Sommeren er ovre, og den stressede hverdag er atter indtrådt med deadlines, for mange aftaler og forpligtelser ud over egne evner.
Sådan forholder det sig desværre for mange. Når selve tanken om deadlines og nye opgaver giver hjertebanken, uro, dårlig mave, hovedpine og sved på panden, ja, så er det STRESS.
Af Thomas Kjærsgaard
Stress er blevet en verdensomspændende epidemi. Langt mere nedbrydende og dødelig end mange infektioner, der ellers florerer rundt om os.
Alle oplever stress, men det er måden, vi reagerer på stress på, der giver forskellen på vores generelle velbefindende. I bund og grund er stress en af vores mange overlevelsesreaktioner og som sådan en god respons.
En stressfaktor er den specifikke begivenhed, der fremkalder stress og produktion af stresshormoner. Det kan være:
- Fysisk (fx tørst eller smerte)
- Psykisk (fx angst eller mental overbelastning)
- Akut (fx eksamen, flyrejse)
- Kronisk (fx konstant arbejdsrelateret overbelastning, dårlige boligforhold, kulde, larm)
Fælles er, at de alle sammen giver en negativ påvirkning af kroppen.
Men hvad udløser stress og bestemmer, at vi skal reagere på det? Det er faktisk et system i hjernen, der kaldes det limbiske system. Det er en del af hjernen og styrer følelser og hukommelse, og hvordan vi vurderer input. Systemet består bl.a. af et område i hjernen, der hedder hippocampus, som er involveret i hukommelsen, samt amygdala, der har betydning for bearbejdning af følelser. Amygdala kan påvirke dele af hjernen, som frigiver bl.a. binyremarvens stresshormon og adrenalin ved frygt. Det giver kropslige reaktioner som hjertebanken, øget blodtryk og øget opmærksomhed. Amygdala former også følelser og sanseindtryk, inden de overføres til hukommelsen. Ser vi noget rart, arkiverer amygdala mindet under rare ting og omvendt. Det er årsagen til, at vi kan reagere lynhurtigt på et input, vi har set før.
Hjernens forlap styrer højere kognitive funktioner såsom hukommelse, følelser, impulskontrol, problemløsning, social interaktion og motorisk funktion. Forstyrres vi af stress, giver det både funktions- og strukturproblemer, fordi forbindelsen mellem forlappen og amygdala forstyrres. Man kan derved opleve fysiske såvel som mentale blokeringer. Fx impotens, smerter, grådlabilitet, mistet koncentrationsevne etc.
Selvom stress ikke er den eneste årsag til, at kortisol bliver udledt i blodet, har det fået tilnavnet ”langtidsstresshormonet”. Dels fordi det virker langsommere på vores adfærd end kamphormonet adrenalin, dels fordi det også bliver udledt i større mængder under kroppens ”flugt-kamp”-reaktioner og er ansvarligt for adskillige stressrelaterede forandringer i kroppen. Omvendt har små kontrollerede forøgelser af kortisol nogle positive effekter som: bedre hukommelse, bedre immunforsvar, mere energi, smertelindring etc.
Selvom kortisol er en vigtig og god hjælp for kroppens reaktion på stress, er det vigtigt, at kroppens afslapningsreaktion kan aktiveres, så kortisolmængden i kroppen igen kan falde, og kroppens funktioner igen kan blive normale. Desværre er det bare sådan, at stressreaktionen ofte vedligeholdes, så kroppen nærmest aldrig laver en afslapningsreaktion. Dette resulterer i en tilstand af kronisk stress.
Hyppige og længere perioder med for meget kortisol i vores blod har vist sig at have negative effekter som:
- Hæmmet kognitiv adfærd – altså dårligere opfattelse af, hvad der reelt sker omkring dig
- Undertrykt funktion af skjoldbruskkirtlen – dårligt stofskifte
- Blodsukkerubalance som fx for højt blodsukker – risiko for diabetes 2
- Forhøjet blodtryk
- Lavere immunforsvar og dårligere evne til at restituere
- Øget vægt, især forstørrede fedtdepoter i maveregionen
Det er derfor helt essentielt at håndtere stressen og få kroppens afslapningsrespons aktiveret.
Stressforvaltning
Livsstilsændringer kan være svære at iværksætte i en fart. Så en god måde at komme i gang på er at lære sig nogle teknikker til forvaltning af ens stressniveau mod et mere afslappet sind og et derved sundere liv.
De følgende aktiviteter har vist sig at være en god hjælp til at afslappe krop og sind og derved hjælpe kroppen til at opretholde et sundt kortisolniveau:
- Guidet visualisering
- Journalisering
- Selvhypnose
- Motion
- Spis sundt og varieret
- Yoga som stresshæmmer
- Åndedrætsøvelser
- Meditation
- Sex
- Lytte til god musik
- Læse vittigheder
- Få en hobby
- Lege med børnene
- Synge højt
Rent homøopatisk vil jeg give dem, der plages af tankemylder, produktet Neurexan. Nye studier, der er refereret af selveste Cochrane-biblioteket, som kun offentliggør studier af meget høj kvalitet, viser, at dette produkt faktisk giver et bedre kredsløb til føromtalte amygdala. Ved at stimulere eller berolige amygdala med Neurexan, kunne man måle mindre kortisol i både spyt og blod. Dvs. mindre negativ stresspåvirkning, tankemylder, overspringshandlinger og frygt. Det er derfor, at Neurexan er Tysklands mest solgte middel mod nervøse søvnforstyrrelser. Dog uden at være et sløvende sovemiddel, men blot, at man fokuserer på det, man skal, nemlig at sove og ikke tænke på alle andre frustrerende ting.
Et andet godt produkt er Nervoheel. Det er mere til de kropslige stresssymptomer som uro, svedeture, hjertebanken, dårlig mave, hovedpine, angst og frygt. Nervoheel er ligeledes klinisk dokumenteret og anvendes også til udtrapning af psykofarmaka. Tit kombinerer jeg begge ved udpræget stress og udbrændthed.
Afslutningsvis bør man vide, at der findes to slags stress. God og positiv stress kaldes Eustress. Det er udfordringer, der udvikler og tilfredsstiller os. Så er der den dårlige negativt vedvarende stress, der kaldes Distress, som er ting, man ikke kan se en ende på og ikke kan ændre. Den kan føre til udbrændthed og til psykisk og fysisk sygdom.
Så konklusionen er:
”Det er god stress at blive brugt og benyttet – det er dårlig stress at blive misbrugt og udnyttet.”
Med disse ord vil jeg ønske jer alle et fredfyldt og stressfrit efterår.
Kilder:
Neurexan Prescription Is Associated with Lower Risk of Sleep Disorder Recurrence and Depression Prevalence as Compared to Z-Drugs and Benzodiazepines, https://www.mdpi.com/2227-9032/12/14/1413
Cochrane studies: https://www.cochranelibrary.com/es/central/doi/10.1002/central/CN-01798346/full
