Dansk navn: Filtet Kongelys
Engelsk navn: Mullein
Tysk navn: Konigskerze
Familie: Scrophulariaceae
Droge: Blomster, blade
Beskrivelse
Op til 2 m høj toårig plante. Vildtvoksende i Europa i stenet jord. Stængel og blade er beklædt med en hvidgul uldagtig filt. Det engelske navn Mullein kommer af det latinske ord, mollis, der betyder blød, hvilket hen tyder til de store, bløde blade. Gule blomster.
Aktive indholdsstoffer
Planteslim, saponiner, æteriske olier, glykosider (bl.a. aucubin), flavonoider (bl.a. hesperidin og verbascosid), bitterstof.(1)
Egenskaber
Slimdrivende, slimhæmmende, lindrende, helende, beroligende (luftvejene), mildt vanddrivende, inflammationshæmmende.(1,2)
Indikationer
- Indvortes
Verbascum thapsus styrker slimhinderne, reducerer inflammation, fremmer udskillelsen af slim og hæmmer overproduktionen af slim. Forkølelse, bronkitis med hård hoste og smerte(2), lungehindebetændelse og andre luftvejsinflammationer med tør og hård hoste, astma og høfeber.(1) - Udvortes
Verbascum thapsus‑olie eller ekstrakt, blandet med olivenolie, lindrer og heler inflammation, og anvendes i behandlingen af ørepine.(3)
Kontraindikationer
Ingen kendte.
Bivirkninger
Overdosering kan forårsage opkastning.
Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.
Dosering
Tørret droge: 4-8 g tre gange daglig.(2) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 30‑60 ml ugentlig.(4) Tinktur (1:5) i 45% alkohol: 30-100 ugentlig.
Kombinationsforslag
Verbascum thapsus blandes med Euphorbia hirta, Glycyrrhiza glabra, Grindelia camporum, Inula helenium og Zingiber officinalis i behandlingen af kronisk bronkitis, astma, tør irritabel hoste, kighoste og kronisk luftvejskatar.
Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 57-58 2. British Herbal Medicine Associations Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 226-227 3. Zylstra, H., One Year Course Notes 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet