Terapi betyder behandling – så naturterapi er blot en behandling, der foregår i naturen. Og at være i naturen, hvor du sanser og oplever, er ren terapi i sig selv. Du bliver nemlig automatisk mere nærværende, når du lytter til vandets klukken i en å eller følger en fugl med øjnene. Så hvis du er i naturen, dyrker du allerede naturterapi ? Men det er også en rigtig god ide at kombinere ture i naturen med terapeutiske samtaler, mindfulness og sanseøvelser, hvis målet er at blive bedre til at finde sin indre ro. For ligesom du kan komme i fysisk form ved at motionere, kan du også forbedre din mentale form mentalt ved at bruge naturterapi. Og hvis du samtidig bevæger dig i naturen, kommer du jo også i bedre fysisk form.
Af Marianne Palm
At være i naturen gør os sunde
Måske har du oplevet, at når du er ude i naturen, falder du automatisk mere til ro. Du glemmer problemer og oplever mindre stress. Det er ikke tilfældigt, for de, der opholder sig meget i naturen, har et bedre helbred end dem, der sjældent er i naturen. Det har forskere fra Syddansk Universitet, Skov og Landskab og Statens Institut for Folkesundhed dokumenteret i rapporten ”Folkesundhed og brug af grønne områder i Danmark”. I undersøgelsen har de også taget højde for, at det ofte er de rigeste, der har råd til at købe bolig tæt ved naturen.
Forskerne kan også se, at de, der bor mindre end 300 meter fra grønne områder, har en bedre sundhed sammenlignet med dem, der bor længere væk. For de, der bor nærmest naturen, er også dem, der bruger den mest. De er mere fysisk aktive, tyndere, mindre stressede, har færre smerter, færre psykologiske problemer og fungerer bedre socialt.
Men hvordan skal man være i naturen, og er al natur lige god?
Fem principper for bedre naturoplevelser
Hvis dit mål er at opnå mere indre ro, er det ikke ligegyldigt, hvordan du er i naturen. Du skal helst have god tid og være i en varieret og vild natur uden støj. Hvis du også tør være nysgerrig og bruge alle dine sanser, er det helt optimalt. Herunder beskriver jeg fem vigtige principper for at være i naturen på en måde, der skaber ro og nærvær.
- Giv tid – og lad de sidste blive de første
Det er godt at overveje, om det gælder om at skynde sig på en naturtur, eller om det gælder om at opleve naturen. Og hvis målet er at skabe mere nærvær og ro, er det bedre at konkurrere om at komme sidst frem for først. Når du har gået, padlet eller cyklet langsomt, har du måske lagt mærke til, at du bliver mere rolig og eftertænksom. Så er målet med en tur at komme ned i tempo og finde mere indre ro, så sæt farten ned.
I de fleste grupper, som jeg har roet kajak eller løbet i, opstår der på et tidspunkt uenighed om tempoet. Nogle vil hurtigere frem end andre, selvom vi jo egentlig ikke skal nå noget. Selvom vi alle absolut hører til gruppen af glade amatører uden chance for nogensinde at komme først i en konkurrence, bliver de forreste tit trætte af at vente på de bagerste. De venter ofte utålmodigt, indtil de bagerste endelig har maset sig frem til dem. Derefter sætter de alle deres sammensparede kræfter ind på igen at give de andre kølvand eller baghjul …
Så hvordan kommer vi til at følges ad? Det kan vi gøre ved, at de hurtige en gang imellem vender rundt og løber eller ror bagom de sidste og på den måde kommer bagerst. Prøv selv at praktisere det, og foreslå det også til andre, når der er brug for det. Det skaber en rigtig god stemning.
- Vælg varieret og vild natur
En plante i vinduet er bedre end ingen plante. Men en altan fyldt med planter er bedre end en enkelt plante i vinduet. Og en hel have er bedre end en altan. Sådan kan vi blive ved og på den måde komme frem til, at en vild og varieret natur, med mange dyr og fugle og uden andre lyde end naturens egne, er bedst til at skabe ro. Og det bliver kun bedre, hvis der også er en kulturhistorisk perle som en vandmølle eller en klosterruin. Men vores holdning til naturen er ofte vigtigere, end hvordan naturen rent faktisk er, så husk altid at glæde dig over naturen – som den er – hvor du er.
- Vær nysgerrig
Vi kan lære meget af børns tilgang til naturen. De er nysgerrige og giver sig ofte tid til at stoppe op og undersøge det, som de møder på deres vej. Måske er det allerførste gang, de ser en mariehøne, men selvom de har set mariehøns før, kan de sagtens se længe og interesseret på en ny mariehøne – som var det allerførste gang.
Børn bruger alle deres sanser til at undersøge ting i naturen. De ser på en genstand fra alle vinkler, lytter, rører og mærker, dufter, og nogle gange smager de også på naturen. Og så er de herligt ligeglade med, hvad andre tænker. Så prøv at give dig selv lov til at opleve som et barn igen. Undersøg nysgerrigt alt, hvad du ser på din vej, som var du en undrende forsker, der oplevede det for første gang.
- Vær stille
Det kan være hyggeligt og godt at snakke sammen om løst og fast under en tur i naturen, men hvis snakken går hele tiden, kan det også forhindre dig i at opleve naturen intenst. Som øvelse kan I prøve at lege med at være i stilhed i perioder og så lægge mærke til forskellen, i forhold til når snakken går.
I kan også prøve i en periode at indføre en regel om kun at snakke om det, der sker lige nu. Det vil sige, at I dropper alle historier fra fortiden, om hvad der er sket på arbejdet, i familien og andre steder i jeres liv. Samtidig dropper I alle jeres projekter for fremtiden. Så kan I kun snakke om det, I oplever i nuet som fx naturoplevelser. Så er der stadig mulighed for at fortælle det, hvis en ser en isfugl eller noget andet spændende.
Inden I går i gang med at være i mere eller mindre stilhed, er det en god ide at snakke om, at vi sagtens kan være sammen og have en god stemning, uden at vi behøver at snakke hele tiden.
- Kom tæt på
Når du er i naturen, gælder det også om at komme så tæt på som muligt, for jo tættere du er, desto mere oplever du. Kører du fx i bil gennem en skov, er der stor afstand til træerne. Cykler du derimod igennem skoven, bliver afstanden mindre, men der er stadig større afstand, end hvis du går. Når du går, er der større chance for, at du tager et blad eller andet fra naturen i hånden og mærker på det, dufter til det eller smager på det.
Sanseøvelser
Hvis du vil prøve at lege lidt med nogle meditative teknikker, kan du lave forskellige sanseøvelser i naturen. Sanseøvelser er en enkel måde til at komme i en mere meditativ stemning på en enkel og afslappende måde. Når du fokuserer på en af dine sanser og fx hele tiden er opmærksom på, hvad du hører, bliver du mere nærværende til stede i nuet.
Og ved at bruge dine syv sanser kan du træne dem til at blive endnu skarpere. Det er præcis det, der sker, når den blinde får en super skarp hørelse, eller den døve får et skarpt blik.
Synssansen kan du fx fokusere på, ved at du vælger et punkt langt væk. Prøv så at gå, svømme eller ro i dit eget rolige tempo mod fokuspunktet, samtidig med at du forsøger at undgå at slippe det af syne. Det er sværere, end du tror ?
Høresansen er også god at bruge til at komme i en meditativ tilstand. Find et roligt sted, hvor du kan ligge i fred. Luk dine øjne for på den måde at flytte fokus til det, du hører. Accepter nu alle lyde uden at dømme nogle lyde som forkerte eller nogle, der ikke må være der. Kan du høre biler eller andre lyde fra mennesker, så prøv også at acceptere de lyde. De lyde, du ikke vil acceptere, er nemlig ofte de lyde, som du hører. Er I en gruppe, kan du guide de andre til skiftevis at fokusere på lyde fra fugle, vand, vind eller andre lyde. Til sidst kan du bede alle om at åbne deres øjne igen og se med helt nye og friske øjne på, hvilket fantastisk sted I er.
Lugtesansen er en sans, som du til daglig måske ikke tænker så meget på, men alligevel har den stor betydning. Fx bruger vi lugtesansen som hjælp til at finde frem til en partner, som har gener, der matcher vores egne i forhold til at få sunde børn sammen. Du kan prøve at finde ting i naturen, der dufter, fx blade, som du nulrer med fingrene.
Følesansen kan du bruge til at føle på vand, sten, planter eller andet i naturen. Er du på vandet i en kajak eller kano, kan du bringe fokus på følesansen ved at ro med dine hænder. Vi husker ofte føleoplevelser meget længere end andre oplevelser. Mange voksne har fx en tydelig erindring om, hvem der rørte dem fysisk som barn. Ved hjælp af følesansen kan vi også komme tæt på hinanden, når vi møder eller siger farvel til hinanden. Vi kan nikke, give et håndtryk eller en ordentlig krammer. Følesansen er på den måde tæt knyttet til vores følelser.
Smagssansen kan du bruge til at smage på spiselige ting, du finder i naturen. Det kan være nyudsprungne blade fra træer, brombær eller urter. Uanset hvad vi spiser i naturen, smager det altid bedre end hjemme, så derfor kan det også være en god ide at tage din mad med ud i naturen.
Kropssansen holder konstant hjernen opdateret om placeringen af de forskellige dele af din krop. Ved at gå rundt i naturens ujævne terræn træner du automatisk kropssansen.
Balancesansen kan du fx lege med ved at holde balancen på et ben og bruge det andet ben til at tegne cirkler med. Du kan også træne i at balancere på træstammer eller andet i naturen.
Du kan selv lege med at finde på mange flere måder til at bruge dine sanser i naturen. Ved at træne dine sanser udvikler du dem og kommer samtidig mere til stede i nuet, hvor end du er.
Uanset hvordan du har det, er naturen altid et godt sted at gå hen for at forebygge eller minimere stress, angst, depression, søvnproblemer eller andre udfordringer. Brug den.
Se de smukke stemninger, og mød Frank Bornakke på www.naturmindful.dk
