Nikkel
Nikkel (Ni) har betydning for RNA og DNA. Forstærker virkningen af insulin.
Nikkel (Ni) har betydning for RNA og DNA. Forstærker virkningen af insulin.
Mangan (Mn) regulerer blodsukkeret sammen med krom. Betydning for vækst af knogler. Beskytter tænderne. Antioxidant virkning. Er med til at sikre fertilitet. Fremmer den neuro-muskulære funktion.
Magnesium (Mg) medvirker ved knogleopbygning. Sikrer stabil funktion af hjerte og kredsløb. Virker beroligende sammen med kalk. Magnesium aktiverer østrogen. Er med til at regulere blodtrykket. DAMP (ADHD) børn mangler magnesium.
Krom (Cr) stabiliserer blodsukkeret i samarbejde med mangan. Aktiverer insulin. Nødvendig for fostervækst. Forebygger åreforkalkning. Beskytter øjnene.
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Kalk (Kalcium, Ca) er afgørende for knoglernes og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk, sammen med magnesium og D-vitamin. Vigtigt for musklernes funktion. Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Kalium (K) regulerer væskebalance i samarbejde med natrium. Sikrer normal muskler og nervefunktion. Nedbringer syreoverskud. Regulerer hjerterytmen.
Bor (B) medvirker i opbygning og vedligeholdelse af knogler.
Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler.
Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes primært indeni cellerne i modsætning til kalk (calcium) , som findes uden for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 % i knoglerne, 20 % i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv. Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.