Ved flere kræfttyper indeholder cellerne nogle stoffer, der overaktiverer immunforsvaret og svækker kroppen. Danske forskere har nu vist, at en særlig selenforbindelse bremser de uhensigtsmæssige overreaktioner. Andre selenforbindelser har andre kræftbeskyttende virkninger. Derfor kræver selen meget mere opmærksomhed som led i forebyggelse og behandling.
Af Pernille Lund
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – vinter 2015
Gennem de sidste årtier har stadig flere undersøgelser vist selens potentiale til at beskytte mod kræft. Forskere fra Københavns Universitet har nu udført et studie, som afdækker nye kræftbeskyttende virkningsmekanismer. Ifølge for-skerne kan det på sigt betyde bedre kræftbehandling med færre bivirkninger. Og frem for alt kan den nye viden også bidrage til en bedre forebyggelse. Men hvordan optræder kræftceller, hvordan virker selen, og hvor meget har vi egentlig brug for?
Hyppigheden af kræft er alarmerende høj og stadig stigende. Selvom screeningsmetoder og kræftbehandlingen er forbedret igennem årene, dør knap to tredjedele af deres sygdom. Vi må derfor satse meget mere på forebyggelse og behandling uden bivirkninger.
Stressede kræftceller overaktiverer immunforsvaret
Celler kan blive stressede, hvis de for eksempel udsættes for DNA-skader, virus, miljøgifte eller varmechok. Stressfaktorerne medfører, at cellerne producerer en slags alarmklokker kaldet ligander, som sidder på de stressede cellers overflader. Liganderne aktiverer immunforsvaret, og under normale omstændigheder er det hensigtsmæssigt, når cellerne skal beskyttes mod infektioner og kræft. Men det kan også blive for meget af det gode. Mens normale celler har et lavt niveau af disse ligander på overfladen, har cellerne i kræfttyper som modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi store mængder. Det bevirker, at immunforsvaret overaktiveres. Det er særlig problematisk, at disse ligander antager flydende form. På den måde kan liganderne inficere blodbanen. Og de virker nærmest som et virvar af alarmklokker eller et røgslør, der forvirrer immunforsvaret, så det angriber uhensigtsmæssigt og udmattes. På sigt medvirker overproduktionen og fejlplaceringen af disse ligander derfor til kroppens sammen brud.
Særlige ligander på kræftcellers overflader er et attraktivt mål for kræftterapi, hvor selen spiller en vigtig rolle.
Selenforbindelse regulerer de ligander, der er involveret i kræftudvikling
Selen er et sporstof, som vi kan få gennem kosten eller i form af kosttilskud. Efter indtagelsen omdannes selen til en række selenoproteiner, som findes i alle celler, og som har mange forskellige funktioner i kroppen.
De danske forskere har nu fundet, at det er selenforbindelsen methylselenol, der blokerer for overproduktionen af de problematiske ligander. Samtidig forhindrer methylselenol også den sygelige transport af ligander i blodbanen. Men det kræver selvfølgelig, at der er nok selen og methylselenol til stede I kroppen.
Selen får kræftceller til at begå selvmord og hæmmer spredning
I årtier har man forsket i selens kræftforebyggende virkningsmekanismer, som er relevant for brystkræft, lungekræft, tarmkræft og andre kræftformer.
Det viser sig, at selenoproteinerne griber ind i to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene kendetegn er kræftcellernes formidable evne til at danne Nye blodkar under spredning. Det andet kendetegn er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord – en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.
Selen beskytter sunde celler
En anden gruppe selenoproteiner virker som kraftige antioxidanter. Derved beskytter de vores celleoverflader og DNA mod nogle aggressive molekyler kaldet frie radikaler.
Påvirkningen af de frie radikaler øges gevaldigt af stress, rygning, inflammationer, forgiftninger, tungmetaller, lægemidler, bestråling, forbrændinger og ældningsprocesser.
Behovet for selen øges med stor sandsynlighed i takt med påvirkningen af frie radikaler, så methylselenol og de andre selenoproteiner kan beskytte cellerne og udføre deres mange funktioner inden for kræftforebyggelsen, stofskiftet med videre.
Selens fem mekanismer mod kræft
- Bidrager til et velfungerende immunforsvar
- Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret
- Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
- Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
- Får syge celler til at begå selvmord (apoptose)
Selentilskud: Langt færre kræfttilfælde og dødelighed
Den amerikanske forsker Larry C. Clark påviste allerede i 1990’erne, hvor effektivt selentilskud kan være. 1.300 for-søgspersoner blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 200 mikrogram selen, og den anden gruppe fik placebo (snydepiller). Hos gruppen, der fik selentilskud, var der 63 % færre, der fik prostatakræft, 58 % færre, der fik tyk- og endetarmskræft og 46 % færre, der fik lungekræft. Hyppigheden for alle kræftformer var generelt 37 % lavere, og der var en halvering af kræftdødsfald totalt set.
Selen beskytter mod kræft i prostata
Ifølge DTU, Danmarks Tekniske Universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel, ADT, og det er kun det dansk udviklede produkt SelenoPrecise, som har en godkendt dosering på op til 200 mikrogram om dagen.
Ringere selenstatus før kræftsygdommen viser sig
Det er blandt andet påvist, at forskellen i blodets selen indhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig, og derfor må selen være en vigtig brik i forebyggelsen.
Selentilskud i landbrug, men hvad med os andre?
Jorden er generelt fattig på selen i Europa. I Finland indførte man derfor i 1985 en lov om, at al kunstgødning skulle beriges med selen, og det har haft en positiv indflydelse på sundheden hos vores nordiske naboer.
På hjemmefronten har man siden 1975 anbefalet selentilskud til husdyr i almindelige ikke-økologiske besætninger for at forebygge mangelsygdomme. Men der er stadig mange mennesker, som får minimale mængder (ikke mindst fra økologiske produkter). Det gælder ligeledes veganere.
Hvor meget selen behøver vi?
Ifølge en rapport fra Danmarks Fødevareforskning ligger danskernes gennemsnitlige indtag et stykke under anbefalet daglig tilførsel (ADT), som er sat til 55 mikrogram. Forskerne er stadig uenige om det reelle behov, og flere undersøg-elser tyder på, at der skal mere til ved ønske om kræftforebyggelse.
I valget af tilskud er det vigtigt, at selen er i en letoptagelig form. Et godt valg er for eksempel selengæren Seleno-Precise, som er dansk produceret og patenteret. Hver tablet indeholder 100 mikrogram selen i form af mere end 30 forskellige organiske selenforbindelser, som giver lighed med selenvariationen i selenrig kost. Der er samtidig doku-mentation for, at selenindholdet er stabilt, og at knap 90 % bliver optaget i kroppen. Af samme grund bruges dette produkt også ofte i international forskning.