Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne. Mangan findes tillige i mørkt hår og hud samt i øjets nethinde, som også består af mørk pigment. Mangan kan ikke lagres i kroppen, og vi mister 4 mg mangan dagligt. Manganoptagelsen hæmmes af jern, kalk, zink, fosfor, kobolt og sojaprotein samt af for lidt mavesyre. Vi skal have det tilført hver dag, men optagelsen kan hindres, hvis vi spiser for mange mælkeprodukter og for meget kød.
Mangelfølger
Mangan er vigtigt for cellernes iltningsprocesser og for omsætningen af mad. I samarbejde med krom regulerer mangan blodsukkerbalancen. Mangan fungerer som en igangsætter ved dannelse af hormoner, specielt dannelse af skjoldbruskkirtelens hormon, thyroxin. Mangan har også betydning for testikelvæv og for mælkekirtlernes funktion. Mangan arbejder sammen med kalk i knoglevæv, brusk og bindevæv og har derfor betydning for knogler og tænder, herunder forebyggelse af huller i tænderne.
