Omkring 2.000 personer i Danmark bliver hvert år opereret for spinalstenose. Endnu flere lider af problemet, uden at man måske har særlige symptomer, og er der nogen muligheder for at forebygge?
Det har vi forsøgt at tjekke op på ved at søge i dansk litteratur og set på forskellige muligheder lige fra vandgymnastik til kiropraktor og nogle gode madrasser.
Af Marianne Palm
Spinalstenose er en tilstand, hvor rygmarvskanalen forsnævres, hvilket kan medføre tryk på rygmarven og nerverødderne. Forekomsten af spinalstenose stiger med alderen og ses hyppigst hos personer over 50 år
Typer af spinalstenose
Cervikal stenose: Forekommer i nakken (cervikal rygsøjle).
Lumbal stenose: Forekommer i lænden (lumbal rygsøjle)
Den mest almindelige type. Thorakal stenose: Forekommer i midterste del af rygsøjlen (thorakal rygsøjle); sjælden.
Årsagerne kan være mange …
- Aldersrelateret degeneration (den mest almindelige årsag).
- Artrose: Slidgigt, der påvirker ryghvirvler og led.
- Diskusprolaps: Skivevæv buler ud og presser på rygmarv eller nerver.
- Fortykkelse af ligamenter: Ligamentum flavum kan blive tykkere og indsnævre kanalen.
- Medfødte tilstande: Nogle mennesker fødes med en smal rygmarvskanal.
- Skader: Traumer, der beskadiger rygsøjlen.
- Tumorer: Kan lægge pres på rygmarv eller nerver.
- Knoglevækster: Osteofytter (knogleudvækster) forårsaget af slidgigt.
Derfor er det også vigtigt, at du rådfører dig med nogle specialister, der først laver en fysiologisk undersøgelse om bevægelighed, styrke og neurologiske lidelser. Der kan være brug for røntgen, som fx kiropraktorer kan udføre, hvis der er lange ventetider hos lægerne, men indimellem er der også brug for en MR-scanning eller en CT-scanning. Tal med din læge om mulighederne for en korrekt diagnose.
Symptomerne kan være forskellige, og derfor er det svært at vurdere uden hjælp:
Symptomer
Smerter:
I ryggen, nakken eller udstrålende smerter i arme/ben.
Nervepåvirkning:
Prikken, følelsesløshed eller svaghed i arme og ben.
Iskias-lignende smerter i den nedre del af ryggen.
Gangsymptomer:
Problemer med at gå længere strækninger.
Lindring ved at bøje sig fremover (fx når man læner sig på en indkøbsvogn).
Muskelsvaghed:
Kan føre til vanskeligheder med balance og koordination.
Blære- og tarmproblemer:
I alvorlige tilfælde.
Diagnose
Fysisk undersøgelse:
Vurdering af bevægelighed, styrke og neurologiske reflekser.
Billeddiagnostik:
Røntgen:
Viser knogleforandringer og indsnævring.
MR-scanning: Viser blødt væv, nerver og graden af stenose.
CT-scanning: Detaljerede billeder af knoglestruktur.
Det kan du selv gøre …
Regelmæssig motion for at styrke ryg- og mavemuskler
Jo stærkere du er i ryg- og mavemuskler, jo mindre vil du mærke til din stenose. Der er stor hjælp at hente fra kiropraktorer, fysioterapeuter, bodysds’er og manuvisionterapeuter.
Du vil måske også kunne få smertelindring gennem kulde-varmeterapi, og når du alligevel er i svømmehallen, så dyrk masser af vandgymnastik. Al bevægelse tæller, og dine terapeuter kan rådgive dig i den bedste træning.
De kan også hjælpe dig med at vælge de rette løfteteknikker, så du aflaster ryggen mest muligt.
Undgå overbelastning af ryggen
Her vil en madras fra fx Carelaxdanmark.dk kunne gøre en forskel. Vi bruger rigtig mange timer på langs, og netop disse madrasser kan støtte og aflaste, hvor der er behov, som i høj grad handler om, hvor stenosen sidder. Syv zoner former sig til dine behov, en vurdering, du får hjemme hos dig selv. Du kan bestille et gratis ergonomisk rygtjek på www.carelaxdanmark.dk.
Under det gratis rygtjek vil der altid være gode råd at hente, uanset om du vælger at bestille en madras.
En madras kan også hjælpe på kroniske inflammationer
Stenose er ligesom mange andre langvarige problemer udtryk for en kronisk inflammation. Kroppens immunforsvar opfatter området som et potentielt risikofyldt område, der skal have ekstra opmærksomhed. Hvis du allerede er begyndt at få indsnævringer, kan du nok mest af alt gøre noget for at skabe færre smerter ved hele døgnet rundt at være opmærksom på at undgå kroniske inflammationer. En akut inflammation er en advarsel om at skåne et område, der er udsat for en eller anden form for traume, mens en kronisk inflammation kalder på aflastning om natten og masser af bevægelse om dagen. Det er nemlig blodforsyningen ud til musklerne langs rygsøjlen, der både skal tilføre næringsstoffer og fjerne de affaldsstoffer, som cellerne producerer døgnet rundt. Jo mere bevægelse, jo bedre, men en træt krop skal også have hvile.
