Kulde, varme og åndedrættet
Bliv meget klogere gennem ypperlig dansk forskning.
Susanna Søberg har gennem sin forskning i ”det brune fedt” fundet en simpel formel til at forlænge livet ved at påvirke alle celler.
Af Marianne Palm
At få støtte og håndtering af det brune fedt handler ikke kun om vægttab og stress. Det handler i høj grad om, hvordan kroppen på celleniveau håndterer de mange belastninger, en moderne krop bliver udsat for.
Fælles for mange af de kroniske problemstillinger er inflammationer, som kan påvirke alle typer af væv og organer og dermed skabe et væld af sygdomme, og rigtig mange danskere valfarter til centre, til svømmehaller med saunaer og isbade eller hopper ganske simpelt i havet for at opnå de mange positive muligheder, kulde-varme-terapi kan give os.
Forskningen, som bl.a. Susanna Søberg står bag, fortæller, hvordan vi kan tage metoden til os og være meget præcise i vores kulde-varme-terapi, så vi opnår de bedste resultater.
Fra sygeplejerske til ph.d i metabolisme
Susanna var oprindelig sygeplejerske på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet og mødte et utal af mennesker med svære sygdomme, mange amputationer og undrede sig over, om der dog ikke fandtes nogle muligheder, før det endte så galt. Derfor gik hun videre med sin nysgerrighed og undren og tog en uddannelse på Københavns Universitet i forebyggende medicin. Her opdagede hun, hvad kulde- og varmeterapi kunne gøre. Det førte til den videre forskning, om hvordan en simpel metode kunne føre til både forebyggelse og behandling af inflammationer og sygdomme på celleniveau.
Den undren førte til et længere forskningsforløb, en ph.d. og et videnskabeligt funderet, helt firkantet svar på, hvordan de fleste mennesker kan få et længere liv med mindre stress og færre både akutte og kroniske sygdomme.
Studierne viser, at kulde-varme-terapi kan skabe forbedringer og forebyggelse af:
Inflammationer i alle typer væv: muskler, sener, led, bindevæv og kredsløb.
Nedsætte blodtrykket, modvirke overvægt, type 2-diabetes og måske også mange af de sygdomme, der kan ramme hjernen, fx Alzheimers, andre demensformer samt depression, som jo kan optræde i alle aldre.
I virkeligheden hænger mange af ovenstående symptomer sammen med de forhold, vi byder vores celler, cellevægge og ikke mindst, hvordan vi støtter – eller ikke støtter – vores celler og dermed vores organer i at kunne håndtere de mange belastende faktorer, kroppen konstant skal forholde sig til. Er der få men meget tydelige og kortvarige belastninger, også kaldet hormese, styrker vi kroppen. Giver vi cellerne de allerværste odds, bliver det til kroniske sygdomme.
Bliv ven med hormese
Et mindre studie blev skelsættende for Susannas søgen efter nogle muligheder. En lille skare af forsøgspersoner havde alle sovet i kun 19 grader hver dag i en måned, og det var nok til, at der var sket en øgning af det brune fedt, som er så vitalt for de fleste problemer med insulinresistens og kroniske inflammationer. Det pirrede Susannas nysgerrighed: Hvad ville der ske, hvis man kombinerer endnu mere kulde med varme? Kunne det trigge hormesen, så kroppen ligesom vågner og tager sig af de mikrostressende faktorer, som opstår, når vi pirrer kroppen med ekstra arbejde, som man også ser ved motion?
Fænomenet kaldes for mikrostress: Kroppen gør sig simpelthen stærkere til næste gang, den bliver udsat for noget lignende.
Det brune fedt er i modsætning til det hvide fedt et glimrende fedtdepot for kroppen, fordi det er med til at øge kroppens stofskifte. Der opstår med andre ord en bedre udveksling af fx sukker og flydende fedtstoffer (triglycerider) i blodet, og i det hele taget hjælper det på den såkaldte insulinresistens, hvor kroppens celler alle vide vegne holder op med at reagere sundt på de kulhydrater, der kommer forbi. Det skaber et væld af ubalancer, fx med cellevæggene, der kan opstå forskellige typer af signalstofproblemer i immunforsvar, nervesystem og hormonsystem
Alt i alt er grundlaget for især kroniske problemstillinger, fx overvægt, diabetes 2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt en hel flok hormonelle problemer blevet skabt.
Mange af disse problemer kaldes under ét for metabolisk syndrom, og i dag ved man, at det er dette fænomen, der ligger bag de fleste aldersbetingede sygdomme.
Det brune fedt kan vokse, og aktiverer vi det, bruger det fedt og sukker fra blodbanen.
Control-alt-delete i kuldeterapi
De to minutter i koldt vand er som at slukke for alt andet end at mærke kulden. Det nulstiller hjernefilerne for en stund, og der bliver plads til et væld af lykkegivende og smertestillende signalstoffer i hjernen.
Også varme er en mikrostressor. Studier viser, at vi øger cellernes levetid, sænker inflammationen i kroppen og aktiverer det brune fedt. Det styrker både evnen til kalorieforbrænding, og det ser ud til, at det infrarøde lys har samme effekt.
Forskningen viser, at det netop er kombinationen af kulde og varme, som giver de bedste resultater.
Formel 1:
11 minutters koldt vand og 57 minutters sauna om ugen
Gerne fordelt over to til tre gange om ugen. Afslut med kulden, så kroppen bliver tvunget til at varme op naturligt.Overdriv ikke med at gøre det hver dag året rundt.
Formel 2:
Åndedrættet er en væsentlig del af kulde-varme-terapien
Træk vejret gennem næsen, så du kan kontrollere dit åndedræt, det styrer dine stresshormoner, og det kolde vand giver en eminent mulighed for netop at træne vejrtrækningen, så vi også kan bruge det på metoden i vores hverdag.
I Thermalist Uddannelsen har Susanna komprimeret 10 års viden og erfaring til verdens første forskningsbaserede uddannelse inden for varme-kulde-terapi. Uddannelsen og certificeringen henvender sig til psykoterapeuter, psykologer, komplementære behandlere, fitnessinstruktører, spa/wellness-personale og andre, der i forvejen arbejder med mennesker.
Man kvalificeres til at udføre sundhedsfremmende kulde- og varmeterapi kombineret med åndedrættet. Det hele foregår på et letforståeligt sprog, selvom det er kompleks viden, som foregår på engelsk. Du kan tage uddannelsen online og i dit eget tempo.
Du kan opnå 10 pct. rabat på uddannelsen gennem sund-forskning, hvis du henvender dig til Soeberginstituttet med koden “SUNDFORSK”.
Den første uddannelse, hvor alt er underbygget af forskning
Lær at blive specifik i din rådgivning til forskellige problemstillinger
Uddannelsen er opbygget i tre moduler
Første modul handler om den basale viden om kulde, varme og åndedrættet.
Andet modul giver dig de vigtigste guider til at bruge uddannelsen til familien og dig selv.
Tredje modul certificerer dig til thermalist-instruktør, hvor du møder Susanna online og får mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål, og derefter får du adgang til verdens første og største community i verden, hvor man oplever fortløbende opbakning. I uddannelsen er der + 40 guides og programmer til at guide dine kunder og klienter og herefter fortløbende online-LIVE- undervisning/Q&A med Susanna.
Du bliver certificeret og får retten til at kalde dig den beskyttede titel Thermalist® Instructor – og mulighed for at tilkøbe licens til at markedsføre dig med Thermalist®.
Kontakt:
contact@soeberginstitute.com, mobilnummer: 51 25 85 25
Læs mere her: www.soeberginstitute.com
Vi åbner for en flig af viden her i sund-forskning både her og i de kommende numre af sund-forskning. Hold også øje med www.sund-forskning.dk