Flere og flere får astma og allergi. Det viser de tørre tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – forår 2014
I Sundhedssygelighedsundersøgelsen fra 2010 konstaterede man, at 972.000 danskere havde allergi. Tendensen er stigende, og siden 2000 er antallet af danskere med allergi steget fra 14,2% til 21,9%. Heldigvis har vi flere behandlingsmuligheder. Lægerne anvender binyrebarkhormon og antihistaminer samt hyposensibilisering*. Komplementære behandlere tyr til nåle, kostråd, urter, mineraler, frekvenser, farver, lys, akupressur og meget mere. Lægerne hjælper patienterne med at forebygge og hæmme symptomerne, men fjerner ikke årsagen. Langvarig brug og store doser af binyrebarkhormonet kan desuden have en del bivirkninger. Måske derfor vokser antallet af alternative behandlingsmetoder. Men er de komplementære behandlere dygtige nok til at diagnosticere korrekt?
* Hyposensibilisering også kaldet immunterapi eller allergivaccination består i langsomt at vænne kroppen til ganske små mængder af det stof, personen er allergisk overfor.
Når immunforsvaret overreagerer
Læger og alternative behandlere er enige om, at allergi er en overfølsomhedsreaktion på et givent stof, som kroppen udsættes for. Det, der sker, er en overreaktion i immunsystemet i kroppen over for stoffer, som ellers normalt er uskadelige. Allergisk reaktion optræder oftest, som det man kalder en “straks allergi”. Den allergiske reaktion optræder på få sekunder eller minutter og viser sig som allergisymptomer i øjne, næse, hals, lunger, fordøjelsessystem, kredsløb og hud. Symptomerne udløses pga. stoffet histamin. Blandt andet derfor behandler læger med antihistaminer, som modvirker effekten af histamin på kroppens celler. Af bivirkninger kan nævnes døsighed og mundtørhed. Udover antihistamin behandler man medicinsk astma og allergi med binyrebarkhormoner.
* Anti-histamin modvirker histaminens ubehagelige allergisymptomer
Patienterne frygter behandlingen med binyrebarkhormoner
Binyrebarkhormon, også kaldet kortison, findes i de øjendråber, cremer og næsesprays, som lægen udskriver, og det er stadig det mest dokumenterede effektfulde middel til behandling af allergiske reaktioner. Men mange patienter frygter ofte behandlingen med binyrebarkhormoner, da behandlingen som ved al anden medicin kan være forbundet med bivirkninger. Mange er bange for, at binyrebarkhormon vil medføre alvorlige bivirkninger som knogleskader, sukkersyge, måneansigt eller pergamentagtig hud. Men lægevidenskaben maner til fornuft og fortæller, at de bivirkninger kun kan opstå, hvis patienten får større mængder binyrebarkhormon og vel at mærke over længere tid. Det er også vigtigt at huske på, at behandling med binyrebarkhormon i mange situationer er livsnødvendig for enten at forbygge eller behandle akutte forværringer ved alvorlig sygdom.
Se liste over bivirkningerne ved binyrebarkhormoner på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside – https://laegemiddelstyrelsen.dk/
