Når efterårets storme går gennem marv og ben

Kvinde - smiler

 

Når efteråret rammer lille Dannevang, er det ofte i en broget palet af skønne, solrige vandreture ved vand og i bølgende brune løvbunker i skov. Eller rusk og regn med kulde, der borer sig ind til mindste knogle. Æv.

Heldigvis byder naturen ikke kun på vind og vejr, det er også her, vi kan hente lise for krop og sjæl. Både udefra og ind, og indefra og ud.

Af Marianne Palm

Her er en stribe af muligheder, håndplukket fra naturen, og ja, ganske mange bud fra Danmarks ældste firma udi naturlige muligheder, Natur-Drogeriet. Intet af det kan anvendes uden at være en tur rundt om lægen, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler.

Urte-Pencil er det første bud på et all round urteprodukt til alle de trakasserier, et koldt klima kan byde på. Irritationer i luftvejene, begyndende snue, – hov, er der en influenza på vej? Spis kapslerne, som de er, eller åbn dem, og drys dem på en ske med lidt mad.

Er det særligt halsregionen, der er udsat for gener, så suppler gerne med Propolisspray og en flok C-vitaminer – jo hurtigere du går i gang med de tre muligheder, jo større sandsynlighed er der for lindring og måske at undgå alt for mange dage på langs.

Helsekostbutikken bugner af gode teer, og prøv en blanding af Gurkemeje, Ingefær og Timian. Ja, de er skrevet med stort, for det er bare STORT, at der er så mange lindrende muligheder. Du finder dem i Natur-Drogeriets altfavnende sortiment, hvor du kan blande dem selv, så de smager, som du gerne vil have dem. Især Timian og Ingefær virker lokalt desinficerende på de sarte og måske ømme slimhinder.

Til dig og dine unger

Bamse Bomstærk er til dine unger. Her får de tilpas af alle vitaminer og mineraler. Maximum er til dig, der både ønsker vitaminer og mineraler samt den immunregulerende Panax ginseng C. A. Meyer, der ovenikøbet også skaber masser af energi.

 

Glem hverken dine tarme eller motion til kroppen i en kold tid

At holde sig rask og uden problemer, skabt af vind og vejr, handler i høj grad om at fodre kroppen indefra med immun-regulerende muligheder og udefra med lige så immun-regulerende støtte i form af dejlig, glad motion. Hvad det er, bestemmer du, blot du får rørt dig hver eneste dag og pulsen op i 30 minutter tre gange om ugen.

Brottrunk er fibre, der gør en forskel, og sammen med nogle andre fibre så …

Jo, jo, vi ved det godt, hvis vi er flittige brugere af sundhed. Men vidste du også at et gammelt tysk produkt, Brottrunk, kan gøre en forskel helt oppe fra mavesækken? Det virker ikke kun i de lange tarme, men fermenteringen gør, at både mavesæk og tyndtarme samt selvfølgelig tyktarmen kan få et boost. Prøv det, især hvis du tænker, at der skal skabes nyt liv hele vejen. Har du træg tarm, altså ikke kommer nemt på toilettet hver dag, så kan du lige kombinere med loppefrøskaller, der skaber volumen og endnu flere fibre. Men drik vand, masser af vand, dog maks. to liter.

Er du en sukkergris eller i gang med en kur, hvor du gerne vil tage skeen i den anden hånd, så få hjælp fra Brottrunk. Sukker danner grobund for en overvækst af gærsvampe i tarmsystemet. Med en pH-værdi på 2,9 og i gennemsnit fem millioner kolonidannende mælkesyrebakterier pr. milliliter er Brottrunk hurtig til at få ryddet op i en gærende, oppustet tarm.

Er der også nogle kilo eller en for stor appetit, du gerne vil have støtte til, så tjek Glucomannan Complex, som i kapsler eller i pulverform danner en stor god gel i mavesækken, så du lettere føler dig mæt, og som sidegevinst får du hjælp til kolesterolniveauerne og lidt præbiotika, som også fodrer dine naturlige mælkesyrebakterier i tarmene.

Farverige krydderier på maden skaber liv til alle celler

Vælg dem, du kan lide, og nyd, at deres indhold af komplekse plantestoffer sammen med mineraler skaber sunde celler. Hele året rundt.

Vælg dem du kan lide, der er så mange smagsnuancer. Få inspiration på www.natur-drogeriet.dk, hvor du finder småfilm, der beskriver flere af naturens små mirakler. De er naturligvis alle af økologisk kvalitet.

Grøn smoothie eller suppe med varmende krydderier

Mulighederne er mange, og her er lidt inspiration til en smoothie, der tilfører sunde, sunde næringsstoffer.

Det skal du bruge

2 grønne æbler eller pærer

Bladene fra 4 stilke frisk grønkål

½ agurk uden skræl

Saften af ½ lime

1 håndfuld broccoli buketter (kan udelades)

Lidt frisk ingefærrod

1 avokado

1 håndfuld frossen spinat eller 3 kugler frossen spinat

Lidt frisk persille eller mynte

1 banan (kan udelades)

Sådan gør du

Det hele blendes sammen. Ønskes mere væde, kan du tilsætte vand eller plantedrik, som for eksempel havre-, mandel- eller risdrik.

1 spsk. Baobab-pulver kan tilføre både sunde næringsstoffer samt en fin balance af surt og sødt.

Er du til en virkelig hardcore grøn smoothie, så tilsæt 1 tsk. Grøn Intensity, der indeholder hvede- og byggræs. Grøn Intensity kan også bruges til at lave Power Intensity Shot:

Hvede- og byggræs er kategoriseret som bladgrønt – de indeholder et væld af mineraler, enzymer og aminosyrer og er særligt vigtigt for dig, der spiser småt eller er veganer.

Opskrift: Power Intensity Shot
10 æbler
1 citron med skræl
1 håndfuld ingefær
1 spsk. økologisk Grøn Intensity

Bland æble, citron og ingefær i en juicemaskine og rør pulveret ud i den færdige juice.

Her er til 10 shots, og de kan opbevares på køl.

Varme gør en forskel, æteriske olier gør en særlig forskel

Huden er vores allerstørste organ, og derfor kan vi let påvirke kroppen udefra og ind. Tag et fodbad med alverdens krydderier fra køkkenhylden: ingefær, sennep, peber, chili, alt, hvad der er stærkt, vil virke opvarmende og brede sig til hele kroppen.

Har du adgang til et karbad, så giv dig tid til et velduftende, men endnu vigtigere vitaliserende bad, især hvis du altid skranter, når det er småkoldt. Tag en tur i helsekosten, og find urter som timian og ingefær, tilsæt et par dråber pebermynteolie og eukalyptus, som vil rense dine luftveje, mens du nyder det varme vand, der er sprællevende af vitale urter. Eller gå den rolige vej, og køb lidt lavendelolie, som beroliger en anstrengt og overophedet hjerne. Hvis det er en irriterende følgesvend, så se om du kan få balance både fra karbad og Tryptonat, der med sit indhold af aminosyren tryptofan regulerer vores signalstoffer, så vi både får en bedre nats søvn, men også kan være mere klare og rolige i de vågne timer.

NB! Du skal selvfølgelig ikke anvende æteriske olier, hvis du er meget allergisk over for dufte eller æteriske olier på huden.

En venindedag fyldt med velduftende supper, teer, karbade, de gode samtaler i stearinlysets skær? Hvornår giver du dig tid til det?

(I dag kan du købe vellignende lys, du behøver ikke at smovse dine luftveje til med stearin, hverken af den ægte eller uægte slags)