Euphrasia officinalis
Dansk navn: Lægeøjentrøst
Engelsk navn: Eyebright
Tysk navn: Augentrost
Familie: Scrophulariaceae
Droge: Urten i blomst
Beskrivelse
Planten er opret, 5‑40 cm høj med korte, nedadvendte hår på stænglen. Bladene er små, ægformede med 3‑5 takker på hver side. Kronen er hvid eller lilla med mørkere striber og en gul plet på underlæben, som er tre-lappet med kløvede lapper. Vokser på enge og tørre skrænter, skovsletter, i heder og klitter (kalkholdig jord).