Molybdæn (Mo) styrker tænderne. Nødvendigt for fedtstofskiftet. Virker beskyttende på fedtstofferne i cellevæggene. Afgifter svovl i kroppen.
Fakta
Molybdæn er et livsvigtigt spormineral. En gennemsnitsvoksen indeholder 8-10 miligram(mg) molybdæn, som fortrinsvis findes i lever, nyrer, binyrer, milt, knogler, tænder og hud. Molybdæn er et blyagtigt tungmetal, som blandt andet i industrien anvendes som komponent til stålfremstilling. I kosten er molybdæn meget følsomt og ødelægges let ved raffinering og forarbejdning af fødevarer. Derfor er der risiko for mangel, hvis man indtager meget færdigmad.
Sur regn og dermed oversyring af jorden samt udpining af jorden forstyrrer molybdænbalancen i afgrøderne. Hos drøvtyggende dyr fører molybdænmangel til appetitløshed, væksthæmning og for tidlig død. Stort indtag af kobber øger udskillelsen af molybdæn, da de to mineraler er antagonister. Omvendt modvirker molybdæn kobberforgiftning. Jern og zink synes at have betydning for molybdænstofskiftet. Molybdæn aktiverer leverenzymer, som blandt andet nedbryder alkohol. Ved leversygdomme er indholdet af molybdæn i blodserum forhøjet. Hvorfor vides ikke, i det hele taget er dette sporminerals positive og negative betydning langt fra færdigforsket. Molybdæn udskilles med urin og afføring.
Hvorfor har vi brug for det?
Molybdæn er afgørende for funktionen af tre enzymer, som har at gøre med omsætningen af fedtstoffer og urinsyre. Molybdæn medvirker også ved omsætningen af kulhydrater. Molybdæn beskytter fedtstofferne i cellevæggene mod harskning og forlænger E vitamins levetid. Svovlforurening (sulfitter) afgiftes af molybdæn, sulfitter anvendes som konserveringsmiddel i vin. Via sin afgiftende og afsyrende virkning har molybdæn indirekte en positiv indvirkning på immunsystemet.
Molybdænmangel kan muligvis være en medvirkende faktor til overfølsomhed over for svovlforbindelser, der anvendes som konserveringsmiddel i vin og andre færdigvarer. Molybdænmangel kan muligvis forårsage kræft i spiserøret.
I molybdænfattige områder i Kina er hyppigheden af denne type kræft stærkt øget. Molybdænmangel kan give impotens, særligt hos ældre mænd, samt appetitløshed og svagere tænder. Det er sandsynligt, at molybdæn virker styrkende på tænder i hvert fald på dyr. Hvad mennesker angår, hersker der modstridende undersøgelser på dette område. Forekomsten af karies er mindre i molybdænrige områder. Molybdæn, i samarbejde med fluorider, sørger for at bygge kalk ind i tænder og knogler. Urinsyregigt, jernmangel anæmi (molybdæn har betydning for hæmoglobindannelsen) og dårlig omsætning af alkohol kan skyldes mangel på molybdæn.
Medicinsk anvendelse
Molybdæn anvendes endnu ikke medicinsk. Ved mistanke om mangel må man sørge for at indtage molybdænrige fødevarer.
Bivirkninger
Overdosering af molybdæn kan forårsage pigmentforstyrrelser på grund af fortrængning af kobber. I Rusland er der konstateret forekomst af en gigtlignende ledbetændelse i områder, hvor koncentrationerne og optagelsen af molybdæn er op til 100 gange højere end normalt.
Hvor findes det?
Molybdæn findes i gule ærter, linser og brune ris. Desuden i hvede, nødder, fisk, æggeblomme og mælkeprodukter. Molybdæn findes i en lang række grøntsager og frugter. 100 gram tørrede linser indeholder 70 mikrogram (mcg) molybdæn. 100 gram brune ris indeholder 20 mcg molybdæn. 100 gram havregryn indeholder 10 mcg molybdæn. 100 gram æggeblomme indeholder 17 mcg molybdæn.
Hvor meget har man brug for?
- Børn 0-1 år: 30 80 mcg
- Børn 1-6 år: 50 -150 mcg
- Børn over 6 år og voksne: 150-500 mcg
I Danmark anses 250 mcg for at være passende daglig tilførsel, og det lader til, at de fleste får dækket behovet igennem kosten.
Medicinsk dosering
Molybdæn anvendes ikke medicinsk.
