Den fine rødkløver til kvinder i overgangsalderen. Endelig dansk forskning!
Hver sommer falder rødkløverens bløde røde farve i øjnene på danske marker og enge. Rødkløveren har en særlig placering i den danske plantefauna og blev i 1936 udråbt til Danmarks nationalblomst.
Af Marianne Palm.
Artiklen er udgivet i magasinet sund-forskning.dk – forår 2013
Den lille lidt undseelige plante har gennem århundreder været en af landbrugets vigtigste planter, blandt andet på grund af dens rige indhold af proteiner. Og det var derfor helt naturligt, at god gedigen dansk forskning nu har påvist, at rødkløver ikke kun er en vigtig afgrøde for vores dyr, men også et væsentligt supplement til kvinder i overgangsalderen på grund af sit høje indhold af naturlige planteøstrogener.
En kombination af de bedste droger
Den økologiske ekstrakt består af saft fra rødkløver, som er tilsat pebermynte, citronmelisse, salvie og mælkebøtte. Nogle af ur- terne fremmer nervesystemets funktioner, andre har en direkte effekt på de hedeture, som er så kendetegnende for overgangs- alderen. De naturlige indholdsstoffer i rødkløver ser også ud til at beskytte kvinder mod knogleskørhed ved netop at sørge for at regulere det ellers indviklede hormonsystem.
En ko har fire maver i fire dage, vi har mælkesyrebakterierne
Det er isoflavonerne (phytoøstrogenerne) i rødkløver, som har den regulerende effekt på hormonsystemet. I naturlig form er der koblet glukose molekyler til isoflavonerne, hvilket gør dem sværere at optage for menneskekroppen. En ko har jo fire maver og fire dage til at spalte alle komponenter i kløveren ned i de mindste bestanddele. Det har vi ikke, og netop derfor er der tilsat mælkesyrebakterier, som fraspalter glukosen, så isoflavonerne kan optages i blodbanen i den såkaldte aglykonform.
De aktive stoffer
Der findes flere forskellige isoflavoner i rødkløver. Omkring 90 % er formononetin og biochanin A, med hele 60 % af for monentin, som har vist sig at være det vigtigste isoflavon til at forebygge knogleskørhed. Det gør rødkløveren til et helt særligt bekendtskab, hvor produktet har en gavnlig effekt på:
- Hedeture og svedeture (sammen med salvien)
- Den mentale habitus – styrkelse af nervesystemet generelt (pga. de andre droger)
- Forebyggelse af knogleskørhed (tag derfor også produktet efter overgangsalderen)
- Tynde og sarte slimhinder
- Søvnproblemer og andet ubehag, som er styret af den dalende østrogen.
| Det er isoflavonerne, som skaber den gavnlige effekt
Der findes flere forskellige isoflavoner i rødkløver: Omkring 90 % er formo- nonetin og biochanin A, med en overvægt af formononetin (60 % af det samlede indhold). 10 % er daidzein og genistein. Disse isoflavoner er den type, der findes en overvægt af i soja. Forskning inden for de sidste par år har vist, at specielt formononetin har gavnlig virkning på knoglestrukturen. |
Planteøstrogener og risikoen for kræft
Der er skabt rigtig meget frygt over for brugen af phytoøstrogener. Den er heldigvis ubegrundet og kan forklares gennem forståelsen af, hvordan hormoner binder sig til forskellige receptorer. For at et hormon overhovedet skal kunne virke, skal det binde sig til en receptor. Hormonet er en slags nøgle, der kun passer i en bestemt type lås. I bryst- og livmodervæv findes låsesystemer, som kaldes Alpha receptorer. Ved lunger, nyrer, omkring knoglerne og i tarmsystemet sidder andre låse, kaldet Beta.
Det pudsige er, men også det, der gør planteøstrogener sikre at bruge, at østrogen, altså kroppens egne østrogener (eller frem- stillet som medicin) binder sig til Alpha receptorer, mens planteøstrogen i særlig grad binder sig til Beta-receptorene. Det betyder, at de stort set ikke kommer i nærheden af de receptorer, som er mest ansvarlige for udviklingen af østrogenfølsomme cancerformer (bryst- og livmoderkræft).
Planteøstrogener er i øvrigt ikke særligt gode til at konkurrere. Når et naturligt østrogen fra kroppen eller fra din lægeordinerede medicin er på vej til en receptor, kan en planteøstrogen ikke overtage pladsen, men må i stedet se sig nedbrudt og blot udskilles gennem leveren og tarmsystemet.
Hvis du ved, at du er i højrisiko for bryst- eller livmodercancer, fordi lægerne har opdaget den genetiske disposition, skal du måske undgå planteøstrogener, men alle vi andre kan have stor glæde af at fodre vores system med netop planteøstrogener, så vi bevarer et velfungerende hormonsystem.
| En pioner inden for økologi strong
Michael Mohr Jensen, økologisk landmand og gartner, overtog Fyns mælkebøttesaft i 2010. Nu hedder firmaet Herrens Mark, og på Vestfyn dyrkes nu ikke kun mælkebøtter, men også den fine rødkløver, som har så stor en effekt på kvinders hormonsystem. De to droger går i øvrigt fint hånd i hånd: Mælkebøtter bruges til at fremme leverens evne til at udskille eventuel overskydende østrogen, så naturen altid kan skabe balance i kroppen. |
Den danske forskning i Vendsyssel
Forskningen er foregået i samarbejde med Agrotech (der arbejder med udvikling og innovation), Vendsyssel Sygehus og Per Bendix Jeppesen, Århus Universitetshospital. 62 kvinder deltog i forsøget i tre måneder. 30 kvinder fik placebo (snydestof), og 32 kvinder fik ekstrakt med aktive stoffer. Her kunne man konstatere at:
- Hyppigheden af hedestigninger aftog med 28 %
- Svedsekretionen aftog med 32 %
- Knoglestrukturen i rygsøjlen forblev intakt i den behandlede gruppe i modsætning til placebogruppen
Nye og flere forsøg er på vej, og her på sund-forskning.dk vil vi glæde os til at følge den danske forskning. Fra den sorte muld på Vestfyn til kvinder med hedeture og andre plager midt i livet.
| En naturlig dosering gennem det voksne liv
Rødkløverekstrakt med udvalgte urter sælges i en smart to liters boks. De tilsatte aktive mælkesyrebakterier sørger ikke kun for en bedre optagelig- hed af de aktive stoffer, men virker også konserverende, så opvarmning, pasteurisering og tilsætningsstoffer helt har kunnet undgås |
