Eksperter anbefaler særlig slags Q10 til hjertebeskyttelse

Q10

 

Stoffet coenzym Q10 findes i to forskellige former, men ifølge østrigske forskere er den ene form af stoffet det sikreste valg, hvis man vil forebygge hjerte-kar-sygdomme. Det er der en helt naturlig forklaring på.

Af Bjørn Falck Madsen

Coenzym Q10 – som i daglig tale bare hedder ”Q10” – har fået en del vind i sejlene i de senere år. Der kom særlig meget fokus på stoffet i 2014, da en stor undersøgelse udført på patienter med kronisk hjertesvigt afslørede, at Q10 kunne mindske dødeligheden med 43 procent. Året forinden blev en anden undersøgelse offentliggjort, hvor forskere havde givet Q10 og selen til raske ældre mennesker og i den forbindelse observeret, at det reducerede deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med hele 54 procent sammenlignet med de ældre, som fik snydepiller. I begge undersøgelser blev præparatet Bio-Qinon Q10 anvendt, og dette præparat indeholder en form af Q10, som hedder ubiquinon.

Findes naturligt i to varianter

Det er netop den Q10-type, som østrigske forskere i en offentliggjort rapport anbefaler til forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme hos patienter med hjertesvigt. Mange ved det ikke, men coenzym Q10 eksisterer i to forskellige former i kroppen. Den ene er en oxideret form og hedder ubiquinon. Den anden er en reduceret form og kaldes ubuquinol. Kroppen behøver begge former af stoffet og er selv i stand til at omdanne dem fra den ene form til den anden og vice versa. Der har været spekulationer fremme om, hvorvidt ubiquinol-formen er bedre, men det er aldrig blevet påvist. Desuden bliver ubiquinol i kroppen omdannet til ubiquinon i det øjeblik, stoffet kommer i kontakt med mavesyren.

Forskerne fandt denne form først

Hvad der er langt mere relevant – og hvad de østrigske forskere også har valgt at fokusere på – er, hvilken af de to Q10-former, som er bedst dokumenteret. Her vinder ubiquinon med flere banelængder. Næsten al forskning er foretaget med ubiquinon, hvilket ikke er så mærkeligt, da det var den form af stoffet, som videnskaben først opdagede, og som sidenhen har været genstand for intensiv forskning.

Anbefaler folk at vælge ubiquinon

De østrigske forskere gjorde helt konkret det, at de søgte på den omfattende medicinske PubMed-database med søgekriterierne ”ubiquinon” og ”ubiquinol” i relation til forskellige hjerte-kar-relaterede forhold. Deres søgning affødte i alt 28 videnskabelige undersøgelser, og ud fra disse kunne forskerne så lave en samlet opgørelse, der viste følgende:

  • Ubiquinon er i stand til at reducere hjerte-kar-dødeligheden hos patienter med hjertesvigt. Dette er ikke tilfældet med ubiquinol.
  • Der skal langt mindre doser af ubiquinon til for at føre til hjerte-kar-relaterede forbedringer, end det er tilfældet med ubiquinol.
  • Der er kun observeret positive langtidseffekter af ubiquinon på hjerte-kar-dødelighed.


Ud fra dette var det kun naturligt for forskerne at konkludere, at det er ubiquinon, som er det bedste valg, hvis folk ønsker at opnå en hjertebeskyttende virkning. Men så kommer det næste relevante spørgsmål: Er alle ubiquinon-produkter lige gode? Her er dokumentationen også nødt til at tale sig eget tydelige sprog.

Skal nå helt ud i cellerne

Mange ubiquinon-produkter på markedet har ikke så meget som en enkelt undersøgelse, der kan vise, at deres indhold af ubiquinon bliver optaget i kroppen. En del af forklaringen ligger i, at det er både tidskrævende og dyrt at udføre videnskabelig forskning. Omvendt er det nødvendigt, hvis en producent ønsker at kunne lægge håndfaste beviser på bordet, som viser, at præparatet både bliver optaget i blodet og når ud i cellerne.

Bedst dokumenterede Q10-præparat

De to undersøgelser, som er nævnt i starten af denne artikel, er udført med samme præparat. Det er forskellige forskere, som står bag de to undersøgelser, men de har dog det tilfælles, at de valgte at anvende netop dette danske Q10-præparat af en ganske særlig årsag. Det er nemlig et af de Q10-præparater med ubiquinon, som er dokumenteret i flest videnskabelige undersøgelser. Der er lavet over 75 offentliggjorte forsøg på mennesker, hvor dette præparat er anvendt. Af disse er 26 såkaldt ”gold standard”-undersøgelser, hvilket betyder, at de er udført efter den højeste videnskabelige standard. For forskere har det afgørende betydning at vælge et præparat, som de kan stole på. Men det gælder så sandelig også for forbrugere, som vil være sikre på, at de ikke bliver snydt.

Kilde: Current Cardiology Reports, november 2023