Natrium (Na) indgår i elektrolytbalancen. Fremmer produktionen af mavesyre. Fremmer udskillelsen af kirtelsekreter. Regulerer syre/basebalancen i blodet.
Fakta
Natrium er en elektrolyt, der hovedsageligt findes i knoglerne. Halvdelen i cellerne, resten i vævsvæsken.
En gennemsnitsvoksen indeholder 100 g natrium, som optages i mavesækken og i tyndtarmen. 90 procent udskilles igen i urinen.
De fleste mennesker indtager tre-fire gange så meget natrium (i form af natriumklorid, almindeligt kogsalt), som de har brug for. Behovet er cirka 3 g natrium dagligt, og folk spiser ofte 5-20 g salt dagligt.
Overforbrug af natriumklorid kan forårsage mangel på kalium. Dette overforbrug kan medvirke til udvikling af forhøjet blodtryk og migræne. Det kan også give væskeansamling, hjerte/kredsløbsproblemer, vandladningsbesvær og mavesår.
Hovedpinepiller med acetylsalicylsyre og sodaholdige drikke kan også give for meget natrium.
Overforbrug af natrium medvirker til udvikling af kræft, idet der opstår ætsende, alkaliske forbindelser i vævene. Cellerne søger at beskytte sig ved at producere mælkesyre, som blokerer for celleåndingen, og grunden er lagt for udvikling af kræftceller.
Dårlig nyrefunktion, kronisk diarré og lang tids brug af vanddrivende midler kan forårsage mangel på natrium.
Hvorfor har vi brug for det?
Natrium har betydning for elektrolyt-balancen (væske). Sammen med klor og kalium opretholder det væsketrykket.
Natrium er med til at regulere syre-base balancen, og samtidigt fremmer det udskillelsen af kultveilte og standser gæring.
Musklerne og nerverne har brug for natrium.
Binyrerne har ligeledes behov for natrium til adrenalinproduktion.
Natrium fremmer mavesyreproduktionen og sekretionen af mavesyre, spyt, bugspyt og galde.
Desuden indgår det i omsætningen af aminosyrer.
Ved stærk varme og derved stærk svedafsondring mistes natrium, og hedeslag kan forekomme. Andre symptomer på natriummangel er blodtryksfald, kramper, apati, hovedpine, smerter i læggene, kvalme, opkastning og svimmelhed.
Gravide bruger en del salt til dannelse af fostervæske, særligt fra fjerde måned. Så en eventuel salttrang bør følges nøje, naturligvis med opmærksomhed på blodtrykket.
Blodsukkerproblemer kan give trang til salt, for at sukkeret hurtigere skal optages i blodbanen via det osmotiske tryk i tarmen, som styres af natrium.
Ved ”almindeligt” stress er aldosteron-indholdet i blodet højt, og der mistes kalium. Følgerne af dette er hårde, spændte muskler. Langvarigt stress (binyrestress) kan også føre til salttrang, da aldosteron-produktionen nedsættes, og natrium udskilles i større mængder end normalt.
Medicinsk anvendelse
Natrium anvendes stort set ikke medicinsk dog gives salttabletter, som kan forebygge hedeslag.
Hvor findes det?
Naturlige natriumkilder er blandt andet havsalt og havalger. Kun 12 procent af det salt, vi får igennem kosten, er naturligt, resten er tilsat. Salt bruges som tilsætningsstof (smagsforstærkning og konservering) til et væld af fødevarer, herunder brød, ost, mælkeprodukter, færdigretter, fiske- og kødvarer samt chips.
- 100 gram bordsalt indeholder 38,8 gram natriumklorid.
- 100 gram havsalt indeholder 33,8 gram natriumklorid.
- 100 gram spegepølse indeholder 2 gram natriumklorid.
- 100 gram rugbrød indeholder 0,6 gram natriumklorid.
Hvor meget har man brug for?
- Spædbørn 0 – ½ år: 115 – 200 mg
- Spædbørn ½ – 1 år: 200 – 500 mg
- Børn 1 – 3 år: 300 – 700 mg
- Børn 3 – 6 år: 500 – 1200 mg
- Børn 6 – 10 år: 600 – 1600 mg
- Børn 11 – 14 år: 900 – 2400 mg
- Voksne, gravide, ammende og sportsudøvere: 1100 – 3300 mg
Det er vigtigt, at babymad ikke tilsættes salt, da spædbørn ikke er i stand til at udskille natrium i større mængder.
