Nutty kanel-æblekage

shutterstock_142349776

Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk, April 2012

Æblesæson? Findes der noget bedre end et lunt stykke æblekage? Her får du en udgave uden sukkerchok, men med masser af smag fra en stribe gode krydderier.

Det skal du bruge:

250 g dadler

2 dl vand

100 g kokosolie

200 g hasselnødder

150 g fuldkornsrismel

1 tsk. allehånde

1 tsk. bagepulver

1 tsk. nellikepulver

1 tsk. kardemommepulver

2 tsk. kanelpulver

1 tsk. vaniljepulver

2,5 dl rismælk

3 æg

2-3 æbler

Sådan gør du:

Kom dadler og vand i en gryde, og kogløs i 5-10 minutter. Kom så kokosolie i, og kog dadlerne møre. I ventetiden – tænd ovnen på 175 grader og bland alle de tørre ingredienser: rismel, allehånde, bagepulver, nellikepulver, kardemommepulver, kanelpulver og vaniljepulver.

Så er det op i foodprocessoren med dadler og hasselnødder. Kør. Når massen er nogenlunde ensartet, er det tid til skiftevis at komme rismælk og de tørre ingredienser i massen. Så er det i med æggene. Gerne et af gangen. Vupti – kagedejen er færdig!

Op i en kageform. Skær æbler i skiver (ikke alt for tyndt) og læg dem tæt oven på kagedejen, gerne i selskab med en håndfuld hasselnødder. Drys med lidt kanel og vaniljepulver.

Bag i 50-60 minutter ved 175 grader.

TIP :

Spises som den er, eller serveres med flødeskum, sojayoghurt eller hvad du nu tåler eller har lyst til.