Sådan kan selen beskytte mod tungmetalforgiftning

selen
Kviksølv
stofskifte
Miljøgifte

 

Kviksølv findes vidt udbredt i naturen og miljøet. Det øger risikoen for hjerneskader, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, abnorm træthed og et hav af andre symptomer. Fostre er mest sårbare, da selv mindre kviksølv-mængder øger risikoen for lavere intelligens. Vi, og især gravide, skal derfor undgå de værste kviksølvkilder og ikke mindst sørge for at få nok selen, som beskytter kroppen på flere måder – blandt andet ved at neutralisere  skadevirkningen af kviksølv og andre tungmetaller.


Af Pernille Lund
Artiklen blev bragt i magasinet Sund-forskning og // mig // – vinteren 2015


Vi udsættes alle sammen for kviksølv, og førende danske forskere som miljø-medicinerne Philippe Grandjean og Lisbeth E. Knudsen kræver lavere grænseværdier og flere advarsler. Gennem luftforureningen kan kviksølvdampe spredes tusinder af kilometer, og tungmetallet kan opkoncentreres i alarmerende mængder op gennem fødekæden.

Kviksølv kan forårsage en lang række skader, hvor fostre er særlig sårbare på grund af hjernens udvikling. Dansk og engelsk forskning afslører, at kviksølv giver omkring 25 % af alle børn en øget risiko for permanente hjerneskader, der ikke behøver at være synlige, og som især forringer deres mentale evner. Forskerne fraråder især gravide at spise rovfisk som tun, som indeholder særligt høje mængder af kviksølv.

 

Kviksølvskader har store økonomiske og menneskelige omkostninger

Ifølge en EU-rapport koster kviksølvforgiftninger det danske samfund 750 millioner kroner årligt som følge af de omkostninger, der er forbundet med nedsat IQ. Derfor bør vi i langt højere grad begrænse påvirkningerne fra kviksølv – ikke alene af økonomiske årsager, men også af menneskelige og samfundsmæssige grunde. Man bør samtidig have mere fokus på at undgå andre kviksølvkilder end rovfisk og samtidig se nærmere på, hvordan selen beskytter mod det farlige tungmetal.

 

Kilder til kviksølv

  • Fisk, især rovfisk
  • Amalgamplomber
  • Spildevand fra tandklinikker
  • Vacciner (thimerosal)
  • Kulforbrænding
  • Udvinding af guld
  • Forbrændingsanlæg
  • Krematorier og kirkegårde
  • Elpærer
  • Termometre samt andet måleudstyr
  • Kornbejdser (nu forbudt)

 

Hvorfor er kviksølv så farligt?

Kviksølv hæmmer især de selenholdige og svovlholdige enzymer, som har et utal af livsvigtige funktioner i kroppen. Kviksølv medvirker desuden til dannelsen af frie radikaler, som kan forvolde stor skade på kredsløbet, hjernen, skjoldbruskkirtlen og andre væv.

 

Livsvigtige selenfunktioner hæmmes af kviksølv, især ved lav selenstatus

Selen er et sporstof, som indgår i alle cellers energiomsætning og som har særlig stor betydning for hjernen og nervesystemet. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod aggressive, vævsødelæggende frie radikaler.

Da kviksølv danner mange frie radikaler, og da kviksølv hæmmer selens evne til at indgå i de forskellige enzymer, kan kviksølvforgiftninger på flere måder skade hjernens udvikling, nervesystemet, skjoldbruskkirtlen, kredsløbet, immunforsvaret og mange andre funktioner, som netop kræver de enzymprocesser, hvori selen indgår. På den anden side kan selen også hæmme kviksølv, men det kræver relativt større mængder selen i forhold til kviksølv.


Typiske symptomer på kviksølvforgiftning (hvor andet er udelukket)

  • Lavere IQ (Især hvis moderen er forgiftet under graviditeten)
  • Abnorm træthed
  • Depressioner og angst
  • Hovedpine
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Muskel- og ledsmerter
  • Kredsløbsforstyrrelser
  • Ustabilt blodsukker
  • Allergier og astma
  • Hyppige infektioner og inflammationer
  • Metalsmag i munden og tandkødsbetændelse
  • Vægttab/vægtforøgelse


Jo mere kviksølv, jo mere selen for at undgå forgiftning

Selen indgår i omkring 25 forskellige seleno-proteiner med et utal af biologiske funktioner. Selenoproteinet selenid har en særlig evne til at binde kviksølv ved at danne kviksølvselenid, som ophæver kviksølvets skadelige virkning. Og det er jo godt. Men på den anden side kan selen ikke længere indgå i de andre selenoproteiner, når det først er bundet til kviksølv i kviksølvselenid. Med andre ord øger kviksølv behovet for selen, så selen både kan uskadeliggøre det farlige tungmetal, og der samtidig er nok selen til overs til de mange livsvigtige funktioner i kroppen.


Selen beskytter skjoldbruskkirtlen og andre væv mod frie radikaler

Kviksølv deponeres blandt andet i skjoldbruskkirtlen, og det kan både øge risikoen for lavt og forhøjet stofskifte. Det skyldes, at kviksølv hæmmer de selenoproteiner, som omdanner det passive T4 skjoldbruskkirtelhormon til det aktive T3 skjoldbruskirtelhormon.

Andre selenoproteiner virker som antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler fra kviksølv med

videre, men som beskrevet nedsættes denne evne, når kviksølv hæmmer selens funktioner.

I et referat fra en nordisk ekspertgruppes undersøgelse af tandlægers udsættelse for kviksølv fremgår det blandt andet, at personer med lav selenstatus er mere sårbare med hensyn til skjoldbruskkirtlens hormoner og påvirkning af nyrerne.


Selen modvirker akkumulering af kviksølv

Et amerikansk studie på mus afslører, at tilskud med selen kan forhindre akkumulering af kviksølv i nerveceller og mindske dys funktioner i nervesystem og muskler, som er nogle af de første tegn på forgiftning. Selentilskud bevirkede desuden, at musene fik bedre løbefærdigheder, da de blev ældre, og denne opdagelse kan have en vigtig klinisk betydning. Alt i alt konkluderede forskerne, at selen har en effekt i forebyggelsen af kviksølvforgiftning og er uden bivirkninger.


Hvor og hvordan får vi nok selen?

De bedste kilder til selen er fisk, skaldyr, indmad og især paranødder. Den danske jord er ret fattig på selen, og danskernes gennemsnitlige selenindtag er faldet inden for de sidste 50 år, hvor nogle får meget mindre end andre. Udviklingen er uheldig, da et lavt selenindtag øger sår barheden over for kviksølv, hvor fostre er særlig udsatte.

De officielle daglige anbefalinger for selenindtag er i Danmark sat op til 55 mikrogram. Men der er mange forskere, som anbefaler et dagligt indtag på 100-200 mikrogram. Anbefaling af højere doser selen – det vil sige mere end 100 mikrogram daglig – kan dog kun ske som lægemiddel, hvor SelenoPrecise er det eneste produkt, som er registreret i Danmark til forebyggelse og behandling af selenmangel. Der er samtidig dokumentation for, at   selenindholdet i denne selengær er stabilt, og at næsten 90 % bliver optaget i kroppen.