Hvem er vi?
sund-forskning er et af Danmarks største websites indenfor sundhed, hvor vi elsker at skrive om alle de emner, som ikke har det alt for let i den øvrige presse. Vi graver et spadestik dybere, og formidler viden om vitaminer, mineraler, urter, fedtsyrer, homøopati og alt det andet, der har med sundhed at gøre.
Vi elsker at finde de bedste eksperter lige fra de moderne kogekoner udi kålens kunst til dem, der gerne vil gøre en forskel og lære os andre om hjernens finurligheder, eller hvordan lille Fido bevarer et langt sundt liv.
Med andre ord er vi lidt over det hele, som man nu er nødt til at være, når kroppen har 12 organsystemer, der sagtens kan beskrives hver for sig, men det giver så meget mere mening, hvis nogen binder sløjfer mellem dem. Altså ikke sådan bogstaveligt talt.Vi elsker at bygge broer mellem det såkaldte etablerede sundhedssystem og den mere komplementære virkelighed. Naturens skatkammer bugner af muligheder men ikke uden de rette diagnoser.
Dem tager lægerne sig af, vi vil bare gerne have lov til at beskrive den støtteterapi, der som regel kan give mening på vejen fra syg til sund, eller i det mindste på vejen mod lindring af diverse skavanker.
”Vi” er en hel flok entusiaster, der gerne vil gøre svær forskning let tilgængelig, men også anerkender, at der er masser af viden, man får gennem erfaringer og vel at mærke en viden, der ikke altid passer ind i en videnskabelig protokol.
Og hvis du ellers vil vide, hvem vi er, så gå på forsiden og Spørg Eksperterne, eller skriv til os på redaktionen, hvor du finder redaktør Marianne Palm. Hun samler alle trådene, sveder hver gang der er deadline for det trykte magasin, men elsker i øvrigt at være sammen med læserne på messer, på mails og på vores facebook sund-forskning.dk.
Inden du går i gang med at bruge af de mange tips & tricks, skal du huske at tage det fulde ansvar for dit helbred. Og det indebærer en tur til lægen, hvis du er syg eller er i tvivl om, hvad du fejler. Med andre ord kan siderne ikke anvendes til selvbehandling, kun som en støtte til at blive klogere på krop, sind og ånd.
Velkommen til et univers af lettilgængelig forskning, brobygning og masser af erfaringer.
Marianne Palm
Redaktionen på sund-forskning består af en lang række fagpersoner, der holder skarpt øje med al forskning i ind- og udland. Der er mest at holde øje med i udlandet, da der sjældent bliver lavet forskning i Danmark på de områder, der optager os mest: Vitaminer, mineraler, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og urter, der alle kan fungere som en vigtig støtteterapi i hverdagen til sunde og raske, til forebyggelse og i terapeutiske sammenhænge.
Vores referencer er pubmed.com, internationale publiceringer og kontakt til et væld af forskere og laboratorier verden over. Vi forsøger at gøre svær forskning fra udlandet let tilgængelig for danskere ved nøje at gennemgå ny og ældre forskning sådan side for side.
Det betyder også, at hvor vi fx skriver om magneisum til uro i benene, er det ikke ensbetydende med, at det er den eneste mulighed for behandling af uro. Du skal tale med din læge, så alvorlige årsager udelukkes, og du skal kunne forstå artiklerne på tværs, så du måske kan sammensætte en strategi, der kan virke mere optimalt end kun et enkelt magnesiumtilskud. Sygdom opstår som regel som en sum af belastende faktorer, og de kan være helt individuelle, og derfor må intet i dette magasin opfattes som værende udtryk for, at du blot kan klare dine måske komplekse problemer med et enkelt tilskud.
Opsøg professionelle behandlere, fx læger, kiropraktorer, osteopater, heilpraktikere, hormonterapeuter, biopater, naturopather, zoneterapeuter, akupunktører, ernæringsterapeuter eller psykologer og andre fagpersoner, der arbejder med stress og andre mentale problemstillinger. De dygtigste af alle disse behandlere vil altid henvise til den ekspert, der har bedst mulighed for at hjælpe dig.