Tjekskema — Hvilke belastende faktorer er jeg udsat for?

Konstitutionelle faktorer

Nogle er født med en stærk konstitution og kan sjuske med deres livsførelse, uden at det påvirker deres helbred i synderlig grad. Andre er måske nødt til at tænke mere over deres spise-, drikke- og søvnvaner – bare for at få hverdagen til at fungere. Både hvad angår forebyggelse og behandling spiller den medfødte konstitution en stor rolle. Den medfødte konstitution er betinget af nedarvede gener, morens tilstand under graviditeten, fødselsforløbet og medfødte forgiftninger.

I dag satses der mere og mere på en afdækning af de genetiske faktorer. Allerede ved barnets fødsel kan en blodprøve fra navlestrengen afsløre, om et barn er disponeret for forskellige sygdomme. Det er velkendt, at et ellers harmløst fald fra en gynge kan fremprovokere epilepsi hos et barn, hvis der i familien er en genetisk disposition for sygdommen.

En nedarvet disposition for sukkersyge (diabetes 1) kan opstå efter en ellers banal infektion hos barnet, og mange andre ellers harmløse belastende faktorer kan trigge hvilende gener, som ellers aldrig ville skabe problemer. Fremover vil forskerne forhåbentlig opdage og kunne bevise, at det er summen af de belastende faktorer, som er med til at bestemme udvikling og provokation af vidt forskellige genetiske faktorer, lige fra udviklingen af allergier, klimakterieproblemer i en tidlig alder, til leddegigt, cancer, dissemineret sclerose og andre alvorlige sygdomme. Vi kan ikke ændre på de genetiske forhold, men vi kan måske ved hjælp af alle de biologiske metoder holde generne i skak, så de ikke udvikler sygdomme. Ud over at generne kan være afgørende for, hvilke sygdomme vi bliver udsat for, kan vi også være født i en familie, hvor der er et mønster af bestemte typer af sygdomme. I nogle familier er der tendens til kredsløbsproblemer, andre har konstante eller hyppige slimhindeproblemer, mens man i en tredje familie lider af gigt eller har kroniske hudproblemer.

Her er det ikke altid den genetiske arv, som spiller en afgørende rolle, men det faktum, at vi fra fødslen er udstyret med en række immunologiske tilstande, der kan påvirke os hele livet. Hvis det er tilfældet, kræver det en ekstra indsats at holde sig fri af sygdommene, og forebyggelse gennem sund levevis, målrettet mod det specifi kke problem, er påkrævet. Er vi født i en familie med mange kredsløbsproblemer, skal vi være ekstra opmærksomme på fedtstoffer, motion og indtagelse af antioxidanter.

En familie med tendens til bindevævssygdomme (gigt, hudproblemer m.m.) bør have ekstra fokus på afgiftning, mens familier med slimhindeproblemer skal gøre en ekstra indsats for at holde immunforsvaret i orden.

Vi kan godt hilse forskningen i genetik velkommen, så længe vi forstår, at den ikke er en domfældelse over vores fremtid, men et redskab til at fokusere på at reducere eller fjerne de belastende faktorer, som kan resultere i, at generne udvikler sig i negativ retning.

Mikrobiologiske faktorer

Under mikrobiologiske faktorer hører den negative effekt af skadelige bakterier, svampe, virus og toksiner, der forårsager infektioner, betændelser og forgiftninger. Den moderne levevis kan meget let forstyrre den naturlige mikrofl ora på hud og slimhinder. Visse arter, som før var undertrykte, kan brede sig og bane vej for dårlig fordøjelse og selvsmitte (autoinfektioner) som fx betændelser i hals, lunger, blære og ører.

Når mikrofloraen er ude af balance, kaldes det dysbiose. Det er en tilstand, som er karakteriseret ved svage slimhinder, og ved at vi bliver mere modtagelige for smitte udefra som fx influenza eller salmonella. Dysbioser på huden og ikke mindst på slimhinderne i mave-tarm-kanalen, luftvejene, urinvejene og underlivet er en væsentlig faktor ved udviklingen af mange akutte og kroniske sygdomme.

Kemiske faktorer

De kemiske faktorer kan inddeles i to grupper: mangeltilstande og forgiftninger:

Mangeltilstande

Underskud af vitaminer, mineraler, sporstoffer, umættede fedtsyrer, proteiner, enzymer og andre næringsstoffer kan være medvirkende årsag til en lang række akutte og kroniske sygdomme. Griber vi i en sygdomsfase tidligt ind over for manglerne, kan vi ofte vende sygdom til sundhed på ganske kort tid. Ved mere kroniske sygdomme kan der opstå større og større mangler på grund af problemer med at opretholde en sund fordøjelse, hvor næringsstofferne optages uden problemer.

Mangel på fx vitaminer og mineraler har ikke kun betydning for den aktuelle sygdom, men kan også skabe en forværret tilstand i hele kroppen, når det fi ne samspil mellem mavesæk, tyndtarm, lever og bugspytkirtel ikke længere kan sørge for, at vi med lethed kan optage den mad, vi spiser. Vi har tusindvis af enzymer, som sørger for, at alle kemiske processer i kroppen kan foregå korrekt.

Vitaminer og specielt mineraler indgår i opbygningen af enzymer og har derfor stor betydning for, at disse postbude sender besked til fx en celle om at åbne sig, så næringsstoffer kan trænge ind og kan fungere optimalt.

Forgiftninger

Forgiftninger kan være i form af miljøgifte fra sprøjtemidler, tungmetaller, benzin, stimulanser og medicin. Giftige stofskifteprodukter og toksiner, som dannes af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer, indgår også i denne kategori. Xenoøstrogener er en fællesbetegnelse for miljøgifte, der kan forstyrre hormonbalancen og frugtbarheden, og flere xenoøstrogener mistænkes for at kunne udvikle hormonelt betingede kræftformer. Xenoøstrogener ophobes især i fedtvævet, og koncentrationen kan forøges op til fl ere millioner gange op gennem fødekæden. Ingen kan undgå miljøgiftene, men som forbruger kan vi gøre en stor forskel ved at vælge økologiske produkter og læse varedeklarationer og derved foretage de bedst mulige valg. Nærmere oplysninger kan findes på https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe .  Danskernes forbrug af junkfood og junkdrikke er steget drastisk de sidste 30 år. Mange drikker sodavand hver dag og til næsten alle måltider, hvor det før i tiden kun var ved festlige lejligheder. For mange er det heller ikke nok at deles om en lille pose slik eller chips, men de sidder med hver deres megapose foran fjernsynet, når der skal hygges. Vi bruger meget lidt tid på at tilberede mad af gode råvarer og spiser i stedet halvfabrikata, hvor producenten har tilsat en lang række konserveringsmidler, smagsforstærkere eller farvestoffer for at få varen til at ligne vores bedstemors hjemmelavede retter. Junkfood og junkdrikke er alt det, du putter i munden, som kræver en masse energi af kroppen uden at bidrage med andet end forstyrrelser i fordøjelse, blodsukker og andre systemer.

Fysiske faktorer

Her er det især for lidt bevægelse og motion, for lidt frisk luft og for lidt søvn, der gør sig gældende. Også for lidt eller for meget sol og skader som knoglebrud, blødninger og forbrændinger kan være skadelige for kroppen. Forkerte stillinger eller spændinger kan nedsætte blodtilførslen og give lokale gener. Fejl og skævheder i rygsøjlen kan blokere for nerveimpulser og give mange forskellige symptomer.

Forbruget af smertestillende midler er støt stigende, fordi vi bruger os selv forkert, hvilket gør, at der opstår inflammationer i muskler eller led. Vi omgiver os med en lang række elektriske installationer, mobiltelefoner, computere og andre menneskeskabte mesterværker, som hjælper det moderne menneske til en lettere hverdag. Men noget tyder på, at de selv samme vidundere på en lang række områder kan forstyrre vores helbred. Det er velkendt, at børn med anlæg for epilepsi kan få fremkaldt et anfald, hvis de sidder for længe foran skærmen. Mange kan også berette om fysiske problemer, der opstår, hvis de bor for tæt på en højspændingsledning. Mange af disse fysiske faktorer er svære at undgå i en moderne vestlig verden. Derfor må vi gøre en ekstra indsats for at bevare og opretholde vores sundhedstilstand. Her kan en sund kost i hverdagen, eventuelt suppleret med de rette kosttilskud, være nødvendig for at forebygge skader, som opstår på grund af de mange fysiske påvirkninger, vi udsætter os selv for. Vi udsættes allesammen, i større eller mindre grad, for forskellige belastende faktorer.

Når deres påvirkninger overskrider kroppens reguleringsevne, kan der opstå forskellige gener eller sygdomme. Der er ofte tale om fl ere belastende faktorer, som forstærker hinanden, og ideen om én sygdom og én årsag holder sjældent. Sundhed forudsætter, at kroppen kan regulere de forskellige belastende faktorer og er i stand til at opretholde den indre biokemiske ligevægt.

Sygdom vil opstå, når kroppen ikke længere kan regulere belastningerne på normal vis. De forskellige symptomer er tegn på, at ligevægten er forstyrret det ene eller andet sted. Infl ammationer er en betændelsestilstand, hvor forskellige biokemiske reaktioner får vævet til at hæve, så det bliver ømt, med nedsat bevægelighed til følge. Infl ammationer kan opstå overalt i kroppen og skabe forskellige symptomer som fx muskelømhed, ledsmerter, irriterede slimhinder eller stor træthed. Inflammationer kan være til stede, uden at lægen kan konstatere en egentlig sygdom, og mange tyr til smertestillende tabletter for at holde dagligdagen ud.