Lider du af smerter i lænden, så ved du ligesom jeg, hvor meget det kan skabe ubehag og træthed i hverdagen.
Smerterne bliver måske værre, når du ikke bevæger dig, men de kan også være slemme, når vi bevæger os for meget. Og hvad er for meget? Hvilket vindue har du at gøre godt med? Og hvordan sover du egentlig om natten?
Bliv klogere på din lænderyg og betydningen af de rette øvelser om dagen og den mest støttende mulighed om natten.
Af Marianne Palm
Smerter i lændehvirvlerne kan skyldes en række forskellige årsager, og måske er det en rigtig god ide at lære hvirvlerne at kende. Artiklen her er slet ikke nok, men kan måske inspirere dig til at finde fageksperter, så du kan få hjælp til at komme dette udtrættende fænomen til livs.
Lænderyggen består af flere vigtige strukturer, der spiller en afgørende rolle i støtte og bevægelse. Her er en oversigt over de primære komponenter i lænderyggen:
Lændehvirvlerne
Der er fem lændehvirvler, som er de største og stærkeste i rygsøjlen, de er nummereret L1 til L5.
Hvirvlerne bærer sammen med bækkenet en stor del af kroppens vægt og muliggør fleksibilitet og bevægelse i lænderyggen.
Intervertebrale skiver
Mellem hver hvirvel er der en intervertebral skive, der fungerer som en støddæmper, som absorberer hårde stød og giver rygsøjlen fleksibilitet.
Ledbånd og sener
Ledbåndene forbinder hvirvlerne og hjælper med at stabilisere rygsøjlen, mens senernes rolle er at forbinde musklerne til knogler og hjælpe med at kontrollere bevægelser.
Muskler
Muskler i lænden omfatter muskler som erector spinae, der er ansvarlige for at rette og stabilisere ryggen. De løber i hele rygsøjlens længde og er ansvarlige for blandt andet at holde ryggen rank og stabil, at du kan bøje dig forover og til siden. Svækkelser i disse rygmuskler er meget hyppigt årsag til lændesmerter, men det kan også være musklerne på forsiden af kroppen, dine mavemuskler, der er svækkede, og dermed ikke støtter hele rygsøjlens bevægelse. Det går ud over både lænd, bækken, øverste del af rygsøjlen samt nakke.
Disse muskler giver støtte til rygsøjlen og muliggør forskellige bevægelser som bøjning og vridning.
Nervebaner
Lænderyggen indeholder nerver, der udgår fra rygmarven og forgrener sig ud i benene. Det er herfra den store iskiasnerve udgår og er med til at styre motorik og det øvrige nervesystem i benene.
Facetled
Mellem de enkelte hvirvler er der facetled, som hjælper med at styre bevægelser og stabilitet.
De muliggør glidende bevægelser mellem hvirvlerne og forhindrer for meget rotation.
Rygmarvskanalen
Rygmarvskanalen løber gennem hvirvlerne og beskytter rygmarven. Det er herfra, der skabes forbindelse i signalføringen mellem hjernen og resten af kroppen.
Lænderyggen er altså en kompleks struktur, der arbejder sammen for at give både styrke og bevægelighed, mens den beskytter vitale nervestrukturer. Eventuelle skader eller problemer i nogle af disse komponenter kan føre til smerte eller begrænsninger i bevægeligheden.
Lidt om årsager
Her er nogle af de mest almindelige årsager og tilstande, der kan føre til smerter i lænden:
Muskelspændinger: Overanstrengelse, dårlig kropsholdning eller pludselige bevægelser kan forårsage spændinger i musklerne omkring lænden.
Diskusprolaps, som kan opstå, når en af de intervertebrale skiver i rygsøjlen forskydes eller brister, hvilket kan trykke på nerverne og forårsage smerte.
Lændesmerter (lumbago) er en generel betegnelse for smerter i lænden, ofte uden en specifik diagnose.
Arthritis kan være slidgigt eller leddegigt, som kan påvirke rygsøjlen og forårsage smerter og stivhed. Der findes et væld af autoimmune sygdomme, som også kan skabe problemer i området.
Osteoporose: Svækkelse af knoglerne kan føre til små frakturer i rygsøjlen, som kan forårsage smerter. De kaldes knogleskørhed, men der kan være andre årsager og mere sjældne sygdomme, så tag altid kontakt med en læge, osteopat eller en kiropraktor for nærmere udredning.
Fysiske skader fra sport, fald eller ulykker kan beskadige muskler, ledbånd eller knogler i lændeområdet.
Vi bruger rigtig mange timer på langs, og langt de fleste ligger på gamle og udtjente madrasser eller har fået anskaffet sig en, der ikke passer til højde og drøjde.
Ved at gå til en madrasspecialist, fx Carelax Danmark, kigges der både på breddemålene på skuldre, lænd og hofte, og zonerne i madrassen bliver tilpasset, så hver zone dækker netop dine behov.
Behandling og forebyggelse
Fysioterapeuter, osteopater og andre manuelle terapeuter kan vise dig øvelser og behandling, som samtidig kan styrke musklerne i ryggen og forbedre fleksibiliteten. Træning og behandling hænger rigtig godt sammen. Har du mange problemer med senetilhæftninger, fx ned til hoftekanten, nytter det ikke, at du bliver ved med at hive og strække i dem. Få professionel hjælp.
Varme- og kuldeterapi kan reducere smerter og hævelse. Prøv fx med Perskindol, som du smører på musklerne, og brug gerne Perskindol, før du tyer til smertestillende medicin, som ofte kan give bivirkninger, især ved lang tids brug.
Se også mere om kulde-varmeterapi på www.sund-forskning.dk, hvor du ligeledes kan læse om infrarøde saunaer.
Lær at løfte tunge genstande korrekt.
Få hjælp til at opretholde en god kropsholdning, både når du sidder og står.
Sørg for, at din madras understøtter dig. Du kan få et gratis rygtjek hos www.carelaxdanmark.dk De har specialiseret sig i at skabe en unik madras, der er tilpasset netop dine behov. En madras, der tilgodeser vægt, alder, slid på kroppen, kroniske smerter, som ikke stjæler din energi, fortjener alle. Og vores behov ændrer sig gennem livet.
Husk, vi bruger seks til otte timer på langs!
Gode links at blive kloge af, hvor du også kan finde en behandler, der kan støtte dig og din lænd.
Referencer:
https://www.danskkiropraktorforening.dk
https://www.danskeosteopater.dkhttps://body-sds.dk/behandlingstyper/bindevaevsmassage
