Svenske forskere har observeret, at hjertesvigtpatienter med lavt blodindhold af selenoprotein P, som er en af mange selenafhængige enzymer, øger risikoen for blodmangel og kan forværre prognosen.
Af Bjørn Falck Madsen
Vi mennesker er afhængige af det livsvigtige mineral selen, da kroppen behøver stoffet for at danne omtrent 30 forskellige selenoproteiner. Uden dem ville vi ikke kunne fungere. Et af selenoproteinerne hedder selenoprotein P og sørger for at transportere selen rundt til de forskellige væv i kroppen. Af den grund fungerer det som en slags markør for kroppens generelle selenstatus. Svenske forskere fra Lund Universitet har netop offentliggjort en undersøgelse, som kæder lavt selenoprotein P-niveau sammen med en øget risiko for blodmangel hos patienter med hjertesvigt. Blodmangel kan forekomme hos helt op til 50 procent af hjertesvigtpatienter og er forbundet med en forværring af prognosen, så det er en både spændende og relevant nyhed, at risikoen for blodmangel kan kædes sammen med patientens selenoprotein P-niveau.
En vigtig antioxidant
De svenske forskere analyserede selenoprotein P-niveauet hos 320 hjertesvigtpatienter, hvoraf 30 procent var kvinder. Gennemsnitsalderen var 75 år. Forskerne kunne se, at patienterne med blodmangel typisk var mænd med lavt hæmoglobin, et øget blodindhold af inflammationsmarkøreren CRP (C-reaktivt protein), ringere nyrefunktion samt reduceret selenoprotein P-indhold.
Selenoprotein P har foruden sin funktion som selentransportør en vigtig rolle som antioxidant. Det er som sådan ikke vigtigere end de øvrige selenoproteiner, men det har en central betydning, eftersom et højt selenoprotein P-niveau er en indikation af god selenstatus i kroppen, og det indebærer, at der er selen nok til at mætte de mange forskellige selenafhængige selenoproteiner.
Alt for lidt fokus på selenoproteinerne
I det hele taget er der alt for lidt fokus på de forskellige selenoproteiner. Det har den amerikanske tungmetalforsker Nicholas Ralston især været inde på i forbindelse med hans forskning i kviksølv. Igennem alle årene har den fremherskende teori været, at kviksølv gør aktiv skade på kroppen. Det er korrekt, at kviksølv er et stof med potentiel skadeeffekt på hjernen og nervesystemet, men ifølge Nicholas Ralston er det ikke kviksølvet i sig selv, som er årsagen til skadevirkningerne. Skaden sker derimod, når kviksølv og selen går i kemisk forbindelse og bliver bundet til hinanden. Herved dannes kviksølvselenid, som i sig selv ikke er skadeligt. Men det selen, som kviksølvet har bundet, er ikke længere frit tilgængeligt og kan derfor ikke indgå i dannelsen af selenoproteiner, herunder selenoprotein P. Der er med andre ord ikke tale om kviksølvforgiftning, men derimod mangel på selenproteiner, som er problemet.
Kviksølv hæmmer selenoproteiner
Når selenoprotein-syntesen svækkes på den måde, vil det gå ud over de talrige funktioner, som selenoproteinerne udfører i kroppen. Dette er især interessant i relation til myndighedernes rådgivning omkring indtagelse af fisk, som indeholder kviksølv. Især gravide bliver rådet til at passe på med laks og tun, som befinder sig højt oppe i fødekæden og derfor har et højere kviksølvindhold end de mindre fisk. Nicholas Ralston har i flere videnskabelige publikationer påpeget, at det naturlige selenindhold i langt størsteparten af fisk – med undtagelse af nogle hajarter og grindehval – er væsentligt højere end indholdet af kviksølv. Det er først, hvis indholdet af kviksølv overstiger selenindholdet, at der opstår problemer. Dog vil tilstedeværelsen af kviksølv i fisk altid medvirke til at mindske nytteværdien af fiskens selenindhold, som jo bliver bundet. For at kompensere for dette tab kan man tage selentilskud.
Anbefaler øget selenindtag
Problemet med at kviksølv mindsker nytteværdien af selen i kosten, bliver i realiteten kun endnu større nu, hvor anbefalingerne for dagligt selenindtag er hævet. Før blev kvinder rådet til at få mindst 50 mikrogram selen dagligt, hvor mænd skulle have 60 mikrogram. Disse tal er hævet til henholdsvis 75 og 90 mikrogram. Der findes i Danmark et lægemiddel (SelenoPrecise) til forebyggelse og behandling af selenmangel. Den medicinske selengær har høj optagelighed og giver derfor en god sikkerhed for, at selenindholdet når ind i blodet og ud til cellerne.
