immunsystemets normale funktion
  • Zink bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress

 

Selen bidrager til:

  • Selen bidrager til normal dannelse af sædceller
  • Selen bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle
  • Selen bidrager til immunsystemets normale funktion
  • Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion
  • Selen bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress