Gabor Maté – når kroppen siger Nej: Hvordan traumer påvirker vores fysiske helbred

Gabor Maté - august 2024

 

På trods af alle fremskridt inden for medicin og sundhedspleje stiger antallet af både kroniske og psykiske sygdomme i den vestlige verden. Hvordan hænger det sammen?

Af Marianne Palm

 

Det har redaktionen tænkt sig at spørge den verdenskendte Gabor Maté om, når han ankommer til Farum Arena.

I september måned besøger den canadiske læge og traumeforsker Gabor Maté København. Hans banebrydende arbejde med traumers indvirkning på vores fysiske helbred kaster nyt lys over, hvordan vores livserfaringer former vores sundhed. I sin nye bog, Myten om det normale, kigger han på alle de faktorer, der driver og skaber sygdom.

Ifølge Maté oplever de fleste af os en konflikt mellem behovet for tilknytning og autenticitet, når vi har oplevet traumer i barndommen. Det vigtigste menneskelige behov er følelsen af at høre til, og derfor vælger vi ofte at ofre vores autenticitet. Når vi ikke kan være tro mod vores egne følelser og behov, skaber det ubalance og stress, som belaster kroppen og kan have dybe konsekvenser for vores mentale og fysiske velbefindende. Derfor må vi lære at undertrykke vores følelser og sætte sunde grænser og sige nej, for ellers vil vores krop gøre det for os gennem fysisk sygdom.

Det første skridt mod at blive autentisk er at erkende, hvordan barndomstraumer påvirker vores selvopfattelse. Helingen indebærer, at vi skal identificere og udtrykke, hvordan traumerne har påvirket os for at kunne helbrede de følelsesmæssige ar, de har efterladt.

Gabor Matés arbejde får os til at revurdere vores opfattelse af normalitet og sundhed. Hans indsigt viser, at hvis vi anerkender og arbejder med vores traumer, kan vi forbedre vores fysiske og mentale helbred. Det kræver mod og selvrefleksion at se indad, men belønningen er et sundere og mere meningsfuldt liv, hvor vi kan begynde at leve i overensstemmelse med vores sande jeg og få dybere, mere meningsfulde forbindelser med andre.

Sund-forskning er superstolt af at være partner med arrangøren, Alun.dk, når Gabor Maté holder foredrag den 24. september i Farum Arena.