Der er et stort fokus på de lange tarme med alle deres mælkesyrebakterier, og de er da også supervigtige til fordøjelsen og til resten af kroppen. Men hvad sker der egentlig, hvis du har for lidt mavesyre, eller for meget? Er der nogen symptomer, du kan være opmærksom på og måske skrue op eller ned for mavesækkens evne til at skabe støtte de lange tarme?
Af Marianne Palm
Er du træt, lige efter du har spist, synes, at maden ligger tungt i hele maveregionen og har en fordøjelse, der ikke fungerer optimalt hver dag, så har du måske for lidt mavesyre.
At teste mangel på mavesyre er svært i et laboratorium, men du kan såmænd teste det ved at kigge på symptomerne, og så drikke fx en Gammel dansk eller andre bitterstoffer, hvor en kop pebermyntete er i den mere blide afdeling. Får du det umiddelbart bedre, er det måske tegn på for lidt mavesyre, og det er værd at gøre flere ting:
- Måske kan du få has på symptomerne ved at spise flere fibre, drikke mere vand, hælde lidt citronsaft i en smule vand før måltiderne og i det hele taget sørge for at holde gang i fordøjelsen og mavesyren ved fx at spise lidt syltede agurker og asier til så mange måltider som muligt. Når mælkebøtterne titter frem her i foråret, så spis dem i salater, eller lad dem indgå i forskellige retter, hvor du bruger andre grøntsager.
- Drik æblecidereddike før hvert måltid, eller hvis du ikke er til den lidt sure smag, så vælg kapslerne Apple Cider fra New Nordic. De er interessante, fordi kapslerne ud over æblecider indeholder ekstrakt af artiskok i en pæn stor dosis. Artiskok kan fremme leverens funktion, så vi bedre kan nedbryde vores mad. Der er også tilsat den velkendte rod af mælkebøtte, der på samme måde som artiskok kan hjælpe på vores træge fordøjelse.
- Spis masser af krydderier, der alle kan fremme mavesyren. Vælg dem, du kan lide, og hvis du gerne vil fremme smagen, så varm dem op på en tør pande, så åbnes der for alle de mange dufte, som alle sammen bidrager til mere mavesyre.
- Spis også gerne frugt mellem måltiderne, de indeholder masser af væske, vitaminer, mineraler, fibre og gode antioxidanter.
Hvis du har træg tarm, altså ikke kommer på toilettet hver dag, så husk dine mavebøjninger!
Hvis du har for meget mavesyre, mærker du måske, at det brænder i mavesækken, hvis du spiser krydderier eller andre stærke fødevarer. Måske har du også løse afføringer, men det vigtigste symptom er nok den brændende, sviende, ubehagelige smerte i mavesækken, hvor syren også kan stige op og genere spiserøret. Du skal selvfølgelig gå til lægen, så du sikrer dig, at der ikke er tale om et mavesår, der skal behandles derefter, men undgå gerne mavesyrepumpehæmmere, som brugt over lang tid kan hindre en god mulighed for bl.a. at optage B12 i kroppen. Prøv hellere at dulme symptomerne fx med Gastro Gel, som populært sagt lægger et låg på mavesyren, så den ikke stiger op og skaber gener i spiserøret.
Ved både for lidt mavesyre, men især ved for meget mavesyre, kan det være vigtigt at spise ”skillekost”. Spis fx hellere kulhydratrige måltider for sig selv ved fx at spise en stor salat (kulhydrater) med lidt kylling og fisk (protein og fedt) til, mens du om aftenen kan vende det om, og spise fedt- og proteinrigt med færre grøntsager til. Spis kun frugt til mellemmåltider, eller skru i det hele taget ned for frugt i en periode, hvis du er meget generet af mavesyren.
Er du overvejende grøntsagsspiser eller vegetar/veganer, så behøver du ikke at dele din mad op i disse hovedgrupper af næringsstoffer.
Hvad enten du har for lidt eller for meget mavesyre, kan ophobninger af luft i tarmene være meget generende. Find et godt produkt med mælkesyrebakterier, spis gerne ingefær, drik kamille- og aniste. Find en god zoneterapeut, der kan skabe balance i dine organsystemer og gerne en med speciale i ernæring.
Læs også om metabolisk syndrom, som meget vel kan handle om, hvordan din fordøjelse fungerer. www.sund-forskning.dk