Med frekvenser skal frekvenser fordrives

Celler og magnesium
 
 
Frekvenser, som kroppen opfatter som sunde, kan muligvis fordrive virkningen af frekvenser, som man i dag betragter som usunde. Vi tager et kig på en af mulighederne.
 
 
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2016
 
 
I dag ved forskerne, at vores celler ikke blot er opbygget af en stribe komponenter, som klarer hver deres gøremål, baseret på det genetiske indhold. De taler også med hinanden via forskellige typer af bølgelængder – også kaldet frekvenser. Disse frekvenser forsker man stadig i, og især bliver der kigget på, hvilke typer af udefrakommende stråling der kan forstyrre cellernes arbejde og dermed skabe sygdom.
 
 
Vi er omgivet af mobilstråling
De mobile stråler, vi omgiver os med, lige fra høje telemaster til små telefoner i vores lommer, kan skabe forstyrrelser i vores frekvensmønstre. Gravide, syge, børn og andre udsatte, fx folk der er særligt sensitive, kan måske være i større risiko for at udvikle problemer pga. stråling, end hvis man er sund og rask og vel at mærke ikke bor lige op ad en mobilmast, sover klods op ad en router eller har mobilen under hovedpuden.
Årsager og effekter, hvad mobilstråling angår, ved man ikke særligt meget om endnu, men måske kan du forebygge de negative stråler ved at bruge udstyr, der beskytter dig mod dem. Og det er faktisk udstyr, der selv indeholder frekvenser.
 
 
Beskyt dig mod strålerne
Der er ikke mange studier på beskyttelse mod stråling, og mens vi venter på, at der bliver forsket noget mere, kan der måske være hjælp at hente fra SafeHealths produkter. De er alle udstyret med nogle særligt sunde frekvenser, der kan afbøje skurkene, så de forstyrrer vores celler lidt mindre.
 
 
Det kan du også gøre
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det værd at tage nogle forholdsregler. Læs alt om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på www. sst.dk, skriv mobil stråling i søgefeltet.
 
Sundhedsstyrelsens råd til at mindske stråling fra mobiltelefoner
Du får her en sammenfatning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, resten kan du læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

• Brug headset eller håndfri funktion, så hjernen bliver udsat for mindre stråling

• SMS i stedet for at tale i mobiltelefon

• Brug kun mobiltelefonen til korte samtaler

• Pres ikke mobiltelefonen mod øret

• Undersøg mobiltelefonens SAR-værdi, jo lavere SAR-værdi desto bedre

• Skyg ikke for antennen på mobiltelefonen med din hånd under brug

• Begræns samtaler i mobiltelefon på steder, hvor der er dårlig antenneforhold eller under transport

• Forældre skal sætte grænser for børns brug af mobiltelefoner og “herunder” sørge for, at de yngste børn ikke får mobiltelefoner”