Vindueskiggersyndrom – når det gør ondt at gå en tur

 

”Jeg kan knap gå 50 meter før det gør ondt”.

”Jeg har måttet opgive at gå ud og købe ind, jeg må køre alle steder hen”.

”Jeg kan da heldigvis stadig danse – ellers ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre”.

”Nu gør det også ondt om natten, jeg må sove siddende i en stol – og vågner og skal op at gå flere gange”.

 

Af Katrine Flindt
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april 2017

 

Der kan være mange årsager til smerter i benene, når man går. Én af dem er åreforkalkning i pulsårerne (arterierne) i kroppen.

Ved åreforkalkning forsnævres både de store arterier og de små arterioler, og resultatet er, at blodet har sværere ved at komme ud til musklerne og kroppens organer. Det kan være fuldstændig uden symptomer – og er så udbredt, at man nærmest anser det for at være en normal aldersforandring i kroppen. Generne fra det kommer først, når blodkarrene er lukket så meget til, at musklen eller organet lider, og man får iltmangel og dermed nedsat funktion.

Ved åreforkalkning i hjertet kan man få hjertekrampe (angina pectoris) ved belastning som en cykeltur eller at gå på trapper. Et andet symptom er åndenød, når man går i hurtigt tempo.

Ved åreforkalkning i bækkenet og benene kan man få smerter i benene, når man går, typisk i starten når man har gået et længere stræk eller går op ad bakke – men ved forværring kan smerterne komme efter måske 100-200 meters gang, og er det rigtig slemt, kan der være smerter om natten eller i hvile.

 

Risikofaktorer for åreforkalkning

Rygning
Når man ryger, dannes der kulilte, CO, der bindes til hæmoglobinen i blodet og ”skubber” ilten, O2, væk. Det betyder, at der er mere ”fri ilt” i kroppen, der kan reagere og være med til at danne frie radikaler, som kan starte en skadelig kædereaktion. Denne kædereaktion kan igangsættes, hvis der er frit jern eller kobber til stede og bremses først, når den enten møder en antioxidant som fx vitamin C eller vitamin E eller et enzym som ubiquinon eller glutathion, der kan standse reaktionen.

 

Sukkersyge
Når blodsukkeret er for højt, og der skal tilføres meget insulin, virker det inflammatorisk i kroppen. Det betyder, at der dannes frie radikaler, som igen skal bremses af antioxidanter. Ved for højt blodsukker sker der samtidig en kedelig reaktion, hvor kroppens proteiner ”karamelliseres” af det frie sukker – sukkeret sætter sig på proteinet, og der dannes ”AGES” (advanced glycation end-products), som ikke kan fjernes igen.

 

Tungmetaller
Tungmetaller som bly og cadmium øger risikoen for åreforkalkning betydeligt.

 

Jern
Vi er vant til at tænke på jern som noget godt. Et stof, vi skal bruge i vores muskler og til at danne hæmoglobin i vores blod. Men for meget jern laver problemer. Frit jern i kroppen kan igangsætte (katalysere) iltningsreaktioner, der for eksempel kan medvirke til åreforkalkning. Hos både kvinder og mænd stiger jerndepotet (ferritin) ofte med alderen – bliver det for højt, kalder man det hæmokromatose, som for eksempel kan behandles med åreladning.

Disse jernlagre er grunden til, at nogle multivitaminer er uden jern – man ønsker ikke at tilføre noget, der ikke mangler. Man mener, det er en af grundene til, at kvinder før overgangsalderen sjældent får blodpropper i hjertet – når kvinden menstruerer får hun en ”naturlig åreladning”, mister blod og nedsætter dermed sit jerndepot.

 

Stress
Ved stress går kroppen i panik. Den bliver sur. Der smides magnesium ud – både i tarmen og gennem huden, og det kommer til at mangle i musklerne. Både i hjertets muskler, hvor risikoen for uregelmæssig hjerterytme øges, og i blodkarrene, hvor magnesium normalt skal hjælpe blodkarrene til at slappe af og blodtrykket til at falde.

Stress får hjertet til at pumpe hurtigere og blodkarrene til at trække sig sammen. Kronisk stress gør, at kroppen ikke får tid til afslapning og fordøjelse og oprydning og genopbygning – og alt dette øger risikoen for åreforkalkning.

Afslapning til gengæld giver ro til fordøjelse, optagelse af næringsstoffer, reparation og genopbygning.

 

Kost uden grøntsager
Traditionel dansk kost kunne i mange år bestå af havregryn med mælk, rugbrød med pålæg og frikadeller med sovs og kartofler. Det giver ikke mange antioxidanter. Var man heldig, var der rosiner på havregrynene, persille på kartoflerne og sild på brødet. Heldigvis husker vi oftere at spise grøntsager nu – og det betyder noget. Vi har brug for plantenæringsstofferne til at ”provokere” vores cellers mitokondrier til at danne energi, vitaminerne som antioxidanter og mineralerne som byggesten og co-enzymer i cellerne.

 

En behandling for åreforkalkning, der kan synes mirakuløs

Patienten kom ind i klinikken december 2016.

• Ca. 60 årig mand.
• Blodprop i hjertet for 25 år siden.
• Opereret for udtalt åreforkalkning i den ene halspulsåre. Den anden halspulsåre er næsten tillukket.
• Tiltagende smerter i begge lægge ved gang – gangdistance maks. 50 meter, før han måtte stoppe.
• Ingen sukkersyge.
• Ophørt med at ryge for ca. 10 år siden.
• Påvirket nyrefunktion med forhøjet creatinin.
• Højt blodtryk, under behandling.

 

Patienten valgte efter konsultation og undersøgelse at starte behandling med EDTA-chelationsbehandling. Vi måtte dog følge hans nyrefunktion tæt og tilpasse EDTA-dosis til den lavere funktion af nyren.

Han har på nuværende tidspunkt (marts 2017) fået ca. 10 behandlinger – og har det mærkbart bedre. Han har fået varmen i fødderne tilbage. Han kan nu gå mindst 500 meter uden smerter i benene. Hans blodtryk er blevet mindre forhøjet. Og meget, meget vigtigt: Hans nyretal er forbedret, så vi nu ikke længere behøver at tage nye tal for hver behandling.

Vi er fortsat tidligt i dette forløb – men jeg håber, man kan forstå, at denne behandling virker meget overbevisende på os, der har den i hænderne til daglig.

 

Den kombinerede behandling af åreforkalkning
Når vi giver EDTA-behandling mod åreforkalkning, står EDTA på ingen måde alene. EDTA trækker tungmetaller som bly og cadmium ud af kroppen – men også mineraler som calcium og magnesium, selen og zink. Det er derfor vigtigt før og efter hver behandling at sørge for, at kroppens depoter med de gavnlige mineraler fyldes op. EDTA trækker også metaller som jern og kobber ud af kroppen – metaller, der i rette mængde er nødvendige og gavnlige for kroppen, men som i for store mængder laver problemer.

EDTA-behandling skal derfor kombineres med kosttilskud af gavnlige mineraler – ofte uden kobber og jern samt et godt vitamintilskud med antioxidanter, så yderligere dannelse af frie radikaler hæmmes. De fleste skal desuden have fiskeolie med EPA og DHA. Samtidig er det vigtigt at hæmme yderligere dannelse af åreforkalkning.

 

Vi opfordrer derfor altid til:

• Rygeophør
• Mere plantebaseret kost, ernæringsbehandling af overvægt og sukkersyge
• Daglig motion – helst en hel times rolig gang
• Stressreduktion

 

Smerter på grund af åreforkalkning, et studie fra USA, et nyt er på vej

TACT-studiet:
I 2012 og 2013 blev resultaterne fra et stort amerikansk studie offentliggjort. Over 1.700 patienter blev i et lodtrækningsstudie behandlet med EDTA eller placebo. TACT-studiet viste, at EDTA-behandling sammenlignet med placebo giver nedsat risiko for gentagne blodpropper eller død hos patienter med tidligere blodprop i hjertet. Denne virkning holder op til fem år efter, at man har fået behandlingen. Desuden viste studiet, at diabetespatienter får meget nedsat risiko (ca. 40 %) for gentagne blodpropper og død, ligeledes i op til fem år efter, at de havde fået 40 behandlinger med EDTA.

For alle patienter gjaldt det, at EDTA-behandling alene havde en vis effekt – men den fulde effekt så man først, når der samtidig blev givet et kraftigt vitamin-mineraltilskud. Man er nu i gang med at lave et TACT 2-studie for at underbygge resultaterne fra det første studie.