Krydderier er ikke bare smag

 

 

Bragt i sund pause en del af magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

Krydderier kan meget andet end at give din mad en fantastisk smag. Mange af dem er fyldt med antioxidanter og andre sunde stoffer, som kan forebygge sygdomme og påvirke dit helbred i positiv retning.

Fælles for krydderierne, især her i Danmark, er, at vi måske ikke spiser dem i skefulde hver dag, men måske højst en knivspids af nogle få udvalgte, og derfor kan det virke som en overdrivelse at tale om en høj næringsmæssig værdi her i det kolde nord. Men bruger du mange forskellige krydderier og hele året rundt, er der alligevel værdi at hente: De smager godt, de kan fremme fordøjelsen og dermed hjælpe til at nedbryde og optage den mad, de er drysset henover, og så indeholder de, hvis man spiser nok af dem, en række sundhedsfremmende egenskaber.

 

Basilikum: Antiinflammatorisk, antioxidantisk, blodsukkerstabiliserende.

Bukkehornsfrø: Kolesterolsænkende, blodsukkerstabiliserende, god ved problemer i  mavetarmkanalen.

Chili: Chili indeholder capsaicin, som siges at kunne forbedre blodcirkulationen, desinficerende, stimulerer kredsløbet og regulerer kolesterolet.

Dild: Antioxidantisk, højt indhold af kalk, som bl.a. styrker knogler og tænder.

Eukalyptus: God ved luftvejsproblemer, slimløsende, desinficerende, betændelseshæmmende.

Fennikel: Fordøjelsesfremmende, vanddrivende, slimløsende, muskelafslappende.

Gurkemeje: Antioxidantisk, smertestillende, inflammationshæmmende. Optages bedre sammen med sort peber.

Ingefær: Styrker fordøjelsen, er smertestillende, kvalmestillende, varmende, desinficerende, stimulerer kredsløbet.

Kanel: Stabiliserer blodsukkeret, er bakteriedræbende og svampehæmmende.

Kardemomme: God ved oppustethed, er fordøjelsesfremmende, hjælper mod dårlig ånde.

Karse: Fordøjelsesfremmende, et bitterstof, en kilde til gode næringsstoffer.

Koriander: Fordøjelsesfremmende, mildt beroligende, appetitstimulerende.

Mynte: Fordøjelsesfremmende, hjælper bl.a. mod oppustethed, antioxidantisk, god ved forkølelser og hovedpine.

Oregano: Fordøjelsesfremmende, antibakteriel, antioxidantisk.

Peber: Øger kroppens evne til at optage næringsstoffer.

Persille: Giver frisk ånde, er en antioxidant, vanddrivende.

Rosmarin: Styrker hukommelsen, en af naturens mest effektive antioxidanter.

Salvie: Betændelseshæmmende, god ved overgangsalder og menstruationssmerter.

Sennepsfrø: Fordøjelsesfremmende, slimløsende, antibakteriel, appetitstimulerende.

Sortkommen: Antioxidantisk, fordøjelsesfremmende, antibakteriel, immunstimulerende.

Spidskommen: Beroligende, fordøjelsesfremmende, styrker leverens afgiftning.

Timian: Desinficerende, god ved hoste, antibakteriel, svampehæmmende.

 

Kilde: Sundhedshåndbogen, køb den hos din boghandel eller lån den på biblioteket

 

One thought on “Krydderier er ikke bare smag

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *