Smertebehandling

Smerte

 

Kineserne har vidst det i 5000 år: Visse akupunkturpunkter hjælper mod smerter. I dag er den gamle lærdom blevet kombineret med højteknologisk viden og pennen Tao til hjemmebehandling giver helt nye muligheder for at gøre noget selv.

Sådan virker Tao

Formålet med at behandle sig selv med Tao er at lindre smerte på en naturlig måde. Pennen udløser kroppens naturlige smertehæmmere: Endorfiner fra hjernen samt dynorfiner og enkefaliner fra rygmarven. På den måde opnås en smertelindring, som indtræder 10-20 minutter efter behandlingen.

Årsagen til smerten er der måske stadig, og virkningen af behandlingen klinger af efter nogle timer – men hvis du stadig har ondt, kan du behandle igen.

Der er ikke nogen fare for at overbehandle sig selv med Tao.

Du kan også behandle flere gange efter hinanden, hvis ikke smertelindringen er god nok i første forsøg.

Klinisk test

I sommeren 2002 blev effekten af Tao på patienter med spændingshovedpine undersøgt på Aalborg Universitets Institut for Sundhedsteknologi, på SMI, Center for Sensory-Motor Interaction.

Centeret er international førende indenfor forskning i smerte. Patienterne blev rekrutteret via annoncering i lokale aviser. Til det dobbeltblinde forsøg blev der specialfremstillet 10 placebo-Tao, der kunne søge og finde de aktive punkter, men som ikke gav nogen pulser.

Konkusionen på forsøget var, at behandlingen havde en signifikant effekt på smertevarigheden og intensiteten af smerten i den periode hvor apparatet blev anvendt, men at brugen ikke forebygger hovedpine eller nedsætter medicinforbruget generelt efter at behandlingen er ophørt. Hele forsøget er offentliggjort på nedenstående hjemmeside.

Andre forsøg

Tao har også vist sig effektiv ved skuldersmerter, bihulebetændelse, forstoppelse og kvalme. Tao kan kun købes via internettet. Du kan læse meget mere på http://www.mibitech.com


Redaktørens kommentar

Det er en meget sober hjemmeside, fordi de ikke påstår, at Tao kan alt. Det er nøje specificeret, hvornår du bør gå til læge, og til hvilke typer smerter, den er anvendelig. De skal også have rosende ord med på vejen for deres research, hvor der bliver forsket i dens muligheder. Og det er herligt at se, at det er danske læger, som bidrager…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *