Berberis arter
Arter: Berberis vulgaris, Berberis aristata
Danske navne: Almindelig Berberis, Indisk Berberis
Indisk navn: Daruharidra
Engelske navne: Barberry, Indian Barberry
Familie: Berberidaceae
Droge: Rod, bark
Beskrivelse
Berberis vulgaris er en løvfældende busk op til 3 meter, med ovale, matgrønne blade, klaser af gule blomster og røde bær, der sidder på tornede, furede grene. Den indiske Berberis (Berberis aristata) indeholder større mængder berberin end andre Berberis arter.
Aktive indholdsstoffer
Barken og rødderne indeholder berberin, oxyacanthin- og chelidonin-syre. (1)
Egenskaber
Blodrensende, mildt afførende, virker generelt styrkende på leveren og fordøjelsessystemet, forbedrer optagelsen af næringsstoffer, slimhindestyrkende. Berberin er galdedrivende, desinficerende, beroligende og krampeløsnende. (2)
Indikationer
- Hudsygdomme: Hudsygdomme, specielt eksem og psoriasis, filipenser, furunculosis (bylder) og nældefeber.
- Mavetarmkanalen: Mavetarmkatar, og langsigtet behandling af leddegigt, urinsyregigt og podagra (ved at udskille affaldsstoffer). Hjælper leveren, galdeblæren og mavetarmkanalen med at udskille affaldsstoffer. Galdeblærebetændelse, galdesten, gulsot. (1)
- Slimhinder: Høfeber, kronisk bihulebetændelse, mellemørekatar, overproduktion af slim i næse‑ og mundhule.
- Malaria: Anvendes i Indien i behandlingen af malaria (nedsætter feber og virker forebyggende). (1)
Kontraindikationer
Bør ikke anvendes i de første tre måneder af svangerskab. (1)
Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.
Toksicitet
Berberis arter er giftige ved overdosering. Kan irritere hud og slimhinder og forårsage kvalme og opkastninger.
Dosering
Berberis aristata Tørret droge: 1‑2 g tre gange daglig. (1) Ekstrakt (1:1) i 45%: 15‑30 ml ugentlig. (3)
Kombinationsforslag
Kan blandes med Arctium lappa, Smilax medica, Rumex crispus, Echinacea arter, Trifolium pratense (blodrensende), Iris versicolor (lymfestimulerende), Euphrasia officinalis og Plantago arter (slimhindestyrkende).
Referencer
1. British Herbal Medicine Associations Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks BHMA,(1983) s. 39 2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 119 3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet
Hej. Det er rigtig fint med en sådan artikel. Men for at kunne omsætte det til noget brugbart og vedkomne, ville det være godt med noget mere praktisk information. 1.2 g tørret droge 3 gange om dagen er godt at vide. Men kan jeg købe det som kosttilskud? Kan jeg få berberin ved at drikke berberis te? Hvis jeg kan, hvor meget berberis skal jeg så brygge te på om dagen, og hvordan brygger jeg den så jeg får optimal mængde Berberin? Kan jeg selv lave berberin kosttilskud ved at findele berberis te (bark og rødder) og putte det i… Læs mere
Hej.
Hvad med homøopatisk berberin ifht ren urt og te?
Jeg kan se det er det der sælges i dk.