Er du stresset på jobbet ?

 

 

De altid større krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet af enten ledelsen eller af os selv og egne forventninger, påvirker kroppens stressbalance. Kroppen og sindet kan ikke altid følge med i det høje tempo, som samfundet i 2020 stiller for døren. Er du bevidst om, hvad der har fået dig ud af din indre balance? Skyldes det presset fra ophobende arbejdsopgaver og chefens uendelige strøm af mails, eller kan det skyldes den måde, du håndterer arbejdsopgaverne på?

 

Af Dinna Trehøje – Cand.psych, biopat/naturopath ibm og zoneterapeut

 

Ved stress belastes både vores fysiske system og vores emotionelle system. Man kan opleve en tilstand af uoverkommelighed og manglende kontrol, når man udsættes for belastninger (stressorer), som man har svært ved at håndtere.

Stress er ikke en sygdom, men er en belastningstilstand. Dog fører stress mange symptomer med sig, hvoraf nogle af de fysiske signaler på stress kan være hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, nedsat lyst til sex, appetitløshed, nedsat immunforsvar. De psykiske signaler på stress kan være søvnproblemer, koncentrationsbesvær, depression eller hukommelsesbesvær.

 

Hvordan håndterer du stress?

Det, der er vigtigt for forståelsen af stress, er, hvordan stressorer opfattes. Nogle stressorer kan måske hurtigt overkommes, fordi man har en følelse af kontrol, og derfor varer stressen kortvarigt. Hvis man har den opfattelse, at den stressor, man står overfor, ikke kan håndteres, så vil det forstærke stressniveauet. Derfor afhænger stress af ens egne evner til at håndtere stress samt egen opfattelse af evner. Stress på arbejdspladsen skal ikke blot accepteres. Med de rette værktøjer er der måder, hvorpå man kan ændre sin negative håndtering af stress til en positiv håndtering. Det første skridt er at blive opmærksom på det, der trigger ens stress. I løbet af en uge eller to kan du nedskrive de situationer, der giver anledning til stress. Måske du kan finde et mønster? Den bedste måde at håndtere dine stressorer på er at gøre noget andet, end du plejer, og ved at blive opmærksom på dit mønster kan du nu gå i en anden retning og forsøge at ændre på omstændighederne.

Et metastudie med 3.736 deltagere undersøgte fire forskellige interventioner ved arbejdsrelateret stress. Her fandt man, at kognitive adfærdsinterventioner havde det bedste resultat. Her gælder det om at blive opmærksom på sin stress, blive opmærksom på sine dysfunktionelle tanker, man skal forsøge at omstrukturere sine negative tanker til positive tanker, forsøge at finde løsninger på sine problemer, optimere sin tid samt træne sig i at slappe af. Der findes mange bøger om emnet, eller opsøg en terapeut, der specialiserer sig i emnet. Der findes mange løsninger, det er blot at finde dem.

Andre faktorer end din egen håndtering og opfattelse af stress påvirker hvordan du oplever stressudløsende belastninger på arbejdspladsen. Studier viser, hvordan fx personlighed eller miljøbestemte faktorer har en indflydelse. Hvis der er social støtte, og der er mulighed for at have indflydelse på arbejdspladsen, så viser et studie, at de høje krav, der bliver stillet på jobbet, virker mindre belastende. Er der nogen at støtte sig op ad på dit arbejde? Agerer du støtte for nogen? Med denne måske for dig nye viden er du så villig til at lukke kollegaer ind og lade dem støtte dig, hvis du er i en belastet arbejdsperiode?

 

Et studie fra 2017 undersøgte sammenhængen mellem personlighedstræk og stress. Man undersøgte blandt andet sammenhængen mellem stress og neuroticisme. At have en høj grad af neuroticisme betyder, at man er mere tilbøjelig til at være usikker, gruble, være urolig og have negative følelser og tanker. I studiet fandt man, at en høj grad af neuroticisme blev forbundet med stress, og oplevelsen af subjektiv kontrol var mindre. Derimod fandt man, at personlighedstrækket åbenhed blev forbundet med en mindre grad af stress.

 

Er det kun dit ansvar?

Videnscenter for arbejdsmiljø hævder, at stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab. Derfor kan man også spørge sig selv om, når man rammes af stress, om det kun er ens ansvar alene, eller om man kan inddrage arbejdspladsen. Måske man kan inddrage arbejdspladsen, inden man når ud til den yderste grad af belastningspunktet.

På arbejdspladsen er det vigtigt med et sundt trivsels -og arbejdsmiljø, hvor der er fokus på forebyggelse af eksempelvis stress. Det er både dit, gruppens, lederens og organisationens ansvar sammen at skabe de bedste arbejdsbetingelser. Fungerer det ikke på din arbejdsplads, kunne du måske foreslå din overordnede eller arbejdsmiljørepræsentant at undersøge, hvilke muligheder der er for hjælp til stressforebyggelse og eventuelt i samarbejde udarbejde en stresspolitik.

Bed om hjælp. Du er aldrig alene.

 

Om Dinna Trehøje

Dinna Trehøje er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2018 med speciale i sygdomsopfattelse, smerte og funktionelle lidelser. Derudover har hun samtidigt studeret til zoneterapeut og biopat/naturopath i biologisk medicin på Institut for Biologisk Medicin og blev færdiguddannet i 2017. Dinna Trehøje arbejder i øjeblikket med udarbejdelsen af uddannelsen ”Support & Care – Kræft” og overbygningskurset ”Support & Care – Autoimmune sygdomme” på Institut for Biologisk Medicin.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x