Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er fællesbetegnelsen for en gruppe svære gastrointestinale lidelser, herunder hovedsageligt Morbus Crohn (CD) og Colitis ulcerosa (UC).
Af Eva Lydeking
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017
Fokus på kroniske tarmsygdomme og en mulig løsning med mælkesyrebakterier
Inflammatoriske tarmsygdomme er kroniske, recidiverende immunologiske lidelser, der er forbundet med en ukontrolleret inflammation i gastrointestinalkanalen, som kan føre til en øget risiko for kolorektalcancer senere i livet. Ved Colitis ulcerosa (UC) påvirker inflammation det inderste lag (slimhinden) af tarmvæggen i tyktarmen, mens det ved Mb. Crohns sygdom (CD) kan påvirke alle lagene i tarmvæggen i hele gastrointestinalkanalen fra mund til endetarm.
Det er en udbredt opfattelse, at nogle tarmbakterier kan inducere og opretholde en inflammation hos mennesker, der genetisk er modtagelige på grund af defekte immunoregulatoriske mekanismer. Den normale sammensætning af mikroorganismerne i det enteriske tarmsystem er ændret på flere punkter i forbindelse med de inflammatoriske tarmsygdomme.
En ændret balance med færre gavnlige i forhold til dysbiotiske eller patogene mikroorganismer kan føre til et proinflammatorisk miljø i tarmhulrummet, hvilket kan fremkalde kronisk tarminflammation hos et modtageligt menneske. Der er fundet færre lactobaciller samt et forøget antal coliforme bakterier og bakterioider, og denne sammensætning menes at være ansvarlige for udviklingen af inflammationen og den efterfølgende immunrespons. Inflammationen og læsionerne opstår oftest i tyndtarmen og tyktarmen, da det er de regioner, der har den højeste koncentration af bakterier. Der er rapporteret fund af et højt antal dysbiotiske bakterier hos patienter med tarminflammation. Antallet af dysbiotiske mikroorganismer stiger lineært med sygdommens sværhedsgrad i både det inflammerede og ikke-inflammerede væv.
Eftersom det er rimeligt at antage, at tarmfloraen spiller en rolle i forbindelse med inflammatoriske tarmsygdomme, afprøves tilskud med probiotika som en mulig behandlingsform. Begrundelsen er, at de gode tarmbakterier manipulerer med den ubalancerede mikroflora som findes ved en kronisk inflammation. Det tyder på, at visse probiotiske bakterier har en gavnlig effekt i forbindelse med Colitis ulcerosa (UC), men resultaterne ved Mb. Crohns (CD) er endnu ikke alt for overbevisende.
Pilotforsøg – forsøgsdesign
Med henblik på at afprøve effekten af produktet NDS® Probiotic I.L.D. blev der udført et åbent pilotforsøg på 62 patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Forsøgsdeltagerne blev fundet gennem et behandlernetværk i Danmark og Norge. Patienterne havde fået stillet diagnosen UC eller CD. Patienterne indtog tre gram af det probiotiske kosttilskud dagligt i to måneder før morgenmaden eller før sengetid.
Spørgeskemaerne var udarbejdet af L. Mulder fra Holland. Patienterne blev bedt om at udfylde tre spørgeskemaer i alt: et spørgeskema før pilotforsøget (T=0), et efter 1 måned (T=1) og et efter 2 måneder (T=2). Det første spørgeskema indeholdt spørgsmål vedrørende personlige oplysninger, sygdommens art og udvikling, symptomer, kost og medicin.
Det andet og tredje spørgeskema indeholdt spørgsmål om det generelle velbefindende, selvoplevede fordele ved produktet og reduktioner af almindelige symptomer, kost og medicin i løbet af den foregående måned. Der var ingen eksklusionskriterier, og patienterne fortsatte med deres sædvanlige medicinering og kostvaner.
Efter den første måned fortsatte 60 patienter (40 patienter med UC og 20 patienter CD) med pilotforsøget, og det tredje spørgeskema blev returneret af 54 patienter (37 patienter med UC og 17 patienter med CD).
Sammensætningen af NDS Probiotic I.L.D.
NDS Probiotic I.L.D.er et probiotisk kosttilskudsprodukt, bestående af 10 forskellige specialudvalgte probiotiske stam-mer: Bifidobacterium bifidum, B. infantis, B. lactis, B. longum, Lactobacillus acidophilus, L. casei, L. paracasei, L. sali-varius, L. plantarum og Lactococcus lactis – med et totalt celletal på 5 × 109 kolonidannende enheder (CFU) pr. gram. Produktet er specialudviklet til svære gastrointestinale lidelser.
Resultater og symptomer
Det første spørgeskema viste, at henholdsvis 93 % og 85 % af patienterne med UC og CD havde oplevet en opblussen af deres sygdom inden for de sidste to år før dette pilotforsøg. Dette indikerer, at forsøgsgruppen stadig befandt sig i en semiaktiv tilstand af sygdommen med ledsagende symptomer. De mest almindelige symptomer, der forekommer i forbindelse med disse inflammatoriske sygdomme, blev brugt som mål på produktets effekt. Hos de patienter, der havde symptomer, blev udviklingen fulgt efter en og to måneder, og resultaterne er sammenfattet i figur 1 og figur 2. De patienter, der oplevede en reduktion i symptomerne inden for den første måned og ikke fik yderligere forbedringer i den anden måned, blev bedømt med et samlet fald efter to måneder.
Alle symptomerne forekom i lige stor grad i forbindelse med både UC og CD, med undtagelse af rektal blødning. Dette symptom forekom hos 25 % af patienterne med CD og hos 60 % af patienterne med UC. Denne lave forekomst af rektal blødning hos CD forklarer måske, hvorfor patienterne med CD ikke oplevede et yderligere fald i forekomsten af dette symptom.
Diarré og oppustethed var de mest almindelige symptomer, og mellem 70 og 90 % af alle patienterne led af dette. Forekomsten af diarré faldt mest hos patienter med UC. 56 % reduktion hos UC i forhold til 33 % hos patienterne med CD. Forekomsten af oppustethed blev reduceret med 47 % hos patienter med UC og 33 % hos patienter med CD.
Abdominalsmerter er et andet udbredt symptom, som forekom hos 60 til 70 % af alle patienterne. Dette blev reduceret med 65 % hos patienterne med UC og 33 % hos patienterne med CD. Ca. 43 % af alle patienterne havde mavekramper inden forsøgsperioden. Faldet i forekomsten af dette symptom var 33 % hos patienter med CD og 57 % hos patienter med UC.
Ca. 30 – 40 % af alle patienter oplevede normalt at lide af forstoppelse. Der forekom i forsøgsperioden et fald på 43 % og 58 % hos patienterne med henholdsvis CD og UC.
Generelt velbefindende, kost og medicin
Skemaerne spurgte også forsøgsdeltagerne om ændringer i deres generelle velbefindende efter en og to måneder. Som det kunne forventes ud fra ovenstående resultater, steg det generelle velbefindende hos gruppen med UC med henholdsvis 52 % og 56 % efter en og to måneder. Hos gruppen med CD steg det generelle velbefindende med henholdsvis 25 % og 41 %. 50 % af patienterne med UC og 30 % af patienterne med CD fulgte en eller anden form for diæt. Det kunne fx være en mælkefri kost, glutenfri kost eller diæter, hvor de store mængder kød og eller hvede blev undgået. Patienterne blev spurgt om de ændrede deres kost i løbet af forsøget. Ved afslutningen af pilotforsøget havde 82 % af patienterne med UC, som fulgte en speciel diæt, ændret deres kost. Det var for det meste til en mindre restriktiv diæt. Denne kostændring blev kun observeret hos 6 % den første måned og 20 % den anden måned hos patienterne med CD.
57 % og 50 % af patienterne med henholdsvis UC og CD havde inden forsøget et generelt kendskab til probiotika og havde indtaget andre probiotiske produkter i mindst måneden forud for dette pilotforsøg. Patienterne i forsøget behøvede ikke at ændre deres kost, men det var fordelagtigt, hvis de stoppede brugen af andre probiotiske produkter, og det gjorde de fleste af patienterne.
88 % og 70 % af gruppen med henholdsvis UC og CD indtog kosttilskud, såsom vitaminer, mineraler, urter og fedtsyrer. Indtagelsen af disse kosttilskud blev ikke ændret under pilotforsøget.
Mere end halvdelen af patienterne indtog medicinsk behandling af deres inflammatoriske sygdomme. Dette gjaldt for 64 % og 60 % hos patienterne med henholdsvis UC og CD. 25 % og 10 % af disse patienter med henholdsvis UC og CD ændrede under forsøget deres indtagelse af medicin. Dette var selvfølgelig efter aftale med deres læge, og det skete under medicinsk overvågning. Medicineringen blev sædvanligvis nedsat. 25 % af patienterne med CD fik desuden antibiotika i løbet af den første måned.
Subjektive fordele
68 % af patienterne med UC angav, at de oplevede gavnlige effekter ved produktet inden for den første måned. Efter to måneder steg denne procentdel til 77 %. Resultatet var lidt lavere hos gruppen med CD, hvor tallene var henholdsvis 35 % inden for den første måned og 59 % inden for to måneder.
Konklusioner og perspektiver
NDS Probiotic I.L.D. har en positiv indvirkning på patienter med inflammatoriske tarmsygdomme. Dette ses særligt hos patienter med UC, hvor 77 % af patienterne havde det bedre, efter at de havde fået dette probiotiske kosttilskud i to måneder. 68 % oplevede allerede disse gavnlige effekter inden for den første måned. Hos patienter med CD viste de gavnlige effekter sig efter en måned hos 35 % af patienterne, og 59 % af patienterne oplevede gavnlige effekter efter to måneder.
Reduktionen af symptomer er højere hos patienter med UC end hos patienter med CD. Reduktionen af symptomer efter den første måned forblev nogenlunde stabil hos patienter med CD, mens reduktionen af symptomer hos patienter med UC blev yderligere forbedret i den anden måned. Patienternes generelle velbefindende steg med 56 % hos gruppen med UC og med 41 % hos gruppen med CD.
NDS Probiotic I.L.D. kan således vise sig at være et gavnligt tilskud til patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, især til patienter med UC.
Anbefalet brug
Det kan anbefales, at alle patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, især patienter med UC, anvender dette probiotiske kosttilskud til at øge deres generelle velbefindende.
Patienterne bør tage produktet på daglig basis kombineret med den allerede eksisterende behandling.
