Slip af med svampen

Candida
 
 
Svampe er lækre, sunde og velsmagende. Men der findes også svampe, du gerne vil slippe for. Candida albicans, Aspergillus og Pityrosporum ovale er gærsvampe, du ikke ønsker – eller helst vil begrænse omfanget af. Her er tale om svampe, der kan invadere kroppens slimhinder, angribe huden og i værste fald perforere tarmvæggen og sive ud i blodbanen.
 
 
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – vinter 2015
 
 
Ca. 2 kg bakterier og svampe befinder sig i vores tarmsystem. Ca. 10 af svampearterne, herunder candida, kan skabe ravage rundt i vores krop. Normalt er der ingen fare på færde. Sålænge dit immunforsvar er i top, og mikrofloraen i dine tarme er i balance. Svampegildet i kroppen sker først, hvis noget forstyrrer kroppens forsvar. Det kan være stress, svækket immunforsvar, dårlig kost, medicin, hormonelle forandringer fx omkring din menstruation, p-piller, graviditet, diabetes eller sex med en inficeret partner. Når fx den normalt fredelige candida albicans vokser vildt, skifter den vokseform og danner tråde, svampehyfer, der hæfter sig fast i tarmslimhinden, breder sig med sporer ud i kroppen og koloniserer slimhinderne i luftveje, øjne, ører, underliv mm. Mange har hørt om candida-infektion eller overvækst af gærsvampe. De færreste er dog klar over, at svampe kan være medvirkende årsag til gener som fordøjelsesproblemer, træthed, stress, udslet, kløe, blodsukker-ubalance, vægtøgning, uren hud, migræne, allergi eller depression.
 
 
Svampe-overvækst gør dig syg
Den invasive, vildtvoksende candida albicans kan sende sit trådformede rodnet ud gennem tarmslimhinden, hvorved den kan gøre tarmen utæt. En utæt tarm gør, at ufordøjede rester af føde og affaldsstoffer kan komme ud i blodbanen og herved skabe allergier og fødevareintolerance. Svampen har sit eget stofskifte, og den danner mere end 180 giftige kemiske stoffer (mycotoxiner), der igen belaster vores immunforsvar. Svampens affaldsstoffer producerer acetaldehyd, et giftstof for vores krop, som vores lever omdanner til alkohol(ethanol). Måske derfor oplever en del candidainficerede mennesker, at de føler sig svimle og ved siden af sig selv. De er fulde af svamp og alkohol. Svampen danner også østrogenlignende stoffer, som så igen påvirker kvindekroppens østrogenbalance. Således skabes hormonproblemer, som manglende sexlyst, PCO, PMS, blødningsforstyrrelser etc. Vi kan vist godt slå fast, det er ikke godt at være belastet af en candida-infektion.
 
Candida hører til gærsvampe, hvoraf der findes ca. 500 forskellige arter. Kun ca. 10 af disse er hyppigt involveret i infektioner hos mennesker. Mest almindelig er Candida albicans, men også C. glabrata, C. krusei, C. tropicalis, C. parapsilosis m.fl. ses som årsag til infektion.
 
 
Hvidløg er et effektivt og naturligt svampedræbende middel
Man ser flere og flere eksempler på, at Candida albicans er blevet resistent over for en bred vifte af farmaceutiske anti-svampemidler. Er du en af dem med tilbagevendende svampeinfektioner, er det værd at prøve naturens kraftigste svampedræber, hvidløget. Du har måske hørt, at hvidløg er godt for dig, men vidste ikke før nu, at de aktive stoffer i hvidløg er et meget effektivt, sikrere, billigere og naturligt alternativ til svampedræbende medicin. Dertil kommer, at hvor lægemidler kun lindrer symptomerne, så behandler hvidløget årsagen.
 
 
Virkningen af hvidløg
Hvidløg (Allium sativum) har et effektivt forsvarssystem bestående af mange forskellige komponenter for at beskytte sig selv mod mikroorganismer, herunder svampe. Hvidløg producerer enzymatisk allicin, hvis det bliver angrebet og “skadet”. I laboratoriet kan man se, at når frisk hvidløg hakkes eller knuses, omdanner enzymet alliinase alliin til allicin. Allicin markerer sig ved at virke antibakterielt, svampedræbende, anti-viralt og parasitdræbende. Hvor smart, at vi mennesker kan drage nytte af hvidløgets naturligt indbyggede forsvarssystem. Her er et naturligt præparat, vi har spist i mere end 4000 år, og det koster mindre end menneskeskabte stoffer og antibiotika og har ingen ubehagelige eller skadelige bivirkninger.
 
Allicin blev først isoleret og undersøgt i laboratoriet af Chester J. Cavallito og John Hays Bailey i 1944. De bemærkede hvidløgets antimikrobielle aktivitet. Allerede to år senere lykkes det at stabilisere og syntetisere allicinen. Fordi de sygdomsfremkaldende mikroorganismer ikke kan tilpasse sig allicin og derved danne immunrespons, som de ofte gør med medicinsk antibiotika, virker hvidløg altid også på resistente tilfælde.
 
 
Forskning viser, at svampeinfektioner såsom candida, der er blevet resistente over for antimykotika, er modtagelige for allicin.
 
Hvidløg virker mod influenza, forkølelse og ondt i halsen
Verden over har hvidløg været brugt som medicin mod forkølelse. I Rusland er det så almindeligt, at det kaldes “russisk penicillin”. Løgets bakterie- og virusbekæmpende egenskaber er bevist i massevis af forsøg. Et af dem fandt sted på Mikrobiologisk Afdeling ved Brigham Young University i Provo i Utah i USA. Her påviste man, at hvidløg virker helt som antaget: Det dræber næsten 100 % af det menneskelige rhinovirus (der giver forkølelse) og parainfluenza 3 (som er et influenza- og luftvejsvirus). De så også, at hvis man er ved at få ondt i halsen, skal man bare spise to eller tre fed om dagen. Så kan man helt undgå at sygdommen bryder ud. Er man knap så rå, kan man tage en Garcin kapsel.
 
En kapsel Garcin svarer til at spise 30-40 løg af frisk hvidløg – men uden at få hvidløgsånde. For anvendelse til områder af huden, inficeret med svamp eller bakterier, er der brugt Garcin spray.
 
 
Forskningen viser meget signifikante resultater
Er der noget hvidløg ikke er godt for, kunne man fristes til at spørge, for listen er lang, når man ser de mange gavnlige virkninger, det lille seje løg står for. I flere in vitro forsøg viser allicinen sin svampedræbende effekt, og at den hæmmer dannelsen af de giftstoffer, svampen laver. Det gælder både skimmelsvampen, også kaldet Aspergillus, Candida-typerne, Coccidioides, Histoplasma, Trichophyton, og Cryptococcus neoformans. C. neoformans inficerer lungerne eller centralnervesystemet og kan også påvirke andre dele af kroppen. En del af forsøgene sammenligner også allicinens virkning med svampedræbende midler som fluconazol og ketoconazol. Det er lægemidler, der ikke er uden bivirkninger, og som en del candida-typer er resistente overfor. I de mange forskningsforsøg gennem årene peger resultaterne entydigt på, at allicin er et yderst effektivt svampedræbende middel.
 
 
Candida og andre gærsvampe er meget følsomme over for allicin, som både hæmmer svampen og svampens giftige affaldsstoffer.
 
 
Svampedræbende lægemidler som Fluconazol og Diflucan har følgende mulige bivirkninger:
 
Almindelige (1-10%)
 
  • Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, leverpåvirkning
  • Hovedpine
  • Hud
  • Hududslæt
 
Et lille sejt løg.
Hvidløg er naturens kraftigste bekæmper af svampe, bakterier og vira. Det kan dræbe ikke mindre end 72 forskellige infektionsbakterier.
 
 
Få bugt med svampen med hvidløg i kapselform
Start med 6 kapsler Garcin om dagen. Garcin indeholder stabiliseret allicin. Fortsæt en måned, afhængig af sværheds-graden af svampeinfektionen. Har du også luft i tarmene eller lider af forstoppelse eller diarre, så vælg Garpro, som indeholder både allicin og mælkesyrebakterier. Det er vigtigt at holde sig til en sund kost fri for sukker, alkohol og raffinerede fødevarer. Efterfølgende kan en daglig dosis på 1 kapsel forhindre smitten i at vende tilbage. Behandl lokalt med Garcin Spray fx ved svamp på huden eller i munden.
 
 
Alternativ til antibiotika-kure
Antibiotika dræber ikke svampe – de dræber bakterier (en anden type kim) og skaber grobund for svampe-ragnarok. Derfor er det værd at kigge på alternativer i naturen, når infektioner skal behandles, og svampeangreb skal forebygges.
Kan man bekæmpe et bakterieangreb med noget andet end antibiotika? Ja, det kan man, og sjovt nok er det også hvidløg. Hvidløg indeholder naturstoffer, som kan forhindre bakterier i at kolonisere. Allicinen har vist sig at mindske bakteriers evne til at danne biofilm, som er en substans af tætsiddende bakterier. Dannelsen af biofilm er nødvendigt for, at bakterierne kan kolonisere og gøre skade i en vært, og herudover beskytter biofilmen bakterierne mod angreb fra antibiotika og immunforsvarsceller. Når bakterierne ikke længere kan danne biofilm, vil de ikke kun have sværere ved at skabe infektion, de vil samtidig blive langt mere modtagelige, når allicinen trænger ind og sprænger dem i stykker indefra.
 
 
Koks i bakteriernes krigskommando
Hvidløget udskiller stoffer, som blokerer for bakteriernes kommunikation med hinanden. Hvidløgets stoffer ligner rent strukturmæssigt bakteriernes egne signalstoffer og kaldes quorum sensing-hæmmere. Quorum sensing er en kommunikationsmetode for bakterier, der sidder i biofilm. Bakterierne udsender nogle signaler, der kan registreres (“høres”) af nærtliggende bakterier. På den måde kan bakterierne fornemme og kommunikere det aktuelle antal af bakterier i biofilmen. Når der er få bakterier til stede i biofilmen, holder de lav profil og virker som harmløse bakterier. Når bakterierne i biofilmen er blev et mange nok, angriber de kroppen ved at udskille en stor mængde af skadelige stoffer på samme tid. Antibiotika kan kun holde et angreb fra bakterier i biofilm nede, men ikke bekæmpe det, da det ikke kan trænge hele vejen igennem biofilmen. Det øger risikoen for udvikling af resistens.
 
 
Hormoner, medicin og kost kan bringe kroppen i ubalance, så svampene har lettere ved at brede sig.
 
 
OBS! Har du nogen af nedenstående symptomer, kan det være candida. Opsøg en biopat/naturopath IBM, en ernæringsterapeut eller heilpraktikker.
 
 
Overvægt af candida kan medføre følgende symptomer:
 
Munden:
  1. Pande og bihulebetændelse
  2. Hvide belægninger på tungen og svælg
  3. Revner i mundvigen og metalsmag i munden
  4. Paradentose
 
Mave- og tarmproblemer:
  1. Mavesmerter
  2. Oppustethed/luft i maven
  3. Dårlig ånde
  4. Forstoppelse/diarre
  5. Kløe ved endetarmen
 
Immunforsvaret:
  1. Kløe på huden
  2. Allergi/intolerance/astma
  3. Eksem/uren hud
  4. Psoriasis
  5. Svækket immunforsvar
  6. Gentagne penicillin-behandlinger
  7. Gentagne blærebetændelser
 
Hormonsystemet:
  1. Skede svamp/vaginal kløe
  2. Væskeophobning
  3. Hormonelle ubalancer/PCOS
  4. Vægtproblemer
  5. Manglende energi/træthed
  6. Nedsat sexlyst
  7. Barnløshed
 
Psykiske problemer:
  1. Hovedpine
  2. Migræne
  3. Svimmelhed
  4. Depressioner
  5. Ustabilt blodsukker
  6. Trang til søde sager/salt
 
Liste over, hvad der skaber ubalancer i kroppen og giver candidasvampen frit løb
  • Antibiotikabehandlinger
  • Langvarig stress – candidasvampen elsker stresshormonet kortisol
  • For meget forarbejdet, raffineret føde, sukker, alkohol
  • Binyrebarkhormon herunder Cortison og Prednisolon, astmamedicin er svampeguf
  • P-piller laver ravage i kroppens eget naturlige hormonbalance
  • Kemo-/strålebehandling
  • Chok/traumer/svære psykiske perioder, som giver et svækket immunforsvar
 
Svampen skal udsultes
Har man en candidasvamp, er der fødevarer, du bør udelukke, for candidasvampen lever hovedsagligt af kulhydrater. Det gælder om ikke at fodre svampen og reducere både raffinerede og naturlige kulhydrater. Opsøg en behandler, og få råd og vejledning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *