Problemer med parodontose?

Tænders sundhed og D-vitamin

 

Overraskende mange danskere lider af tandkødsbetændelse, som kan udvikle sig til den langt alvorligere sygdom, parodontose, hvor tænderne kan falde ud. Ny forskning har vist, at der måske er hjælp at hente fra en noget uventet kant.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2016

 
Størsteparten af danskere over 40 år har en eller anden grad af tandkødsbetændelse (gingivitis) og er ikke nødvendigvis klar over det. Gør man ikke noget for at bremse problemet, kan det føre til parodontose, hvor man risikerer, at tænderne falder ud. Overraskende nok har man ifølge Tandlægeforeningen fundet tandkødsbetændelse hos 90 % af de 20-årige i undersøgelser, så må ske er problemet mere omfattende, end vi umiddelbart forestiller os.
 
 
Naturligt stof standser inflammationen
Det er under alle omstændigheder vigtigt at forebygge, at det udvikler sig til parodontose, og her har en ny undersøgelse, som er offentliggjort i Journal of Clinical and Diagnostic Research, vist en interessant effekt af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10. Undersøgelsen er udført på Siddharta Institute of Dental Sciences og omfatter 30 patienter med tandkødsbetændelse forårsaget af plakdannelse. Patienterne blev inddelt i to grupper: en gruppe som fik dagligt tilskud af coenzym Q10, og en gruppe som fik snydekapsler (placebo). Tandlægerne målte tandkødslommerne og plakdannelsen hos patienterne før og efter behandlingen (som også bestod af den normale dental-behandling mod tandkødsbetændelse) og observerede, at der hos Q10-gruppen var en signifikant reduktion af tandkødsbetændelsen både efter en og tre måneders Q10-behandling.
 
 
Beskytter cellerne
Coenzym Q10 er kendt for stoffets centrale betydning i forbindelse med cellernes energiomsætning. I 2014 blev den store Q-Symbio undersøgelse offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology, Heart Failure, hvor det fremgik, at hjertesvigtspatienter, som tog Q10 – præparatet Bio-Quinone Q10, fik betydeligt mere styrke i jertemusklen og havde markant lavere risiko for at dø af deres tilstand. Ud over at styrke energiomsætningen har coenzym Q10 en funktion som antioxidant og beskytter cellerne mod skadelige molekyler (frie radikaler), der netop dannes i forbindelse med tandkødsbetændelse.
 
 
Vigtigt at bremse betændelsen
Undersøgelsen af de 30 patienter med tandkødsbetændelse er ikke et nagelfast bevis på, at coenzym Q10 standser tandkødsbetændelse. Den står dog ikke alene, for der er tidligere lavet lignende undersøgelser, som også har påvist en inflammationshæmmende effekt af stoffet. Næste skridt må være at lave en større undersøgelse med endnu flere patienter for bedre at kunne vise, hvor Q10-behandlingen især har en effekt. Det er netop vigtigt at bremse den inflammation i tandkødet, som ellers vil kunne sprede sig til det dybere væv omkring rodsystemet og føre til tab af tænder.
 
 
Hvad er din risiko for parodontose?

Nogle mennesker har større risiko for parodontose end andre. Generelt er det sådan, at jo tidligere i livet parodontosen udvikler sig, desto mere alvorlig og aggressiv er den. Det indebærer samtidig, at ens modstandskraft mod sygdommen er mindre. Parodontose optræder typisk hos personer i alderen 30 til 40 år, og efter 40-års alderen er parodontose den mest almindelige årsag til tab af tænder. Din risiko for at udvikle parodontose er særlig stor, hvis du

  • er ryger
  • har dårlig mundhygiejne
  • har nedsat immunforsvar
  • lider af stress
  • er arveligt disponeret
  • har systemiske sygdomme som eksempelvis diabetes
 
Hjertet og tandkødet – er der en sammenhæng?
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, sig er man. Men ellers er der ikke den store sammenhæng imellem hjerte og mund. Og dog! Forskere har faktisk fundet en interessant fællesnævner. Det er stoffet coenzym Q10. Hos personer med tandkødsbetændelse og parodontose er indholdet af coenzyme Q10 i tandkødet lavere end hos raske mennesker. Tilsvarende viser vævsprøver fra hjertemusklen hos patienter med hjertesvigt, at de har betydeligt mindre af stoffet i hjertet. Samtidig har man påvist, at vævsskadelige bakterier, som optræder i munden i forbindelse med tandkødsbetændelse, kan vandre med blodet til hjertet, hvor de forårsager skader på hjertemuskelvævet. Både ved hjertesvigt og tandkødsbetændelse har tilskud af Q10 vist at have en symptomforbedrende virkning, så der er åbenbart en sammenhæng.