Det er ikke kun danskere, som får hjertesvigt. Til gengæld hører danskerne til den del af verdensbefolkningen, der er tilbøjelig til at have lavt blodindhold af stoffet selen, og det kan forværre deres hjertesvigt, viser ny forskning.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020
Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
I 2013 var det forsidestof, da en gruppe svenske forskere offentliggjorde en undersøgelse, som viste, at daglig anvendelse af de to præparater SelenoPrecise og Bio-Quinone Q10 kunne reducere risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 53 pct. SelenoPrecise indeholder sporstoffet selen, og netop selen er kommet i fokus igen med en ny multinational observationsundersøgelse udført på patienter med gradvist tiltagende hjertesvigt.
Mangel på selen forværrer hjertesvigt
BIOSTAT-CHF, som undersøgelsen hedder, viser nemlig, at hvis hjertesvigtpatienter har lavt selenindhold i blodet, forværrer det deres sygdom og risikoen for at dø. Forskningen består af to elementer. I den ene del af undersøgelsen har forskerne kigget på en gruppe hjertesvigtpatienter i forværring og sammenlignet deres selenindhold i blodet med antallet af hospitalsindlæggelser samt risikoen for at dø. Den anden del af undersøgelsen er foregået i et laboratorium. Her har forskerne studeret hjertemuskelceller i cellekulturer, hvor der ikke var selen til stede.
Indvirker på cellernes energiomsætning
Formålet med laboratorieundersøgelsen var at se, hvordan manglen på dette livsvigtige stof påvirker cellernes små energifabrikker (mitokondrierne). Samtidig så forskerne på, om fraværet af selen havde nogen indvirkning på forekomsten af oxidativt stress forårsaget af skadelige frie radikaler. Der har vist sig at være gevinst på alle hylder.
Øget dødelighed og flere indlæggelser
Blandt de hjertesvigtpatienter, som havde mangel på selen (under 70 mikrogram pr. liter blod), var der langt flere hospitalsindlæggelser på grund af patienternes hjertesygdom. Ud over det var dødeligheden 50 pct. højere. 20 pct. af forsøgsdeltagerne havde egentlig selenmangel. Det var ældre personer og hovedsageligt kvinder, og deres tegn på hjertesvigt var langt værre end hos de øvrige hjertepatienter i undersøgelsen. For eksempel blev de langt hurtigere udmattet i udholdenhedstests og var af samme grund placeret i de mere belastede NYHA-grupper. NYHA-grupperne er den officielle kategoriinddeling af hjertesvigtpatienter efter fysik og livskvalitet. Der er fire grupper i alt, og gruppe fire er den, hvor patienterne er svækket mest af deres sygdom.
Øget forekomst af oxidativt stress
Laboratorieresultaterne pegede også på en negativ effekt af selenmangel. Her kunne forskerne tydeligt se, hvordan manglen på selen i cellekulturerne greb forstyrrende ind i hjertemuskelcellernes energiproducerende mitokondrier. De kunne også konstatere, at forekomsten af skadelige frie radikaler var væsentligt højere, hvilket er ensbetydende med øget oxidativt stress. Selen virker med andre ord til at have en central rolle i forbindelse med hjertets funktion, hvor stoffet således både har betydning for hjertemusklens mitokondriefunktion og desuden fungerer som en beskyttende antioxidant.
Danskere får ikke meget selen
Selen er et stof, som vi får fra føden. Det findes i varierende mængder i langbrugsjorden, hvorfra afgrøderne optager det. Stoffet videregives herefter til dyr, som lever af de selenholdige afgrøder. Der findes ligeledes selen i havføde som fisk og skaldyr. I Danmark og store dele af Europa er selenindholdet i landbrugsjorden relativt lavt, hvilket betyder, at en dansk gennemsnitskost let kan indeholde op til 50 pct. mindre selen end eksempelvis en amerikansk gennemsnitskost, da selenindholdet i amerikansk jord generelt er langt højere. Selen indgår i 25-30 forskellige selenholdige enzymer (selenoproteiner), som har en række biologiske funktioner i kroppen.
