Sommerferien står for døren, og de sidste arbejdsprojekter skal overstås, inden feriestressen venter forude.
Af Thomas Kjærsgaard, Lægemiddelkonsulent og heilpraktikker
Artiklen blev bragt i magasinet sundforskning – juni/juli 2017
Ja, sådan forholder det sig desværre for mange. Når selve tanken om deadlines og nye udfordringer giver lidt hjertebanken, uro, dårlig mave, hovedpine og sved på panden, ja, så er det STRESS. Stress er en af de livsstilssygdomme, som har mest fremgang i antal tilfælde. Der bliver skrevet meget omkring stress, og det er lige før, at det ekstra fokus giver mere stress.
Stress er en tilstand, hvor en person opfatter en reel eller forventet udfordring i sådan en grad, at der kræves en vis form for tilpassende respons.
En stressfaktor er den specifikke begivenhed, der fremkalder stress. Der er fysiske stressorer (fx tørst eller smerte), psykologiske stressorer (fx angst eller arbejdsrelateret overbelastning), akutte stressorer (fx en kommende mundtlig eksamen), kroniske stressorer (fx konstant arbejdsrelateret overbelastning eller utilstrækkelige boligforhold). Alt sammen negative påvirkninger af kroppen.
Af alle de negative virkninger, stress har på os, er den ekstra udskillelse af binyrebarkhormonet kortisol et af de mest dominerende. Kortisol er et vigtigt hormon for os. Det er involveret i følgende funktioner og meget mere:
- Et fungerende stofskifte
- Regulering af blodtrykket
- Stabilisering af blodsukkeret
- Immunforsvaret
- Betændelsesreaktioner
Selvom stress ikke er den eneste årsag til, at kortisol bliver udledt i blodet, har det fået tilnavnet ”stresshormonet”. Det er fordi det, ligesom adrenalin, også bliver udledt i større mængder under kroppens ”flugt-kamp-reaktioner” og er ansvarligt for adskillige stressrelaterede forandringer i kroppen. Små forøgelser af kortisolmængden har omvendt også nogle positive effekter som: bedre hukommelse, mere energi, smertelindring etc.
Selvom kortisol er en vigtig og god hjælp for kroppens reaktion på stress, er det vigtigt, at kroppens afslapningsreaktion kan aktiveres, så kroppens funktioner igen kan blive normale efter en stresspåvirkning. Desværre er det bare sådan, at i vores højstresskultur kommer stressreaktionen så ofte, at kroppen ikke altid har tid til at lave en afslapningsreaktion. Dette resulterer i en tilstand af kronisk stress.
Hyppige og længere perioder med for meget kortisol i vores blod har vist sig at have negative effekter som:
- Hæmmet kognitiv adfærd – altså dårligere opfattelse af, hvad der reelt sker omkring dig
- Undertrykt funktion af skjoldbruskkirtlen – dårligt stofskifte
- Blodsukkerubalance som fx for højt blodsukker – risiko for diabetes 2
- Reduceret knogletæthed og muskelvæv
- Forhøjet blodtryk
- Lavere immunforsvar og dårligere evne til at hæmme betændelser, langsommere sårheling etc.
- Forstørrede fedtdepoter på maveregionen, der har større helbredsrisici end fedt, der er deponeret andre steder på kroppen. Her kan blandt flere nævnes:
- Hjerteanfald, slagtilfælde
- Udvikling af metabolisk syndrom – insulinresistens, der kan føre til type 2 diabetes
- Højere niveauer af det dårlige kolesterol – LDL og lavere godt kolesterol – HDL
Så for at holde kortisolniveauet under kontrol bør kroppens afslapningsrespons blive aktiveret efter perioder med ”flugt – kamp”. Man bør lære at slappe af i kroppen med forskellige stressforvaltningsteknikker. Man kan også lave livsstilsændringer for at forhindre kroppen i at lave unødige stressreaktioner fx ved kendte mønstre, der via dårlige erfaringer sætter unødige stressreaktioner i gang.
Stressforvaltning
Livsstilsændringer kan være svære at iværksætte i en fart. Så en god måde at komme i gang på er at lære sig nogle teknikker til forvaltning af ens stressniveau mod et mere afslappet sind og et derved sundere liv.
De følgende aktiviteter har vist sig at være en god hjælp til at afslappe krop og sind og derved hjælpe kroppen til at opretholde et sundt kortisolniveau. Søg information på nettet, eller køb bøger om emnet:
- Guidet visualisering
- Journalisering
- Selvhypnose
- Motion
- Spis sundt og varieret
- Yoga som stresshæmmer
- Åndedrætsøvelser
- Meditation
Andre gode aktiviteter til stresshåndtering, der ikke behøver koste noget:
- Sex
- Lytte til god musik
- Læse vittigheder
- Få en hobby
- Lege med børnene
- Synge højt
Rent homøopatisk anvender jeg to produkter. Et til tankemylder og dårlig evne til at fokusere og sove, nemlig Neurexan tabletter eller dråber. Der er flere gode studier på den positive virkning over for mental stress og nervøse søvnforstyrrelser, og produktet har bedre virkning end baldrian.
Det andet produkt er til de kropslige stresssymptomer som uro, svedeture, hjertebanken, dårlig mave, hovedpine, angst og frygt. Her anvender jeg Nervoheel, der ligeledes er klinisk dokumenteret, og som også anvendes til udtrapning af psykofarmaka. Tit kombinerer jeg begge ved udpræget stress og udbrændthed.
Afslutningsvis bør man vide, at der findes to slags stress. God og positiv stress kaldes Eustress. Det er udfordringer, der udvikler og tilfredsstiller os. Så er der den dårlige negative vedvarende stress, der kaldes Distress, der er ting, som man ikke kan se en ende på og ikke kan ændre. Den kan føre til udbrændthed og til psykisk og fysisk sygdom.
Så konklusionen er:
”Det er god stress at blive brugt og benyttet – det er dårlig stress at blive misbrugt og udnyttet.”
Med disse ord vil jeg ønske jer alle en fredfyldt og stressfri sommer.
