Kroppens sundhed starter på molekyle- og celleplan. Det molekylære perspektiv kan være med til at give indsigt i, hvilke næringsstoffer kroppens celler har brug for, så de kan fungere optimalt og udføre livsnødvendige opgaver for os døgnet rundt. Cellemembranen, som nøje regulerer passage af stoffer ind og ud af cellen, er måske cellens vigtigste komponent!
Af Gunhild Reumert – http://www.gunhildreumert.dk
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018
Vi skal have mikroskopet frem! For at observere kroppens celler skal vi ned i de helt små størrelsesordener! Der findes mange forskellige former for celler. Cellerne kan kommunikere med hinanden, og enkelte kan endda bevæge sig rundt i kroppen. Nogle celler bliver født helt umodne og skal igennem en modningsproces, før de er klar til at arbejde for os. Andre celler, stamcellerne, har potentialet til at blive en hvilken som helst celle i kroppen!
Celler er genialt opbygget
Når flere grundstoffer som carbon, hydrogen, oxygen, nitrogen og fosfor sættes sammen, dannes molekyler, som er byggesten for alt i vores krop. Det er blandt andet kulhydrater, proteiner, fedt, DNA og RNA, der former alle cellernes komponenter. Cellerne er fyldt med en geleagtig væske, cytoplasmaet, og alle celler har også en slags ”skelet” – kaldet et cytoskelet – som holder alle strukturer og organeller på plads inden i cellen. Heriblandt finder vi mitokondrierne – de små energiapparater, som vi ikke kunne leve foruden. Det skyldes, at rigtig mange biokemiske processer i kroppen kræver energi i form af ATP.
En vigtig barriere
Alle celler i kroppen er beskyttet af en cellemembran, der fungerer som en beskyttende barriere ved kun at tillade helt bestemte stoffer at passere ind og ud af cellen. Helt små molekyler som ilt og kuldioxid, O2 og CO2, kan let diffundere over membranen, mens passagen af større molekyler som fx glukose, C6H12O12, kræver, at specialiserede proteiner, der sidder i membranen, åbner op. Disse proteiner fungerer som en slags kanal for sukkeret, og selve åbnemekanismen er styret af hormonet insulin. Samtidig er cellemembranen så smart opbygget, at den forhindrer, at vigtige stoffer som ATP diffunderer ud af cellen. Cellemembranen har altså fuld kontrol over, hvilken transport der foregår ind og ud af cellen.
Cellemembranens struktur er afgørende
Cellemembranen består af en flydende blanding af fedt og protein samt lidt kulhydrat. Omkring halvdelen af membranen er fedt, og heraf er ca. 20 % kolesterol, der sørger for at stabilisere membranen. Man kan forudsige, hvilken type af stoffer som vil kunne passere hen over membranen, eftersom fedt opløser andre fedtlignende (hydrofobe/vandafskyende) stoffer. Det kunne være kønshormoner som østrogen og testosteron, som pga. deres fedtlignende struktur nemt kan passere ind over cellemembranen for derefter at starte en transskriptionsproces ud fra DNA’et. Membranens høje fedtindhold betyder også, at de fleste vandlignende (hydrofile/vandelskende) molekyler ikke kan passere igennem. Små ioner som natrium-ioner, kalium-ioner og calcium-ioner kan som konsekvens heraf ikke selv diffundere over membranen, men kræver ion-kanaler til at få processen til at foregå.
Beskyttelse af de epigenetiske processer
Cellemembranen fungerer som et ekstra beskyttende lag rundt om cellekernen, der er cellens kontrolcenter. Fra kontrolcenteret gives besked om, hvornår en celle skal vokse, dele sig eller dø. En af de meget vigtige mekanismer, som styrer DNA, er epigenetik. Forskellige epigenetiske enzymer er med til at afgøre, hvilke gener der skal tændes eller slukkes. Den seneste forskning har vist, at livsstil påvirker cellernes epigenetik. Stress, miljøgifte, rygning – men også kost og motion – ser ud til at have indvirkning på reguleringen af vores gener. Cellemembranen fungerer som en beskyttelse mod de vandopløselige kemikalier, som potentielt set kan forstyrre de epigenetiske processer og lave skader på DNA’et. Man kan forsøge at modvirke dette ved at spise grøntsager, som indeholder de sunde plantestoffer (phytostoffer), der er antioxidanter og beskytter DNA’et mod skader.
En sund cellemembran
Cellerne har brug for sunde fedtsyrer og gode proteiner for at kunne opbygge optimalt fungerende cellemembraner. Fedtstofferne i membranen er både umættede og mættede, og vi har derfor brug for at få begge typer af fedtsyrer i kosten. Her spiller kvalitet, forarbejdning og tilberedning en stor rolle. Det er en fordel at spise friske, økologiske råvarer for ikke at belaste kroppen unødigt med pesticider. I en almindelig kost fås rigelige mængder af de mættede fedtsyrer, så fokus bør ligge på at få rigeligt med fed fisk eller tage et tilskud af fiskeolie, så man får nok essentielle omega-3-fedtsyrer. En sund kilde til protein er også nødvendigt, eftersom der skal mange proteiner til at opretholde de sunde cellemembraner.