Melatonin hæmmer betændelse

ok

 

På danske hospitaler forskes der på livet løs i hormonet melatonin. Danske forskere har f.eks. som de første i verden påvist, at melatonin kan bekæmpe betændelsestilstande og forebygge skader på hjertet efter en blodprop. Det er også vist, at  melatonin hæmmer blodforgiftning.

 

Om melatonin
Hormonet melatonin regulerer kroppens døgnrytme. Det har længe været kendt som et middel mod søvnløshed og jetlag. Hjernen udskiller hormonet når det bliver mørkt, hvorefter vi bliver døsige og falder i søvn. Det har vist sig, at stoffet også er en stærk antioxidant. Melatonin findes også naturligt i nogle planter. Bananer og ris har et relativt højt melatoninindhold.

Tidligere resultater fra cellekulturer og dyreforsøg har vist, at melatonin hæmmer betændelse, men sådannes resultater kan ikke uden videre overføres til mennesker. Det er først nu, at forskere fra Herlev hospital har påvist virkningen på mennesker. Melatonin synes at blokere den stressreaktion i blodet, der skaber betændelse.

I Australien analyserer man lovende resultater af at tilsætte melatonin til solcreme.

 

Modvirker følger efter blodpropper
Man har også reduceret skader og sygdom i hjertet ved at give patienter melatonin via blodåren under operation. Ved de såkaldte ballonudvidelser sendes en lille ballon på en tynd wire ind i hjertets blodkar hvorved en akut blodprop fjernes. De fleste skader opstår når blodet strømmer på ny og rummer alt for meget ilt til, hvad kroppen kan optage. Håbet er, at den tilsatte melatonin kan nedbringe disse følgeskader.

 

Raske forsøgspersoner fik blodforgiftning
Et Ph.D-studie fulgte 12 raske forsøgspersoner som seks morgener i træk fik en indsprøjtning med giftstoffet LPS, som frembringer en tidsbegrænset blodforgiftning i kroppen. Forsøgspersonerne fik også et skud melatonin som viste sig at kunne hæmme denne blodforgiftning.

 

Bio-Melatonin til brystkræftpatienter
Pharma Nord samarbejder med forskeren Melissa Voigt Hansen fra Herlev Hospital, som lige er startet på det såkaldte MELODY-studie, en randomiseret, kontrolleret klinisk undersøgelse af 260 brystkræftpatienter som skal have en ret høj dosis melatonin eller placebo, nemlig 2 x 3 mg daglig. Formålet er at undersøge om tilskud af melatonin kan forebygge udviklingen af depression og angst og bedre de søvn- og hukommelses/koncentrations-problemer, som uundgåeligt følger efter brystkræftbehandling.

 

Kilder:

  • Hildebrandt S. Søvnhormon hæmmer betændelse. Videnskab.dk 31.08-2011
  • Pharma Nord Forskningsafdeling

Om betændelse
Kaldes også inflammation. Det er en forandring af væv efter en skade. Kroppen forsøger at begrænse skaden, der strømmer mere blod til området, og der kommer forskellige symptomer med bl.a. hævelse og smerter. Problemet er, at der også dannes skadelige stoffer, frie radikaler, som går til angreb på de raske celler.

Betændelse kan under tiden spredes ud i kroppen. Det kaldes systemisk inflammation. Det er en potentielt farlig situation, som man i værste fald kan dø af. Hos ældre og meget syge er dødeligheden af systemisk inflammation ret høj. Herlev-undersøgelsen tyder på, at melatonin kan være med til at forhindre betændelsen i at udvikle sig så man undgår de tragiske dødsfald.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *