Skift afføringsmiddel ud med naturlige ingredienser

Afføringsmidler

 

Uendelig mange mennesker kommer ikke på toilettet hver dag. Der er ingen medicinske årsager, problemet kan derfor klares med naturens egen støtteterapi.

Af Marianne Palm

Funktionel forstoppelse betyder, at der ikke er nogen organisk årsag til forstoppelsen. Med andre ord: Det burde kunne fungere normalt, men gør det ikke. Det fik en række eksperter til at kigge på Lepicol med henblik på netop denne problemstilling, hvor 69 deltagere var udvalgt i henhold til Rome III-kriterierne. Et af kriterierne er mindre end tre afføringer om ugen.

Studiet var randomiseret, så der blev trukket lod blandt deltagerne om enten at lande i gruppen med de aktive stoffer eller i kontrolgruppen, der fik uvirksomme stoffer. Forsøget varede i fire uger, og lægerne vidste ikke, hvem der fik udleveret de aktive ingredienser.
Alle deltagere udfyldte hver dag et skema om antallet af afføringer, brug af afføringsmidler, bivirkninger og spørgsmål omkring forstoppelsessymptomer og livskvalitet.

Alle fuldførte

Alle deltagerne fuldførte forsøget. Lepicol-gruppen havde signifikant flere afføringer i løbet af uge 1 og 2 end placebogruppen.

Intensiteten af forstoppelsessymptomerne var signifikant reduceret i Lepicol-gruppen, og denne gruppe oplevede også mere tilfredsstillende livskvalitet sammenlignet med placebogruppen. Forstoppelsessymptomerne blev ligeledes signifikant reduceret i Lepicol-gruppen sammenlignet med placebogruppen.

Studiet viser, at Lepicol er en sikker og effektiv mulighed, der giver en lettelse til dem, der lider af forstoppelse.

Lepicol i din hverdag

Tarmvenlig smoothie:

Start din dag med en grøn smoothie, som dine tarme og dine tarmbakterier vil elske.

200 gram friske spinatblade eller andre grønne grøntsager. Hvis du fx ikke danner luft af rå grønkål eller broccoli, er de endnu bedre i din smoothie. Det kan være 100 gram frisk eller frossen grønkål og 3 friske broccolibuketter.

  • 1 dl frossen mango eller ananas
  • 10 mynteblade
  • 1 spsk. chiafrø
  • Saften af ½ citron
  • 4 dl vand
  • 1-2 måleskeer Lepicol

Blend alt på nær Lepicol. Smag evt. til med mere citronsaft og mynte. Tilsæt ekstra vand, hvis du ønsker en mere flydende smoothie. Til sidst røres Lepicol i med en ske. Drik smoothien med det samme. Hvis du lader smoothien stå mere end 10 minutter, vil den stivne lidt pga. Lepicols indhold af psyllium husk.

Lepicol indeholder loppefrøskaller, der virker smørende og emollierende på tarmvæggen. De beskytter og ernærer sårbare slimhinder. Fem stammer af mælkesyrebakterier sammen med den mad, de bedst kan lide, nemlig inulin fra cikorieroden, skaber alt i alt et bedre flow gennem de lange tarme uden at skabe afhængighed af afføringsmidler.