Oplever du problemer med træg, hård eller sjælden afføring? Så kan det være, du er en af de uheldige, der oplever forstoppelse, også kendt som obstipation og konstipation. Det estimeres faktisk, at hele 10-15 % af verdens befolkning lider af kronisk forstoppelse, som kan forårsage fysisk ubehag og være en større mental belastning. Forstoppelse rammer både mænd og kvinder i alle aldre, men ses hyppigere hos den ældre del af befolkningen og hos kvinder.
Det er vigtigt at huske på, at hvis tarmen ikke tømmes for afføring hver dag, er det ikke ensbetydende med, at man lider af forstoppelse. Det er helt normalt, at der kan gå op til flere dage mellem hver tømning. Det, der er afgørende for, om du lider af forstoppelse er derfor ikke kun, hvor ofte du kommer af med afføring, men derimod om du har gener eller ubehag.
Nedenfor kan du blive meget klogere på forstoppelse, symptomerne derpå og behandlinger deraf.
Hvad er forstoppelse?
Mange tror, at forstoppelse omhandler, at man er helt stoppet til og ikke kan komme af med afføringen. Selvom det også er ét af symptomerne, er det ikke det eneste. Forstoppelse kan også vise sig som luftdannelse, mavekneb, fornemmelse af ufuldstændig tømning og behov for at presse for at komme af med afføring. Andre symptomer på forstoppelse er også mindre afføring end normalt og tynd diarré med små, hårde knolde i.
I nogle tilfælde af forstoppelse kan flydende afføring fra tyndtarmen også passere den hårde afføring i tyktarmen. Dette resulterer i perioder med diarré, selvom man er forstoppet. Navnet på denne problematik er overløbsdiarré og bør behandles som forstoppelse også.
Oplever du ændringer i dit afføringsmønster i mere end to uger, bør du søge læge. Lægen vil se nærmere på dine symptomer og derudfra vurdere, om der er tale om forstoppelse, og i så fald undersøge årsager dertil og mulige behandlinger.
Hvorfor får man forstoppelse?
Der findes forskellige årsager til forstoppelse, men hos mange mennesker kan det være svært at pege på den præcise årsag. Årsager, der dog ofte ses ved forstoppelse, er bl.a. uregelmæssige afføringsvaner, fiberfattig kost, mindre mængde fysisk aktivitet og irritabel tarmsyndrom.
Flere sygdomme kan også være skyld i forstoppelse, som fx nedsat stofskifte, kræft i tyktarm eller endetarm og depression. Forskellige medikamenter kan også have forstoppelse som bivirkning, fx hostemedicin, smertestillende medicin, medicin mod angst, medicin mod gigt m.v.
Kan man behandle forstoppelse?
Forstoppelse kan behandles, og der er flere måder, hvorpå man til en start kan forsøge at ændre afføringen og afføringsvaner. Ved behandling af forstoppelse er målet at øge vand- og fiberindholdet i afføringen, så det nemmere kan passere tarmen. Dette kan bl.a. gøres ved en grov og fiberrig kost, rigeligt med væske og regelmæssig motion.
Det er også vigtigt at lytte til kroppens signaler og få inkorporeret nogle faste afføringsvaner. Gå på toilettet, når du føler trang, i stedet for at holde dig. Undertrykkes tarmens naturlige tømningsreflekser, får man ikke tarmen til at samarbejde, hvilket kan resultere i besværlig tømning.
En anden måde, hvorpå man kan forsøge at afhjælpe forstoppelse, er ved transanal irrigation, også kaldet tarmskylning. Denne metode involverer tømning af endetarmen og en del af tyktarmen ved at skylle vand derop.
Udfør tarmskylning hjemme i private omgivelser
Vil du vide mere om transanal irrigation, kan du med fordel læse om Coloplasts nye produkt, Peristeen Light. Produktet er et simpelt, håndholdt tarmskyldningsprodukt, som er baseret på 20 års erfaring fra Coloplasts produkt til høje skyl, Peristeen Plus. Lige nu kan du bestille en introduktionspakke til kun 299 kr. (værdi 734 kr.), der inkluderer fem katetre og en vandbeholder, så du selv kan afprøve Peristeen Light og afgøre, om det opfylder dine behov.
Vær opmærksom på, at før anvendelse af transanal irrigation første gang skal kvalificeret sundhedspersonale have gennemgået din sygehistorik, og du skal have haft foretaget en rektal undersøgelse.
Oplever du problemer med forstoppelse, og vil du gerne drøfte dem med professionelt personale, kan du melde dig ind i Coloplast Care. Som medlem kan du ringe til Coloplasts erfarne sygeplejersker alle hverdage, som kan give dig råd og hjælpe dig med det, du måtte have brug for.