Af Marianne Palm
Når talen falder på sædkvalitet, er det sjældent mitokondrier, man hører om. Det handler oftere om antal sædceller, sædcellernes udseende (morfologi) og kvaliteten af den DNA, som sædcellen skal levere til ægget. Sædcellens bevægelighed, kaldet motilitet, er også særdeles vigtig, for uden gode svømmeegenskaber kan sædcellen ikke nå hen til ægget, så befrugtningen kan finde sted. Og det er hér, at mitokondrierne kommer ind i billedet.
Sædcellens svømmebevægelser kræver nemlig en velfungerende energiforsyning, og den står mitokondrierne for. Mitokondrier kan sammenlignes med små kraftværker, og de findes i de fleste af kroppens celler. I sædcellen er de placeret i mellemstykket mellem sædcellens hoved og hale. Her sørger de for at omdanne sukkerstoffet fruktose fra sædvæsken til ATP (adenosintrifosfat), som ved spaltning til ADP (adenosindifosfat) frigiver energi til sædcellens bevægelser. Så, ja – mitokondrier er bestemt vigtige for sædkvalitet, da deres produktion af ATP er afgørende for sædcellens svømmeevner.
Kroppens celler forbedrer mitokondriefunktion, herunder energiproduktion, ved at sørge for effektiv bortskaffelse af beskadigede eller overflødige mitokondrier – denne proces kaldes mitofagi. Det svarer lidt til at sørge for at holde produktionslokalet ryddeligt, så der bliver plads til at arbejde, og der ikke opstår fejl. Proteiner relateret til mitofagi har vist sig at være funktionelt aktive i sædcellen [1] – med andre ord sørger sædcellen også for at ”bortskaffe skrald”, så energiproduktionen er optimal. En øget grad af mitofagi har da også vist sig at hænge sammen med bedre motilitet [1].
Der kendes ganske få stoffer, som kan øge cellers mitofagi [2]. Urolithiner hører til denne gruppe. Disse stoffer dannes i tarmen ud fra en gruppe af garvesyreforbindelser kaldet ellagitanniner. Granatæbleskallen er særligt rig på disse stoffer, og indtagelse af granatæbleekstrakt giver derfor et koncentreret tilskud af ellagitanniner. Den sunde tarmflora omdanner derefter ellagitanninerne til urolithiner, som med blodet transporteres ud til mitokondrier i hele kroppen.
Vi har tidligere skrevet om det danskproducerede kosttilskud Punalpin, som er baseret på granatæbleekstrakt og galangarod. Et placebokontrolleret klinisk studie med Punalpin udført på Horsens Regionshospital viser netop, at antal motile sædceller stiger markant efter 3 måneders behandling med produktet (den gennemsnitlige stigning er 62%) [3]. I den seneste version af produktet, Punalpin® PLUS, er pulver af aroniabær også tilsat. Disse bær har en gavnlig virkning på væksten af de bakterier (Akkermansia), som sørger for urolithinproduktion i tarmen [4]. Endelig indeholder produktet også galangarod, som har testosteronøgende virkning [5]. Alt i alt et alsidigt og anderledes produkt for manden, som gerne vil forbedre sin sædkvalitet.
Kilder:
1. Aparicio, I., et al., Autophagy-related proteins are functionally active in human spermatozoa and may be involved in the regulation of cell survival and motility. Scientific reports, 2016. 6(1): p. 33647.
2. Chen, G., G. Kroemer, and O. Kepp, Mitophagy: An Emerging Role in Aging and Age-Associated Diseases. Front Cell Dev Biol, 2020. 8: p. 200.
3. Fedder, M.D., et al., An extract of pomegranate fruit and galangal rhizome increases the numbers of motile sperm: a prospective, randomised, controlled, double-blinded trial. PloS one, 2014. 9(10): p. e108532.
4. Zhu, Y., et al., Modulation of the gut microbiota and lipidomic profiles by black chokeberry (Aronia melanocarpa L.) polyphenols via the glycerophospholipid metabolism signaling pathway. Frontiers in Nutrition, 2022. 9: p. 913729.
5. Islam, M.W., et al., Galangal (Alpinia galanga Willed.) and black seeds (Nigella sativa Linn.) and sexual stimulation in male mice. Journal of Pharmacy & Pharmacology, 2000. 52(Supplement): p. 278.
