Q10 gavner ved seglcelleanæmi

shutterstock_107337368 (2)_0

Indiske forskere har i samarbejde med Pharma Nords forskningsafdeling vist, at tilskud af Bio-Quinon bedrer en række symptomer hos personer med den arvelige, kroniske sygdom seglcelleanæmi som derved får en forbedret livskvalitet.

Undersøgelsen foregik i Indien i den centrale stat Chattisgarh, som er Indiens 10. største. I denne stat tilhører 23.7% af befolkningen forskelle stammer, hvor forekomsten af seglcelleanæmi er udbredt og hvor mængden af Q10 og andre antioxidanter i kosten er under gennemsnittet. Det var patienter med seglcelleanæmi fra denne stammebefolkning der indgik i undersøgelsen.

Forskerne udvalgte 130 patienter, som derefter indvilligede i at deltage, men kun 34 patienter, de fleste i alderen mellem 10 – 30 år, fulgte hele undersøgelsesforløbet, som varede seks måneder.

Patienterne blev inddelt i tre grupper:

Gruppe A (homozygoter), bestod af 15 patienter med et seglcelleanæmi-gen fra begge forældre. Disse patienter producerer ingen normale røde blodlegemer.
Gruppe B (heterozygoter), bestod af 19 patienter med et seglcelleanæmi-gen fra den ene forælder og et raskt gen fra den anden. Disse patienter producerer både raske og syge røde blodlegemer.
Gruppe C var en rask kontrolgruppe med 20 deltagere.

Deltagerne i undersøgelsen fik alle 200 mg Bio-Quinon daglig. Undervejs i undersøgelsen målte forskerne fem forskellige parametre med relation til seglcelleanæmi.

TBARS (Thiobarbitursyre-reagerende stoffer) i de røde blodlegemer er et mål for graden af oxidation i kroppen. Denne værdi blev mere end halveret. Det vil sige: Mindre skadelig oxidation i kroppen.
RBC (antallet af røde blodlegemer). Denne værdi steg. Det vil sige forbedret transport af ilt til kroppens celler og kuldioxid retur til lungerne.
WBC (antallet af hvide blodlegemer). Denne værdi steg. Det kan være svært at vurdere, hvilken betydning denne stigning har.
HB (Hæmoglobin-mængde). Denne værdi steg. Det betyder en øget iltbærende kapacitet af de røde blodlegemer.
CRP (C-Reaktivt Protein) er et mål for graden af inflammation i kroppen. Denne værdi faldt.

På alle disse områder var resultatet statistisk sikkert.

Konklusion
Derudover oplevede forsøgsdeltagerne også en en reduktion af de smerter, der er forbundet med sygdommen samt at de fik mere energi. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at coenzym Q10 er værd at anvende ved seglcelleanæmi.

Ref.
Thakur AS, et al. Hematological Parameters and RBC TBARS Level of Q10 Supplemented Tribal Sickle Cell Patients: A Hospital Based Study. Ind J Clin Biochem 2012. E-pub ahead of press.

Om Seglcelleanæmi
Seglcelleanæmi er en sygdom der nedarves fra forældrene på samme måde som blodtype, hårfarve, øjenfarve og andre fysiske træk.
Ved seglcelleanæmi er aminosyren glutaminsyre udskiftet ved aminosyren valin i de røde blodlegemer. Det får de normalt runde, røde blodlegemer til at blive seglformede ved iltmangel. Disse deforme blodlegemer kan have svært ved at passere kroppens mindste blodkar, kaldet kapillærerne, hvilket kan medføre iltmangel, ømhed, smerter og dårlig sårheling.